Arven efter Karl: Hvem overtager Chanel efter Karl Lagerfeld
Foto: MEGA
Arven efter Karl

Hvem overtager Chanel efter Karl Lagerfeld?

af Rose Maria Boelsmand 19/02/2019
En æra er slut, og Karl Lagerfeld en af modens allermest legendariske personer er død. Men spørgsmålet er, hvad der skal ske med Chanel, nu hvor Karls kapitel er slut?

Karl Lagerfeld, verdens ubestridte mest ikoniske og excentriske designer og uden tvivl den mest profilerede, er død i en alder af 85 år.

I løbet af sin karriere, der tæller syv årtier (!) i den opslidende modebranche, har han balanceret og regeret på toppen af de største modehuse som Chanel, Fendi, Chloé og under eget navn og aldrig uden at miste pusten. Han spøgte ofte med under interviews, at hans designkunst var som at trække vejret, så hvis han ikke designede (og trak vejret) ville han først være på glatis. Og derfor var han også igang lige til det allersidste åndedrag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Eller næsten… for spekulationerne om Kejser Karls (skrantende) helbred begyndte for alvor at sprede sig i januar, hvor Lagerfeld for første gang ikke viste sig på podiet, som traditionen byder, efter sit netop afholdte couture-show i Grand Palais i Paris. Derfor hobede spøgsmålene sig hurtigt op, og særligt ét formede sig igen og igen på modefolkets spidse læber: Hvad skal der ske med Chanel efter Lagerfeld-æraen? Og hvem skal tage over?

Lagerfeld har nemlig ikke ‘bare’ været den kreativ ansvarlige for Chanel. Han har formet, tilpasset, modeleret og fortolket brandet, så det, der over midten af 1900-tallet var blevet synonym med halvslidte tweed-spadseredragter, som kun lægefruer havde hængende i skabet, blev til et af verdens mest attråværdige brands.

Karl Lagerfelds kreativitet og vision for, hvad Chanel kunne blive til, synes kun at blive mere og mere potent i Lagerfelds storhedstid, hvor han blandt andet skruede gevaldigt op for extravagencen i hans storslåede modeshows i Grand Palais og skabte shows med teatralsk overdådighed. Opsætningerne, der snildt kostede millioner per sæson, overgik hver gang grænserne for, hvad man før havde set til vanlige modeshows, og udviklede sig til at være mere lig stort opsat performance kunst og spektakulære SoMe begivenheder. Og alt dette gjorde han samtidig med at bibeholde en helt særegen forståelse for, hvad Chanels DNA bestod af, og hvordan tweed-arven og boulce-jakkerne skulle præsenteres, så de blev über-aktuelle i en moderne kontekst og altid fremstod unge, originale og friske.

Læs også: Hvorfor missede Karl Laferfeld Chanels Haute Couture show i Paris?

Det er med andre ord en helt særligt formet sko, der skal fyldes ud, nu hvor Chanel står uden ledestjerne og kreativ ansvarlig. For hvem kan løfte arven efter Karl? Modemanden over dem alle med sit sort-hvide signaturlook, de kantede solbriller, den skrabede hvide hestehale, de spydige kommentarer og hangen til Coca-Cola Zero, der synes at have regret længere over Chanel, end Queen Elizabeth har over England.

Men alle ved at intet rige fungerer uden en regent. Så hvem overtager tøjlerne? At dømme efter rygterne går trone og scepter (meget i tidens ånd) videre til en kvinde. Spørgsmålet er blot, om kvinden hedder Philo eller Viard.

Virginie Viard har været Karl Lagerfelds højre hånd - og det var da også hende, der indtog podiet i Karls sted, da han i januar af helbredsårsager ikke dukkede op til sit show. Og det var ikke første gang, at Viard takkede af: Hun og Karl har flere gange inden hun måtte tage det afsluttende buk på egen hånd, delt catwalken med Karl efter de shows, de sammen har stablet på benene.

Se også: Karl Lagerfeld er død: Vi mindes de mest ikoniske Chanel-looks gennem tiden

Viard har stået ved Karl Lagerfelds side siden 1987, hvor hun startede som broderi-praktikant. Hun har været hos Chanel siden, med undtagelse af en femårige periode i midt-1990’erne, hvor Lagerfeld tog hende med sig til Chloé. Hun er kvinden, der har bistået Chanels umiskendelige genfødsel til de højeste og helligste haller inden for high fashion, og har nu ansvaret for alle at alle detaljerne spiller i Chanels otte årlige kollektioner – lige fra ready-to-wear til cruise, Métiers d’Art og Haute Couture. Hun er kvinden, der i alle år har omsat Karl Lagerfelds ideer og skitser til virkelighed. Hun er kvinden, der finder materialerne og overser kjoleprøver og detaljerne. Hun er med andre ord kvinden, der bringer Chanel fra papir til podie.

Derfor er der ingen tvivl om, at Virginie Viard er et rigtig godt bud på, hvem der kommer til at overtage Chanel, nu hvor Kejser Karls æra er overstået.

Men inden du spiller alle dine perler på Viard, så brænder tampen også omkring en yderst ombejlet (og savnet) mademoiselle: Phoebe Philo.

Philo har været sat i konstant forbindelse med Chanel efter hun forlod Céline (ja, der var stadig apostrof i navnet mens Philo havde noget at skulle have sagt). Og hun er slet ikke en utroværdig tronfølger.

Philo er bosat i London, men født i Paris (deraf de franske fornemmelser) og hendes underspillede, avantgarde stil og klassiske elegance er som skræddersyet til Chanel. Hvem kan bedre end Philo sammenvæve britisk minimalisme med fransk je ne sais pas? Hun har også allerede (lige som Karl) et signaturlook bestående af sort turtleneck og sort blazer - og det kan da knap være en tilfældighed?

Se også: Her er 30 af Karl Lagerfelds mest ikoniske Chanel-muser gennem tiden

Det er blot indicier, men endnu et tegn, der kunne pege i retning af at Chanels næste chefdesigner hedder Phoebe til fornavn, er, at Chanels hovedkvarter for nyligt er flyttet fra Paris til London (hvor Phoebe Philo bor), og et af Philos hovedargumenter for at forlade Céline (apostroffen forbliver!) var netop, at hun synes det krævede for meget konstant at pendle mellem sit arbejde i Paris og sit hjem i London. Men det er ikke et issue nu, vel?

Men nu ved vi ikke andet, end at Karls enevælde er et overstået kapitel, og snak om hans efterfølger er endnu blot rygter og spekulationer. Men hvis der er hold i nogle af rygterne, så tyder det på, at en kvinde er på vej til toppen af Chanel. Præcis som dengang hele eventyret begyndte med Mademoiselle herself.

I galleriet ser vi tilbage på nogle af de mest ikoniske Chanel-shows gennem tiden, mens vi takker Karl for alt det smukke design:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her