

NYHED: Bottega Veneta bliver en del af Copenhagen Fashion Summit 2014
Det er netop blevet offentliggjort at Bottega Venetas CEO Marco Bizzarri er blandt det stærke linup af talere til årets internationale konference om bæredygtighed Copenhagen Fashion Summit.
I det officielle program fremgår det nemlig, at en af konferencens hovedtalere er Bottega Venetas CEO, Marco Bizzarri, og med offentliggørelsen af ham, samt to øvrige repræsentanter fra lukusbranchen, sætter Copenhagen Fashion Summit fokus på, at bæredygtig mode kan være meget andet end organiske bomulds t-shirts, det kan også være luksuriøst og endda glamourøst. De to andre "luksus"-talere, er Kering-gruppens CSR-chef Marie-Claire Daveu samt Livia Firth, som udover at være gift med skuespilleren Colin Firth, har stiftet Green Carpet Challenge, der sørger for, at celebrities på den røde løber verden over kan være iklædt bæredygtigt design fra de største modehuse som Lanvin, Valentino og Tom Ford. Desuden vil H&M, Vanessa Friedman (moderedaktør på Financial Times) og den danske Hollywood-stjerne Connie Nielsen samt flere andre være at finde på talerstolen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
HKH Kronprinsesse Mary, som er protektor for Copenhagen Fashion Summit, skyder konferencen i gang med den officielle åbningstale, der finder sted næste gang i Operaen d. 24. april 2014.
Følg med på copenhagenfashionsummit.com
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Kylie Jenner er den seneste kendis, der tager ’quiet luxury’-stilen til sig

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Katie Holmes har fundet en helt ny version af far-sandalen – og du vil elske den

Disney i stærk modvind for Ursulas makeup i 'Den Lille Havfrue'
