julie-nielsdotter-elle-dk
Foto: Chris Calmer
Fem minutter med

Smykkedesigner Julie Nielsdotter: ”Jeg har længe haft et ønske om at udvide mit univers”

af Maria Frederikke Munch Thorgaard 17/01/2019
Julie Nielsdotter skaber smykker, der er lige så iøjefaldende og eventyrlige som den nye butik, hun netop har åbnet.
I januarnummeret af ELLE, der er på gaden nu, har vi været forbi smykkedesigner Julie Nielsdotter og hendes lyserøde univers for at høre om alt fra drivkræfter og ferskvandsperler til hendes karrierevej og 2019-planer. Og 2019 har hun skudt i gang med åbningen af en ny butik. I den forbindelse spurgte vi hende om … Hvorfor var det netop nu tid til at finde et nyt sted? ”Jeg har længe haft et ønske om at udvide mit univers. Jeg har gennem de seneste to år delt butikslokale med en kollega, og nu var tiden moden til at vi skulle gå hver sin vej, så jeg tog springet og fandt det helt unikke lokale på Gammel ‪Kongevej 136‬, som jeg har brugt to intense måneder på at forvandle til et sted, hvor mit helt eget udtryk og æstetik har fået lov til at folde sig ud.”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Din tidligere butik og værksted var kendt for sit lyserøde univers. Hvad kendetegner det nye sted? ”Den lyserøde tråd er stadig kendetegnende for min nye butik, det lyserøde og pastelfarvede univers har været mit kendetegn lige fra da jeg begyndte at lave smykker, ja, endda længe før det. Rummet i den nye butik er meget større end det, jeg tidligere sad i, og har så mange magiske vinkler og poetiske detaljer som gør, at jeg nu har fået muligheden for at give mine kunder en fuld oplevelse af min opfattelse af skønhed. Ikke kun gennem mine smykker, men også gennem hvordan jeg har valgt at designe og indrette den nye butik.” Du har valgt at blive på Gammel Kongevej – hvilke tanker har du gjort dig om det? ”Det var ikke et egentlig valg af Gammel Kongevej, hvor min tidligere butik jo også lå, det var selve butikslokalet og de fantastiske muligheder, jeg kunne se i det, der afgjorde, at det blev på Gammel Kongevej 136. En ekstra bonus er jo så også, at der er et fantastisk lokalmiljø på Gammel Kongevej.” Har der også været tid til at skabe nye smykker? ”Designmæssigt har det været selve butikken, som stort set har krævet al min tid og energi. Resultatet af det arbejde, der har ligget bag, er fantastisk at kunne nyde nu og det er blevet præcis, som jeg havde drømt om. Med hensyn til smykker så har jeg lavet en del nye design, det har dog alt sammen været custommade smykker, hvor en del af dem kan ses på min instagramprofil. Nu jeg er så småt i gang med nye ting, som jeg regner med at præsentere på The Jewellery Room under den danske modeuge.” Nyt år, nyt sted - har du andre nye ting i ærmerne, du vil dele med os? Samarbejder f.eks.? ”Der er en hel del ting i støbeskeen, men det er først nu, hvor jeg endelig har fået mit helt eget sted, og der falder lidt ro på, at jeg med assistance fra professionelle kræfter kan begynde at tage fat på de mange samarbejdsmuligheder, som jeg gennem de seneste par år er blevet tilbudt. At realisere nogle af disse spændende samarbejdstilbud kræver, at jeg udvikler mit brand med en form for udvidet produktion. Lige nu laver jeg nemlig selv alle mine designs i hånden.” Psst … få meget mere af Julie Nielsdotter og hendes fine univers i januarnummeret af ELLE, der er på gaden nu!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her