

Kan du genkende denne taske?
Vi troede faktisk ikke, det ville ske, men Chanels lidt kontroversielle Hula Hoop Bag, som Karl Lagerfeld viste i forbindelse med Chanels modeshow i slutningen af september, 2012, er blevet street style-spottet.
Mens nogle anmeldere mente, tasken mest af alt var mærkelig og på størrelse med et tankskib, var andre mere positive. En af de knap så skeptiske har været Marie Claires Accessory Director, Kyle Anderson, som blev spottet med den gigantiske Hula Hoop Bag på armen, da han i denne uge var til modeuge i New York.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Modesiden Fashionista.com, som altid er klar med friske kommentarer om modens insiderfolk, roser Kyle Anderson for at bære tasken med så meget selvsikkerhed og så lækkert hår, at looket fungerer.
"Da jeg passerede ham på vej ind til Vera Wangs modeshow i morges - som han stod der og tronede ved springvandet ved Lincoln Center, med sin telefon i den ene hånd og Hula Hoop-tasken i den anden - gav det hele mening", skriver Fashionistas skribent, Tyler McCall.
Herfra får Kyle Anderson en 'thumbs up' for sit mod og for at have givet Hula Hoop-tasken fra Chanel sin street style-debut.
Se her billeder af Hula Hoop-tasken, som den så ud til Chanels modeshow
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Sidst på måneden: Genialt brynprodukt til 100 kroner

6. sæson af 'The Crown' er på trapperne: Her er, hvad vi ved

Hun danser sig gennem myldretiden: Derfor er ‘Tube girl’ mere end endnu en dansende TikTokker

ELLE Awards 2023: Her er de bedste looks
