Serena van der Woodsen-flashback Blake Lively er tilbage i skoleunifrom

Blake Lively i skoleunifrom: Et Serena van der Woodsen-flashback?
Foto: All Over Press

Den 31-årige Blake Lively postede i sidste uge en række billeder på sin Instagram af sig selv iført shorts og blazer, og i billedteksten afslørede Blake, at hun selv fik associationer til en skoleuniform.

Hun skrev kækt, at man ikke skulle bede hende om at designe skoleuniformer, da de ville blive særdeles EKSTRA.

 

Good thing I’m not asked to design school uniforms... they would be very EXTRA.

Et opslag delt af Blake Lively (@blakelively) den

22. Aug, 2018 kl. 5.21 PDT

Vi er dog enige med størstedelen af kommentarfeltet, der skrev, at de glædeligt ville tage i skole iført Blakes outfit. Vi tror især, dette bud på en skoleuniform ville gøre sig godt under frokostpausen på trapperne til The Met i bedste Gossip Girl-stil. 

Helt generelt er skolepige-uniformen tilbage i modebilledet. Især da 'Gossip Girl' rullede over skærmen, så vi en preppy bølge af knæstrømper og hårbøjler skylle ind over vores garderober. Pludseligt ville vi alle gå i sæt i tweet og tern tilsat skjorter og cardigans. Og med 90'er-bølgen er skolepige-looket atter sat på dagsordnen - denne gang kan vi især tilskrive æren til filmen 'Clueless' fra 1995. 

clueless-elle-dk.jpg Foto: Clueless.

Det ikonske skolepige-look fra filmen Clueless. 

Blake Lively tog dog sit skolepige-look til et nyt stadie, da hun senere postede endnu et billede af sin ’uniform’. Her viste skuespillerinden, hvordan hun havde sat smukke – og særdeles bekostelige - Lorraine Schwartz øreinge fast på jakken, som var de brocher, da hun gerne ville have dem alle sammen på samtidig.

 

 

Et opslag delt af Blake Lively (@blakelively) den

22. Aug, 2018 kl. 5.37 PDT

Skuespillerinden jokede, med reference til smykkernes værd, med at hun ikke håbede, at Lorraine Schwartz ville slå hende ihjel. Schwartz er nemlig kendt for at lave smykker i den helt tunge prisklasse. For eksempel stod kendisjuveleren bag Kim Kardashians forlovelsesring, som Kanye West angiveligt havde betalt omkring 8 millioner dollars for – altså små 50 millioner kroner.

Vi tror nu ikke, at Schwartz har set sig sur på Livelys nytænkede brug af de bekostelige smykker. Schwartz postede nemlig billedet på sin egen Instagram med teksten ”Blake Lively, du kan ikke gøre noget forkert”.

Læs også: Trend Neon grøn – farven der får dig set.

Vi synes næsten heller ikke, at Blake kan gøre noget forkert. I hvert fald gør hun alt rigtigt, når det kommer til sin egen styling, som den amerikanske mor til to selv står for. Sejt!

Især de skolepigeinspirerede suits rangerer højt på Blakes liste over yndlingsbeklædninger disse dage. Vi har samlet skuespillerindens bedste bud på et suit i galleriet herunder. Scoll løs og lad dig inspirere…  

Blake Lively i suits

 

Relaterede artikler