ditte_moe_ganni_elle_dk_.jpg
Foto: Kavian Borhani
Copenhagen Fashion Week S/S 2020

Mø og Ditte Reffstrup lige efter det regnfulde Ganni-show: ”Det var for sindssygt!”

af Nikita Hoffmann Andersen 9/08/2019
Til tonerne af Mø leverede Ganni et af modeugens mest inkluderende shows. Man skulle tro, det var løgn, men faktisk var den kæmpe regnbyge, der væltede ned over den udendørs tennisbane, som dannede ramme om showet, en velsignelse fra vejrguderne, der måske kunne forudse, at regn var præcis, hvad der skulle til for at starte festen. Vi mødte en lykkelig Mø og en rørt Ditte lige efter showet.

I timevis havde vi sammen med hele Ganni-teamet bedt til vorherre og spurgt, om han ikke nok ville holde på regnen, selv om de tunge sorte skyer, der hang over tennisbanenerne ved Mercur Hotel på Vester Farimagsgade sagde noget andet.

Og de mange krydsede fingre hjalp da heller ingenting, for under Møs næstsidste nummer åbnede himlen sig, men stik mod forventet startede sangerinden, den danske modebranche, som stod på tennisbanen, og de mange cool modeller en regnfest uden lige.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

ELLE stod klar backstage, og vi mødte en lykkelig og energisk Mø og en måbende, rørt Ditte Reffstrup lige efter showet.

Mø:

Foto: Kavian Borhani

Hvordan havde du det inden din performance til Ganni showet?

Jeg var simpelthen så nervøs inden. For det første hang der nogle store store skyer, så vi vidste ikke helt, hvordan det skulle gå. Og så var jeg bare generelt nervøs, for når man har et brand, man elsker, og når man er en del af deres show, så vil man jo virkelig gerne bare ikke ’fucke det op’ for dem. Så det handlede virkelig bare om, at det skulle gå godt.

Hvordan var det så at spille live til Ganni showet?

Lige så snart vi gik i gang, var det bare SÅ fedt. I andet sidste nummer begyndte regnen så at stå ned, men det var bare perfekt. Jeg tænkte bare "okay, nu hopper jeg ud i det, og så skal jeg bare være ude i dén regn!" Det var bare så rigtigt, der var sådan en fed energi i det, som bare passede til hele settingen. Jeg synes, det var så sjovt, og det er det vigtigste, jeg havde det så grineren derude, og det var virkelig en særlig oplevelse.

Foto: Kavian Borhani

Havde I talt om, hvad I ville gøre, hvis det begyndte at regne?

Nej slet ikke, det var bare improvisation, og så var det bare så fedt, at alle var med på den. For oh my god, det kunne virkelig gå begge veje. Men folk var bare så fede til at være med på den og bare give den op for festen.

Hvorfor har du sagt ja til at spille ved Gannis show?

Jeg har jo været fan af Ganni i rigtig mange år og faktisk fulgt dem lige fra starten. Jeg er bare så lykkelig og stolt over den succes, som Ganni har fået, for jeg føler bare, det er 1.000% fortjent. Det giver bare så god mening, at hele verden også godt kan se, at det her virker. Det er god kvalitet, og det er lavet af mennesker med en vision og en passion for det. Jeg synes, det er feminint, men på en fed og moderne måde. Hos Ganni er man uafhængig, og det handler om individet og ikke om at skulle passe ind i en flok.

Foto: Kavian Borhani

Kan du genkende dig selv i det?

Ja, jeg tror altid, jeg har følt mig forbundet med Ganni, også fordi deres karriere tog fart på samme tid med min.

Hvordan er det at spille i København?

Det er altid nervepirrende at spille i København, men i dag ville jeg bare så gerne gøre det godt for deres show. Jeg tænkte ikke så meget over, at vi var i København, jeg ville bare gerne gøre det godt for Ganni og med Ganni.

Ditte Reffstrup (kreativ direktør hos Ganni):

Foto: Kavian Borhani

Vil du ikke bare lige komme med din umiddelbare reaktion på det, der lige skete?

Jamen altså det var så sindssygt! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. I flere timer har vi stået og håbet på, at solen ville være med os, og samtidig har vi øvet, hvordan jeg skulle komme ud efter finalen, og jeg er i virkeligheden ægte generet, så jeg sagde bare ”det kommer ikke til at ske, det kan I bare glemme”, men så var det som om, lige så snart regnen brød ud, så var det bare lige meget, og så blev jeg bare så glad. Jeg kunne se alle vores kollegaer, der stod i bygningen lige overfor og så med – vi har inviteret hele firmaet på i dag – det var fuldstændig magisk, jeg er helt på røven over det her.

Du lyder rørt?

(En grædende Ditte, red.) Jeg er mega rørt, det var helt skørt. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det kunne være sådan her, og jeg har bare været så nervøs. Jo flere shows man laver, jo værre bliver det, for jo mere skal du leve op til.

Foto: Kavian Borhani

Jamen hvordan bliver du så ved med at overgå dig selv?

Jeg ved det ikke. Jeg er så hård ved mig selv, jeg står allerede og tænker på, hvad vi skal lave næste gang. Jeg har nærmest lyst til at stoppe, fordi det her var så godt et punktum. For Søren hvor var det fedt. Jeg var så glad for, at hele Ganni-temaet var her, for de er bare grundstenen i det hele. Det synes jeg nogle gange, man glemmer. Det kan godt være, jeg har en idé eller to, men det er lige så meget dem, der får det til at ske. Jeg er bare så glad!

Ganni er jo efterhånden en verdensomspændende succes, og der er to nye butikker på vej i USA. Bliver I i København?

Ja da! Jeg elsker København. Det ville være mærkeligt ikke at være her.

Du kan se hele Gannis S/S 2020-kollektion i galleriet herunder:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her