Annonce

10 danske designere om at drømme stort i USA

ELLE NATIVE, ANNONCE FOR CIFF 26/10/2023
De internationale modeuger er ovre for denne sæson, og i New York var det denne gang med et dansk touch i et smukt showroom på Sohos Mercer Street. Her havde den danske modemesse Ciff inviteret 10 danske brands til at vise deres kollektioner frem for den amerikanske presse og indkøbere – og fremmødet var stort. ELLE var med og tog en snak med de designerne.

Mød Virgil Nicholas fra Vinny's, Birgitte og Andrea Herskind fra Herskind og Ditte Søndergaard Bihorac fra Rudolph Care i videoen herover, og læs interviewene med resten af de danske designere herunder.

Midt i Sohos travle gader lå CIFFs showroom, der var åbent for inviterede presse og indkøbere under New York Fashion Week

Emilie Helmstedt, Helmstedt
”Jeg har nok altid vidst at Skandinavien ikke er mit største marked. Det er fantastisk at komme her, så langt væk fra hjem, og føle sig hjemme og føle, at ens kollektion hører rigtig godt til her. Det er farverne, der kendetegner Helmstedt.

Det amerikanske marked er så mangfoldigt i forhold til Skandinavien. Folk er 100% dem selv og de dyrker det 200%. Man kan se en kvinde på et gadehjørne i en stor, fantastisk, farverig kjole, og det ser man ikke på samme måde derhjemme. Jeg tror virkelig, det amerikanske marked kan rumme alle vores farver og print. Jeg drømmer om, at det tager mere til og at Helmstedt bliver mere tilgængeligt på det amerikanske marked.”

Designer Emilie Helmstedt.

Nynne Kunde, Nynne
”Nogle af de ting, der tiltaler det amerikanske marked ved mit brand er, at vi bruger meget tid på bæredygtighed og producerer i Europa, og så er der ikke så mange så mange af hver style. Selvom Nynne er et dansk brand, har jeg min designbaggrund fra England, så ofte kan folk ikke helt pinpointe, hvor vi er fra.

En drømmeforhandler for mig er Bergdorff Goodman – jeg kan etageoversigten udenad år for år, og jeg ved præcis hvor jeg ville hænge. Kirna Zabete har vi haft dialog med i nogle sæsoner, og jeg synes det er en butik, der gør det rigtig godt med at have en fysisk butik og være online.”

Designer Nynne Kunde, der står bag brandet Nynne.

Oliver Abrenica og Kasper Juhl Todbjerg, Isnurh
”Vi har altid tænkt globalt når det kommer til vores designudtryk, at udtrykke det gennem print og metervarer og så arbejder vi meget med teksturer, og holder det på et højt niveau. Det er vigtigt for os, at vi er et moderne brand, at man kan købe et stykke tøj hos os uden at springe budgettet. Vi har fået rigtig god feedback i dag, hvor folk siger, at man kan få noget fashion og noget nyt, som er spændende til en overkommelig pris.

Især vores bionedbrydelige skjorte har vakt opmærksomhed - du kan lægge den i jorden og hælde vand på, så forsvinder den. Det ville da være fedt at se folk som The Weekend eller Drake i vores design, men det vigtigste er faktisk, at det er nogle, der deler samme værdisæt som os og at de er nogle ordentlige mennesker.”

Oliver Abrenica og Kasper Juhl Todbjerg står bag Isnurh

Frederik Berner Kühl, Berner Kuhl
”USA har de seneste år været meget fokuseret på logoer, men nu vil de gerne have noget mere nedtonet, og der responderer de godt på vores brand. Der er to dele af Berner Kuhl, en performance-del og en mere klassisk menswear-vibe. Det forenes i, at meget af vores tailoring og skjorterne er en teknisk metervare, men er lige så behagelig som hvis den ikke var.

Tilbage i 90’erne har USA været meget kendt for den minimalistiske stil med Calvin Klein og Helmut Lang, så jeg tror der er en forkærlighed for det. Jeg tror, vi vinder på at det er ”made in Italy” og er høj kvalitet. Det er eksotisk for dem. Men USA er et stort marked, hvor vi går efter få, men gode forhandlere. Dover Street Market er en drømmekunde, og jeg har snakket med dem løbende - de kommer også i dag, så det er spændende.”

Showroomets flotte rammer


Jannik Wikkelsøe Davidsen, Han Kjøbenhavn
”Vi arbejder i de store følelser, hvor identitet, udtryk og personlige historier omkring den verden vi lever i betyder noget. De former og linjer vi arbejder i, er skulpturelle og vores design er drevet af kontraster, hvor organiske former og brutale elementer tilsammen skaber unikke sprog og diversitet.

På det amerikanske marked kan forvente, at vi kommer med vores kreative kompromisløshed, vores fokus på håndværket og et udtryk med ekstreme følelser. Vi har allerede tætte samarbejder med store personligheder og partnere og derfor er vi fokuseret på at tage næste skridt og blive mere integreret i det amerikanske marked permanent.”

Print på bøjlerne hos Summery


Kim Vedel Hansen, Summery
“Vi vil gerne bringe en mere cool, stilistisk fortolkning af boheme ind i de amerikanske kvinders garderobe, hvor de bløde, farverige materialer ikke kun møder beach life, men også storbyens gader og coolness. Vi har allerede tilstedeværelse i flere butikker, især Florida og Texas, og vil gerne have en agent i markedet for yderligere udbredelse. Online drømmer vi om forhandlere som Revolve eller Nieman Marcus og på den måde opnå større kendskabsgrad generelt.

Vi er så heldige, at vi på det seneste har set Lily Collins, Marina Ingvarssons, Cat Deeley, Naomi Harris, Chelsea Hendricks og Freida Pinto har båret vores designs, og er sikre på, at vi snart vil se endnu flere bære det. Det ville ikke være dårligt, hvis en person som Vanessa Hudgens vil joine.”