Foto: Kavian Borhani
CPHFW A/W 2020

Rotates Thora og Jeanette: ”Vi skaber det, vi selv mangler. Denne gang kom det til udtryk i ét særligt look”

af Nikita Hoffmann Andersen 30/01/2020
ELLE mødte Rotate Birger Christensen-duoen Thora og Jeanette til en Q&A lige efter det vellykkede AW2020-show, hvor særligt et look beviste, at kvinderne skaber de klæder, de selv mangler.

Fortæl om Rotate Birger Christensen AW2020- kollektionen?

Jeanette: "Vi har forelsket os lidt i gammel Hollywood og gamle danske film som Charles' tante blandt andet. Vi har tern, små hofteskørter og en brudekjole med en lille popo. Vi synes jo, det er sjovt at kunne prøve at gøre noget, som ikke er sexet, sexet. Det føler vi, vi er kommet rigtigt godt i mål med denne her kollektion."

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der var lidt mere ro på farver og print denne gang. Hvorfor?

Thora: "Vi er meget inspireret af, hvad vi ser og føler for, så det er lidt mere end følelse af, hvad vi selv har lyst til. Vi kan rigtig godt lide det der med, at der kommer noget farve-splash, men at der samtidig er noget, der giver en lille smule ro."

Jeanette: "Det er jo altid sjovt at lave et modspil til det, man har haft, og vi havde mange print i SS2020-kollektionen, men vi går ikke selv så meget med print længere, så nu ville vi gerne køre det mere ensfarvet og lidt mere dæmpet."

Thora: "De print, vi har valgt, er heller ikke på pigede – de er selvfølgelig stadig feminine – men vi har ikke hele det der blomsterunivers med denne gang."

Der var også et helt andet look med røde busker og en tigerprintet bluse. Hvor kom det fra?

Thora: "Vi har fundet ud af, at vi rigtig gerne vil have vores eget brand på, når vi er ude, og udgangspunktet med at starte det her brand var, at vi manglede kjoler, når vi skulle ud. Men vi rejser også rigtig meget, og vi har også tider, hvor vi lige er trådt ud af en flyver og skal direkte videre til et event, og det er ikke altid der, man er oplagt til at hoppe i en kort kjole. Derfor manglede vi bukser og toppe, hvor vi stadig havde det festlige udtryk og Rotate-udtrykket. Så vi skabte det!"

Foto: Cphfw

Hvordan bliver I ved med at leve op til den hype, I har skabt omkring Rotate?

Jeanette: "Har vi skabt det? Er det ikke fedt at høre!"

Thora: "Så fedt at høre. Jeg tror ikke rigtig, vi tænker over det, men det bare er en organisk ting. Når folk siger til os, at vi har gjort det godt, er vi sådan… ’Gud ja, ej hvor er du sød, at du siger det, ja det er da nok rigtig, når du siger det’. Men jeg tror bare, vi er i det, og vi nyder det, vi laver."

Jeanette: "Vi er jo så heldige, at vi har det her set up med så mange gode mennesker omkring os, som laver det, de er gode til, så vi kan få lov til at fokusere på, hvad vi er gode til."

Læs også: Baum und Pferdgarten: "Jo mere succes vi får, jo større en udfordring er det at designe".

Med populariteten kommer jo også ”kopier”. Hvordan har I det, når I kan se andre brands har fundet inspiration hos Rotate?

Thora: "Hvad er det, man siger? 'Imitation is the sincerest form of flattery'. Sådan har vi det."

Jeanette: "Altså jeg vil sige, der har været nogen, hvor vi har tænkt ’Ej du må ikke lave en 1:1’. Men altså alt er jo derude, så det er jo sådan, det er. Men er det ikke noget med, at når man når Zara, så har man virkelig ramt den ikke?"

Vi er nødt til lige at snakke om brude-Mona, der lukkede showet?

Jeanette: "Vi ville jo gerne lave en brud, for det gjorde vi til vores første rigtige show. Vi synes jo bare, det er den fedeste afslutning. Det ér et show, så der skal laves noget ekstra. Nu hvor vi fik vores inspiration fra Charles' tante gik vi all in, og der er bare noget med de her former derfra, der er ekstremt flatterende, og især kombineret med en ’naked front’. Vores konstruktør elsker at sætte sten på, så han ville så gerne sætte sten på trusserne, og det fik han så meget lov til. De kommer dog ikke i produktion, for vores tøj skal være brugbart og anvendeligt. Noget af det er lidt crazy, men du kan altid tone det ned."

Hvem drømmer I om at se i Rotate?

Jeanette: "Der er jo mange, men for os er det bare smukt at se kvinder i vores tøj. Og så kan det godt være, at en kvinde skjuler sine arme, selvom hun har en af vores kjoler på, men så bærer hun resten med enorm selvsikkerhed. Man skal føle sig tilpas i vores tøj, og hvis man gør det, så udstråler man det jo også bare."

Se hele Rotate Birger Christensens AW2020-kollektion i galleriet herunder:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her