ELLEs assisterende moderedaktør, Josephine, har været til modeuge i Stockholm – se højdepunkterne her.
ELLEs assisterende moderedaktør, Josephine, har været til modeuge i Stockholm - se højdepunkterne her.
Psst … Kan du ikke få nok? Se billederne fra alle tre dage på Instagram @elledanmark.
Den danske presse blev indlogeret på Story Hotel i hjertet af Stockholm. Det cool hotel ligger i gåafstand til alt, har den fineste gårdhave, en sej bar og meget vigtigt: god morgenmad (inkl. kanelbullar!).
1/12
Det svenske mærke er kun få år gammelt, men er allerede et af modeugens mest hypede. Vi forstår hvorfor, med de skarpe snit og milde farver er det præcis sådan vi ønsker at se ud næste sommer.
2/12
Vil man slukke tørsten mellem shows, bød Coca Colas sailor-drenge på limited edition Jean Paul Gaultier-flasker.
3/12
En af Sveriges største modeller, Frida Gustavsson der bl.a. pryder Valentino og H&Ms efterårskampagner, fik også tid til at gå nogle shows på hjemmebane, bl.a. Dagmar, hvor ELLE fangede hende backstage.
4/12
Silke, print og sarte farver prydede Filippa Ks catwalk, hvilket var en god kontrast til den gamle rå togstation det blev holdt i. Perfekt til afslappet sommerlook.
5/12
Tirsdag blev den officielle modeuge-fest holdt i hvad der lignede en gammel herskabslejlighed med ægte tæpper, krystallysekroner, høje paneler, udstoppede dyr og alt andet overdådigt. Efter sigende var det hele kun sat op til den aften, og blev revet ned dagen efter …
6/12
Smukke Dorothea Barth Jørgensen åbnede J. Lindebergs show, og om hun trampede meget kraftigt eller om skoene var lidt sarte vides ikke, men hendes ene hæl knækkede af midt på catwalken. Hun fortsatte dog ubesværet, og da hun var ved vejs ende klappede alle – megasejt gået, siger vi bare!
7/12
Den sejeste location var uden tvivl Cheap Mondays. En skatepark lidt udenfor centrum blev forvandlet til catwalk og lignede et kæmpe månelandskab. Fantastisk!
8/12
Da det svenske kongehus’ favorit, Mayla, holdt show, havde de forvandlet hele Berns salon (hvor mange af modeugens shows bliver holdt) til en tesalon. Meget fint og yndigt – ligesom tøjet.
9/12
De tre søskende bag Dagmar, har til SS13-sæsonen haft moderne arkitektur i tankerne, der ses i de forskellige snit, samt horisont-printet. Vi er vilde med lædernederdelen!
10/12
Ingen svensk modeuge uden et besøg på Riche, der er velbesøgt af modefolk fra morgen til aften.
11/12
Modeugen sluttede af med et brag ved Tiger of Swedens storslåede show, der blev afsluttet med masser af sølvballoner. Kollektionen bestod af lette silkekvaliteter i spiselige sorbet-farver – mums!