Modeugen

Fra Daisy-dukker til havenisse: Mød ELLEs kreative direktør

af Miriam Meyer 8/03/2013
Som barn syede hun tøj til sine Daisy-dukker. Idag er hun ELLEs kreative direktør

Ugens ELLE-ing er ELLEs kreative direktør Stine Tidselbak Jacobsen, som er en af ELLEs vigtigste kreative hjerner. Hendes stilvaremærke er sjove strømper og flade herresko, og så har Stine altid et smil på læben. Hun er mor til en skøn dreng, elsker at passe sin have, som hun anrettede et bed med frugttræer og blomster i for et år siden. Her kan du læse om Stines stil, hvor hun shopper og barndommen, som har været med til at gøre hende til den kreative person, hun er i dag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Beskriv din stil med tre ord.
"Enkel, sporty og praktisk (det sidste lyder kedeligt, men jeg kan bedst lide tøj, som jeg kan bevæge mig i og som ikke er for sart)"

Hvornår blev du først stilbevidst? Hvordan har din stil udviklet sig, og hvorfor forelskede du dig i sin tid i mode?
"Min interesse for mode blev født, da jeg var barn. Jeg voksede op i et kreativt hjem, med en mor, som syede mit tøj - blandt andet fordi hun var fattig studerende, men også fordi hun godt kunne lide det. Hun lavede t-shirts i batik og broderede så fine figurer på dem. Hun lærte også mig at sy, så jeg syede tøj til mine Daisy-dukker - dem, kultdesigneren Mary Quant havde designet."

Hvor shopper du henne, når du er i Danmark? I udlandet?
"Jeg er glad for Acne, og især deres jeans kan jeg slet ikke undvære i min garderobe. Jeg finder altid fine sager hos Moshi Moshi og Moshi Moshi Mind, hvor jeg køber Adidas by Stella McCartney, som jeg elsker til både løb og yoga. Another Nué og Luberol er 2 skønne inspirerende universer, det samme er Storm og Trois Pommes' skobutik i Hellerup."

Hvad er dit mest ekstravagante køb?
"Ha Ha det må være mit hus og min have. Jeg elsker livet i min have - jeg er ikke særlig fashion når jeg ifører mig træsko og gode havehandsker. Men det er her, jeg lader op og ofte får gode ideer til ELLE, mens jeg lægger løg, fjerner ukrudt eller høster hindbær."

Hvad er dit bedste køb/hvad har været den bedste investering?
"Mit bedste køb må helt klart være nogle af alle mine herresko, som er klasiske og som jeg bruger år efter år til hverdag til jeans eller kjoler. De går til alt og kan sagtens klare en overraskende byge på cyklen. Det samme gælder mine Alberto Fasciani støvletter, som jeg også bor i."

Hvilken taske bruger du til hverdag, og hvad finder man altid i den?
"Jeg her flere forskellige tasker. Men jeg er især glad for min rummelige Miu Miu-flettaske, som altid indeholder lipgloss, Iphone, håndcreme og kleenex og hårnåle, tyggegummi og overraskende og lidt sære effekter, min søn propper i den. Hvis jeg skal være lidt mere fin og funky, tager jeg min blå/grønne Balenciaga taske som oser lidt mere af fest."

Hvem er dit største stilikon, og hvordan har hun inspireret dig?
"Jeg har ikke et decideret stilikon. Jeg bliver inspireret af mine veninder som alle er nogle cool og lækre piger på hver deres måde. De ustråler god karma, hviler i sig selv selv og har fundet deres stil gennem mange år . De hiver altid lækkerier frem fra gemmerne, som stadig holder i dag."

Hvad ønsker du dig allermest i 2013?
"Det største ønske er ikke særlig fashion. Det er et Ayurvedisk ophold i Indien, hvor jeg skal dyrke masser af yoga, skøn mad og god karma, gerne med nogle veninder. Derudover er jeg ret lun på nogle farvede herresko med nitter fra Church."

Dit bedste shopping- og stiltip?
"Køb gode basisvarer på udsalg, så får du meget mere for pengene."

Dit (stil)motto?
"Røde negle negle gør bare en forskel."

1. Stines halskæde fra Figaros Bryllup,
som hun fik af sine veninder til sin 40
års fødselsdag. 2. Stines Leo-sokker er
fra H&M. 1. Stines uundværlige arbejdsredskaber.
2. ELLEs kreative direktør syede som barn
tøj til sine Daisy-dukker, som var designet
af Mary Quant.


ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her