Designstuderende Rikke Krogsgaard: ”Jeg kan godt lide at arbejde med kvindekroppen og den måde, som den udstilles på i samfundet”
Foto: Copenhagen Fashion Week
CPHFW

Designstuderende Rikke Krogsgaard: ”Jeg kan godt lide at arbejde med kvindekroppen og den måde, som den udstilles på i samfundet”

af Christine Aaby Reitoft 8/08/2018
Hvert år under modeugen viser bachelorstuderende fra Kunstakademiets Designskole deres afgangsprojekter frem for offentligheden, og i år foregik dette i Axel Towers i hjertet af København. ELLE var med for at se frugterne af deres hårde arbejde, og efter showet mødtes vi med en af de 14 talentfulde unge, Rikke Krogsgaard Mikkelsen, for at blive klogere på hendes tanker bag kollektionen.
Modeugen er i fuld gang og traditionen tro er KADK's modeshow for deres bachelorelever i kalenderen. Showet bestod af 13 projekter med hver deres unikke design-dna, som de dog havde formået at kombinere med henblik på at skabe en helhedsoplevelse for det tilstedeværende publikum. Hovedformålet med showet var at vise KADK’s nyeste beklædningstalenter frem for pressen, indkøbere og offentligheden, samt at se deres bud på fremtidens beklædningsdesign.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

De rå betongulve og lofter, det smukke udvendige kobber og musikken, der bar præg af undergrundsgenren gav stedet et industrielt og street vibe, som passede godt til den unge energi, der var til stede under showet. Der var arbejdet med mange forskellige materialer, teknikker og farvekombinationer, som gjorde, at man ventede spændt på at se, hvad den næste model mon var iført.

Læs også: Designers remix tager et vigtigt skridt til fordel for bæredygtighed

Backstage efter showet møder vi en af de 14 unge designtalenter, Rikke Krogsgaard Mikkelsen, som er omringet af venner og familie, der overstrømmer hende med lykønskninger ovenpå et veloverstået show. Da følelserne har lagt sig en smule, stjæler vi hende fra folkemængden et øjeblik for at stille hende et par spørgsmål:

Først og fremmest, så stort tillykke med din kollektion! Kan du fortælle os lidt om tankerne og inspirationskilden bag? ”Tusind tak! Jeg kan rigtigt godt lide at arbejde med kvindekroppen og den måde, som den udstilles på i samfundet, så det har ligesom været startsættet for mine tanker omkring kollektionen”. ”Jeg er særligt interesseret i den måde, hvorpå kvinden er portrætteret under den såkaldte nouveau art kunstperiode, versus den måde kvinden fremstilles på i dag med udgangspunkt i fjerdebølge feminismen, Girls Squad. Jeg synes det er fascinerende, hvordan de to idealer adskiller sig fra hinanden, men samtidig er meget ens”. Er der et piece i kollektionen, som du er særligt glad for? Tænkepause… ”Min jakke! Jeg er meget glad for at lave collager og bruger dem ofte, som udgangspunkt for min designproces i form af mood boards. Og jeg ser lidt den her filteteknik, som jakken er lavet med, som en måde hvorpå man kan skabe en tredimensionel collage på stof og derfor er den nok min favorit".
Foto: Copenhagen Fashion Week
Vi ved, at du ved siden af dit design også kører et vintageprojekt, der går under navnet René sammen med din studiekammerat Mia Becktor. Er vintage og bæredygtighed noget du implementerer i dine egne kollektioner? ”Sådan som jeg tænker bæredygtighed ind i mine kollektioner, det er det her med at kunne skabe noget, der er unikt og som har en lang levetid – altså det behøver ikke nødvendigvis at være lavet af genbrugs- eller bæredygtigt materiale. Jeg tager ofte nogle lidt mere traditionelle håndværksmetoder i brug, som bidrager til, at det bliver et mere gennemarbejdet stykke tøj, som folk måske vil gemme på i mange år”. Nu har du færdiggjort din bachelor fra Kunstakademiets Designskole – Hvad er det næste skridt?
”Jeg har valgt at tage en lille pause, så jeg ikke starter direkte på min kandidat. Det er svært at sige, hvad mine planer er på lang sigt, men lige nu drømmer jeg om at finde en praktikplads - måske hos Cecilie Bahnsen, som jeg lejlighedsvist har hjulpet før - så jeg kan finde ud af, hvor jeg vil lægge min vægt i min endelige afgangskollektion på kandidaten". Det var sidste spørgsmål og vi takker pænt for interviewet inden Rikke igen forsvinder ind mellem mængden af mennesker…
Psst…Nåede du ikke med til KADK’s modeshow? Så fortvivl ej, for du kan stadig nå at se et udvalg, af de flotte kreationer på Hotel Skt. Petri, hvor sommerens bachelorer holder udstilling frem til d. 10. august.
Du kan også se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet alle billederne fra showet.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her