Chefredaktrice Cecilie Ingdal: "Mangfoldighed, politiske budskaber – og stærke kandidater til ELLE Style Awards"
Foto: Copenhagen Fashion Week
CPHFW

Chefredaktrice Cecilie Ingdal: "Mangfoldighed, politiske budskaber – og stærke kandidater til ELLE Style Awards"

af Cecilie Ingdal 11/08/2018
Naja Munthe begik en (formentlig bekostelig) geni-streg ved at sende topmodellen Freja Beha ned af catwalken – og fangede dermed (helt bevidst) den internationale presses bevågenhed, mangfoldighedstendensen har i den grad også fået tag i den Københavnske modeuge med både etniske modeller, mænd i pigetøj, aldrende modeller, plus size-piger - og ja, sågar en smuk gravid skred ned af catwalken til Saks Potts torsdag aften. Og så stod de politiske budskaber i kø hos designerne – fra Burka-loven til bæredygtighed. Politik sælger.

Det er ikke længere nok at sende en smuk kollektion ned af catwalken; den skal også have noget på hjerte – og dermed sikre at vi forbrugere signalerer mere med vores garderobe-investeringer end blot at se godt ud. Og det har de danske designere i den grad fanget.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Modeugens første show, det bæredygtige denim-brand Blanche sendte således alt, hvad Danmark kan trække af mangfoldige modeller ned af catwalken side om side med de etablerede modeller. Topmodellen Nadja Bender og co. fik således blandt andet følgeskab af kurvede Christine Sofie Johansen, 74-årige Grethe Kaspersen, herremodellen Vincent Beier og den tørklædebærende Amina Adan.

Samme diversitet sås også hos designere som J Lindeberg og Designers Nest.

Bæredygtighed er også et tema, der heldigvis - og takket være Eva Kruses Global Fashion Agenda – fylder mere og mere. Designers Remix viste en kollektion, hvor mere end 50% af kollektionen er skabt af bæredygtige materialer. Remix-parret Charlotte og Niels Eskildsen udtalte i en pressemeddelelse lige inden showet, at de vil være medskabere af ”The New Normal” – altså miljøbevidst og bæredygtig mode.

Også influencer-darlingen over dem alle, Ganni, havde klimaet på agendaen med sin SS-2019-kollektion med navnet ’Paradis’ som en reference til blandt andet vores klode som det tabte paradis. Modellerne var da også klædt på til overlevelse med bjergbestiger-støvler, brandmandsreferencer på overtøj og hovedbeklædning, ligesom faldskærms- og redningsvestlignende detaljer gik igen.

Klimabudskabet var heller ikke til at tage fejl af, når det kom til den emballage, som mad og drikkevarer blev serveret af under modeugen, hvor der i den grad var skåret ned på plastik. Genbrugskaffekoppen blev således serveret uden det traditionelle plastiklåg, sugerør var næsten ikke-eksisterende, vand tilsat blomster blev serveret smukt i glasflasker, maden var anrettet på recycled pap og så videre.

Streetwear-brandet Muf10 med den etniskdanske Reza Etamadi i chefdesignerstolen sendte en stærk politik hilsen til Christiansborg ved at lade den nyligt vedtagne maskeringsforbud være omdrejningspunkt for showsetuppet. Med det stærkt instagrammede ’krammebillede’ mellem en burkaklædt kvinde og en kvindelig politibetjent (fra demonstrationen mod loven forleden) som baggrund, afsluttede burkaklædte modeller side om side med politi-klædte modeller showet. Og i stedet for bøder langede Rezas politi roser ud til de maskerede kvinder.

Da topmodellen Freja Beha efter 10 års fravær fra den danske modeuge åbnede Munthe-showet, røg publikums telefoner i vejret for at forevige øjeblikket på de sociale medier. Uden tvivl en bevidst strategi fra den sympatiske designer om at satse stærkt på internationale markeder. Heldigvis virkede den i første omgang – Freja Beha iført Munthe var således kort tid efter at spotte på det internationalt anerkendte show-anmeldersite Vogue Runway.

Modeugens største showøjeblikke stod henholdsvis sportswear-brandet Halo og Saks Potts-pigerne for.

Førstnævnte ved at lade modellerne ankomme til showet i speedbåd foran et begejstret modepublikum og sende dem ned af catwalken iført gule shorts og six pack (ledt an af topmodellen Tobias Sørensen ...).

Saks Potts-pigerne afsluttede modeugen med et brag af et jubilæumsshow. Deres kollektion nummer 10 med navnet 'Olympia' blev kickstartet af 40 gymnaster efterfulgt af en indgang med model og prinsesse Maria-Olympia af Danmark og Grækenland (i øvrigt iført hvid mink) i front. Stemningen var høj – og at dømme ud fra de 1500-publikummers klapsalver og hujen var begejstringen over den farverige, finurlige og cool kollektion større end stor. Uden tvivl et show-øjeblik vi vist ikke kan overse ved nomineringerne til årets ELLE Style Awards … Og mon ikke showets farvestrålende, korte dunjakker bliver uundgåelige i gadebilledet? Præcis som den strikkede vaskebjørns-jakke var det for snart fem år siden.

Det var en flot showkalender med mere end 40 shows Copenhagen Fashion Week kunne præsentere denne sæson. Opbuddet af udenlandsk presse og internationale indkøbere, som modeugen, designerne og influencermarketing-bureauerne tiltrækker til modeugen, er imponerende og ekstremt vigtig for den vækst, som den danske modebranche i den grad arbejder hårdt på.

Vi håber, at de også fik øje på Stine Goya, Mark Tan, Cecilie Bahnsen etc. For de danske designere gør det godt. Rigtig godt.

Og på ELLE kommer vi på (over-)arbejde, når vi om lidt skal nominere kandidaterne til Årets designer, Årets brand, Årets show med mere … For hold nu op nogle takter, der blev slået an i denne uge.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her