Foto: Copenhagen Fashion Week
Video

Nye tider hos By Malene Birger

af Rose Maria Boelsmand 13/08/2018
Der bliver tegnet med nyspidsede penne hos By Malene Birger, der har fået ny chefdesigner. Kom med helt tæt på SS19-kollektionen her...

Brændte farver, slanke silhuetter, grafiske print og internationale referencer. Alt sammen tydelige tegn på, at der bliver tegnet med nyspidsede penne hos By Malene Birger.

Det mere end 10 år gamle modehus fik i starten af 2018 en ny chefdesigner ved roret: den internationalt anerkendte Mathilde Torp Mader, der førhen har riet sine sømme hos Marni og Sonia Rykiel.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Moderedaktøren: Her er mine 5 favoritlooks fra modeugen i København

By Malene Birgers nye chefdesigner overtog roret fra Christina Exsteen, der i tre år førte den kreative pen i huset efter Malene Birger selv takkede af i 2013. Christina Exsteen første brandet i en mere farverig, sporty og urban retning, end den ellers så klassiske og lidt formelle stil, der tegnede brandets silhuet gennem det første årti.

Men under den Københavnske modeuge i august 2018, hvor Mathilde Torp Mader kunne præsentere sin første komplette kollektion for By Malene Birger, var der for alvor trykket ’reset’ og ’reboot’ hos brandet.

Kom med til showet her, hvor du kan se de sidste forberedelser backstage, inden modellerne tog lange sikre skridt ned ad catwalken på Lokomotivværkstedet i København den 9. august 2018.

Instruktion: Rose Maria Boelsmand, Video & Klip: Kavian Borhani

Ud med de lange, flagrende kjoler med print og iøjnefaldende farver, og ind med grafiske illustrationer, 1990’er-inspirerede detaljer som laser-udskåret jersey, brug på alt fra tætsiddende langærmede toppe til leggings under kjoler. Andre rebelske og ungdommelige detaljer som over-sized krydsstingsbindinger ledte tankerne hen på street-wear fra dengang punken overtog gadebilledet.

Samtidig er den nye chefdesigner gået ’back to basics’ i sit materiale valg (jersey og rib) og har tilsat kollektionen noget helt enkelt og klassisk, der måske alligevel appellerer til en mere moden og ladylike skare.

Læs også: 10 internationale influencere, du skal holde øje med til de næste modeuger

Længderne på kjolerne var nemlig holdt til under knæet og silhuetterne var slanke og med let svaj i skørter og bukseben. Sammensætningen af de helt klassiske By Malene Birger items, som herreinspirerede frakker, ribkjoler og suits, med de næsten punkede street-detaljer og referencer til de store internationale modehuse viste både en ny internationalt inspireret side af By Malene Birger – og en genopstandelse af noget af det, brandet oprindeligt blev så ovenud populært på.

I galleriet nedenfor kan du se alle looks fra Malene Birgers SS19-kollektion, der kommer i butikkerne i foråret 2019.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her