Collusion ASOS lancerer et nyt brand til generation z

ASOS lancerer et spritnyt brand, af og for generation Z
Foto: PR / ASOS

Det seneste år har webportalen ASOS sammen med 6 kreative sjæle arbejdet på at lancere et helt nyt brand ved navn Collusion, som både er skabt af og henvendt til den målgruppe, der populært bliver omtalt "generation Z" eller de digitalt indfødte. 

De 6 kreative unge kommer fra vidt forskellige baggrunde, og derfor tæller teamet alt fra aktivister og stylister til forfattere, YouTubere og studerende. På denne måde bidrager de hver især med noget unikt til brandet, som skal sikre., at Collusion er relevant for en bred målgruppe af generation Z forbrugere.

Tanken er, at brandet hele tiden skal være i udvikling og aldrig må stå stille – lidt ligesom den unge generation selv, som konstant søger nye græsgange og personlig udvikling. Derfor vil nye medlemmer af generationen også løbende blive inviteret indenfor i Collusions univers, hvor de skal være med til at nytænke brandet.

Læs også: Uniqlo teamer up op med endnu en verdenskendt designer

Brandets første kollektion er stærkt inspireret af sportswear og kendetegnes generelt af afslappede men trendy styles, som kan mixes og matches på kryds og tværs. De fleste styles er desuden unisex og kan derfor bæres af både mænd og kvinder.

Kollektionen blev lanceret den 1. oktober og kan købes på asos.com.

Psst… i galleriet har vi samlet de cool kampagnebilleder fra Collusions første kollektion. 

Collusion

Relaterede artikler