Julie og Bex Fagerholt går sammen med H2O for at lancere H2OFagerholt
Foto: Rasmus Weng Karlsen
Nyt samarbejde

Julie og Bex Fagerholt går sammen med H2O for at lancere H2OFagerholt

af Juliana Chow 1/02/2019
Julie Fagerholt lancerer samarbejde med H2O brandet, H2OFagerholt, sammen med sin datter Bex. Hun fortæller om, hvordan sportswear passer ind i kvinders travle hverdag og hendes unikke mor-datter forhold, som førte til et stærkt kreativt samarbejde.

Julie og Bex Fagerholt lancerer i denne måned H2OFagerholt, med en farverig og feminin kollektion bestående af tights, fløjlsbukser, blomstrede tracksuits, sweatshirts og meget mere.

H2O blev etableret tilbage i 1982, hvor den grundlæggende idé var at udvikle sportstøj i en enestående kvalitet, og gennem tiden er kendetegnende skandinaviske, farverige design og unik pasform blevet kendetegnet for brandet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

”Da vi blev kontaktet af H2O for at høre, om vi kunne tænke os at samarbejde med dem, var det bare så naturligt og nærliggende,” fortæller Julie, “Vi blev inviteret ind i H2Os univers og den sportsverden, hvor kvaliteter og alt dét, som jeg ikke har kunne lave før, lige pludselig var muligt.”

Mor-datter samarbejdet startede for tre år siden, da familien var bosat i London. Julie og Bex var sammen på opdagelse i byens kulturelle mix og mange blandede tøjstile. ”London er der, det startede for os, og dét at man blander sporten med mode er enormt tydeligt der,” fortæller hun, ”Samtidigt, synes jeg også, at det har et godt udtryk, og det giver også en anden personlighed, når man pludselig blander de to ting, som jeg godt kan lide.”

Det var især også Bexs stil, der kickstartede linjen, Tagged by Bex, som blev lanceret under Julie Fagerholts tidligere tøjmærke, Heartmade. ”Jeg kunne se, at jeg blev draget af hendes verden,” fortæller Julie, ”Jeg tog mig selv i at spørge, om hvor hun shopper henne, og om jeg måtte komme med.”

Nu er både Julie og Bex designerne bag H2OFagerholt, og Julie har nydt at have sin 18-årige datter med i den kreative proces. ”Vi har enormt meget respekt for hver vores områder. Hun ved også, at jeg har en erfaring, som hun ikke har, og som hun gerne kan lære af. Hun har noget, der udfordrer mig samtidig med, at hun kender min DNA indefra,” siger hun og pointerer, at Bex har ”været med siden hun var tre dage gammel på systuen og i atelieret, og derfor er det ikke fremmed for hende.”

Design-duoens aldersforskel gør, at kollektionen appellerer til flere forskellige aldersgrupper, og bliver beskrevet, som den kan byde på noget til alle, med stilrene cykeltrøjer, poppede strømper og et blomstret signaturprint, som er nogle af de ting, hun holder særligt af i kollektionen.

Julie synes, at mixet af sportwear i en hverdagsgarderobe er utrolig interessant. ”Vi er på farten - vi cykler, henter børn og er konstant i gang. Det er rart, at man kan have noget på, når man er i gang, uden at skulle hjem for at skifte. Jeg synes, kollektionen kan begge dele - fordi du kan tage tights på om morgenen, og faktisk gå videre til en middag, hvis du bare tager en høj hæl til,” siger hun, ”Det er en god refleksion af, hvordan vi altid er på farten, bevæger os, og gør forskellige ting.”

Den første kollektion fra H2OFagerholt blev præsenteret under modeugen i København for pressen og lanceres i maj 2019, hvor den kan købes på h2ofagerholt.com.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her