Foto: Kavian Borhani
Video

Stine Goya SS19: Alt andet end grå

af Rose Maria Boelsmand 11/08/2018
Oplev Stine Goyas magiske SS19 kollektion, der byder på flamboyante italienske referencer. ELLE tager dig med bag showet tæt på modeller, location og alle detaljerne i tøjet.

Den altid farverige Stine Goya har ventet et helt år med igen at sætte kolorit på modeugen i København efter sit show-comeback i august 2017, hvor Goya markerede sit 10-års jubilæum med et brag, der var lige dele installationskunst, interaktivt teater med skiftende scener (elller runways?) og noget der (næsten) mindede om et klassisk modeshow.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Og farveorgiet gjorde i dén grad revenu under den netop afrundede Copenhagen Fashion Week i august 2018.

Stine Goya satte modebranchen i stævne i hjertet af den spraglede fristad, Christiania, nærmere bestemt i Den Grå Hal. Men det syn, der mødte de velklædte gæster inde i den dunkle hal, var alt andet end gråt.

Til showet, der præsenterede SS19-kollektionen, skulle man som tilskuer igen med Stine Goya på en rejse - lige som vi sidste år rejste 10 tilbage i tiden for at ende i en eksplosion af farver og palietter. Og i år gik turen til det varmblodede og kunstrige Italien…

Til årets show trådte man ind i et illusionistisk værk af farver, hvor store, mønstrede vægge med 3D udskæringer gav fornemmelsen af, at man var havnet i et rum uden ende. Effekten mindede mest af alt om uendelighedsillusionen, der opstår, når to spejle sættes overfor hinanden. Stine Goya har altid danset på et knivsæg mellem kunst og mode, og inspirationen til SS19-kollektionen er den italienske kunster, arkitekt og illusionist Renzo Mongiardino, der er kendt for sine dragende rumdesign, der manipulerer med proportionerne.

ELLE var med i timerne inden Stine Goya showet løb af stablen og fangede de bedste øjeblikke backstage og under showet, hvor modeller som Emma Rosenzweig (tidl. Leth), Nina Marker og Klara Kristin gjorde sig klar til showet.

Instruktion: Rose Maria Boelsmand, Video & Klip: Kavian Borhani

Kollektionen foldede sig også ud som et italiensk kunstværk, hvor brændte nuancer af orange og gul spillede op mod grålig blå og variationer af pink og rød, der hver i sær satte solide farveaftryk på de enkelte styles, men også spredte sig over print med blomster, striber, paisley og pop-art-cartoon tryk. Alt i alt et flamboyant sammensurium med et tydeligt italiensk temperament, men som set i sin helhed forenedes som et smuk sydeuropæisk og ydest stilfuldt patchwork.

Når Goya viser sine kollektioner, kan man som tilskuer ikke undgå at blive suget helt ind i det forførende farveunivers - og det bliver kun hjulpet på vej af de klædelige styles som ballonkjoler i fed babyblå silke, lette silkebukser, flatterende løse kjoler med print og ikke mindst nye variantioner af de lange pailletkjoler, der allerede sidste år fik vores indre prinsesser til at hvine i fryd…

Se hele SS19 kollektionen fra Stine Goya i galleriet nedenfor.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her