Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix
Mode

Mads Mikkelsen overrasker til modeuge: Nu hyldes hans stil overalt på internettet

af Christoffer Mygind Juul 20/01/2023
Han er mest kendt for sine utallige filmroller herhjemme og i udlandet, men lige nu er det hans stil, der går sin sejrsgang på internettet.

Du kender ham nok bedst for hans ikoniske roller i danske hitfilm som ‘Blinkende lygter’, ‘De grønne slagtere’ og ikke mindst Oscar-vinderen ‘Druk’.

De senere år har han også udmærket sig internationalt som den perfekte skurk i både James Bond-film og Harry Potter-filmen ‘Fantastiske væsner’.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men det er ikke Mads Mikkelsens skuespilpræstationer, der lige nu får ham til at gå viralt på diverse sociale medier. Det er derimod hans stil, der lige nu får flere til at dåne over skuespillerens afslappede, men stilsikre udstråling.

Det hele på grund af et billede fra herremodeugen i Milano af den danske stjerne, hvor han ganske overraskende dukkede op til Zegnas show og indfandt sig på første række ved siden af den spansk-tyske skuespiller Daniel Brühl.

Foto: Simona Chioccia/SIPA/Ritzau Scanpix
Mads Mikkelsen og Daniel Brühl til Zegna AW23.

Her blev han fanget inden showet i et øjeblik, hvor hele hans selvsikre og afslappede udstråling passede perfekt til det komplet sorte outfit med en turtleneck og en skarpskåret frakke.

Det har fået flere udenlandske medier og Instagram-profiler til at dele billedet i ren og skær fascination over danskerens attitude.

Blandt andre den anerkendte mode- og kulturskribent Evan Ross Katz kalder Mads Mikkelsen "den mest chikke mand i live". Og det er tydeligt, at han ikke er den eneste, der er vild med Mikkelsen stil, hvis man scroller igennem kommentarsporet på hans post.

Også det amerikanske magasin GQ har bidt mærke i skuespilleren. Her er han havnet på listen over de bedst klædte mænd under den milanesiske modeuge.

Ifølge mediet formår Mads Mikkelsen at klæde sig som om, han er i karakter. En reference til hans skurkeroller som for eksempel Hannibal Lector og troldmanden Grindelwald, som han er nogle af de roller, han er blevet mest kendt for i Hollywood.

Det hører til sjældenhederne, at vi ser en dansk filmstjerne af den kaliber deltage i et modeshow i udlandet - og i endnu højere grad at man går viralt for det. Vi håber dog at se meget mere til skuespillerens stilfulde rendezvous fremover.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her