Cecilie Bahnsen x Nørgaard i nyt designsamarbejde
Foto: PR
Mode

Cecilie Bahnsen x Nørgaard i nyt designsamarbejde

af Sarah Emilie Aagaard 7/09/2017
Cecilie Bahnsen x Nørgaard - what's not to like? Det længe ventede designsamarbejde mellem Mads Nørgaard og det danske stjernetalent Cecilie Bahnsen, som vi løftede sløret for tilbage i maj, bliver endelig en realitet denne måned. Det inkluderer blandt andet en special #101 udgave af den ikoniske stribede T-shirt og meget mere, som du kan læse om her...
Med sine fortryllende designs af sorte og hvide klæder har Cecilie Bahnsen ikke kun taget os med storm denne sæson, hun har også vist os, hvordan tøjdesign inspireret af skulpturelle silhuetter kan betragtes som klædelig kunst. Cecilie Bahnsen er med sine spæde år på den danske modescene allerede en perle blandt danske designtalenter og på himmelfart mod modestjernerne med stor ros for sine kollektioner både herhjemme og internationalt. Det er utvivlsomt også grunden til, at manden bag den ikoniske stribede T-shirt, Mads Nørgaard, ikke blot ønskede, at Cecilie Bahnsens efterårskollektion skulle pryde butikken Nørgaard på Strøget, men at hun også skulle være med til at designe en ny version af den ikoniske 101'er. Læs også: Designtalentet Cecilie Bahnsen: ”Vejen frem lige nu er fokus på Dansk Design Talent Magasin Prisen” Og nu er ventetiden for det spændende samarbejde endelige ovre! Fra den 8. til 9. september 2017 vil Cecilie Bahnsen nemlig være kvinden bag al indretning af Nørgaard Paa Strøget - lige fra vinduesdekoration til valg af soundtrack, der skal klinge fra højtalerne. Desuden skal hun indrette butikkens kendte kulturhjørne 'Let’s Exchange', der tidligere har haft kunstnere som Maria Gerhardt, Kirsten Delholm og Olafur Eliasson som kreatører. Og hvis din garderobe ikke allerede inkluderer et item mærket Cecilie Bahnsen, så kommer den med garanti til det nu. Som noget helt særligt vil Cecilie Bahnsen nemlig give sit bud på den ikoniske #101 T-shirt, som vil blive solgt i Nørgaard Paa Strøget fra fredag morgen kl. 10.00. Så skynd dig afsted, inden den er udsolgt - for med Cecilie Bahnsens hidtil brillierende formåen, kan endnu et design fra hendes talentfulde hånd inspireret af den klassiske Nørgaard T-shirt kun blive et musthave basic item i garderoben dette efterår, såvel som et perfekt statement-item til at hylde vores danske designtalenter. Desuden finder du ikke blot et udvalg af styles fra Cecilie Bahnsens efterårskollektion i butikken denne sæson – nej, hele kollektionen indgår som en del af det cool Nørgaard-univers til trods for, at butikken almindeligvis kun præsenterer et udvalg af designernes kollektioner. Læs også: Cecilie Bahnsen er blandt de 8 finalister til LVMH-prisen Se den smukke Cecilie Bahnsen x Nørgaard 101 T-shirt i kampagnevideoen nedenfor:
... og hvis du scroller videre ned, kan du swipe dig igennem galleriet af kampagnebilleder med #101 T-shirten af Cecilie Bahnsen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her