Foto: Imaxtree
Interview

Ny podcast tager dig med bag kulisserne i modebranchen

af Katrine Kæmsgaard 18/02/2020
I 2018 udgav Mads Nørgaard og Anne Christine Persson det hidtil største opslagsværk om dansk mode: Dansk Modeleksikon. Nu er de klar med en ny podcast baseret på værket, hvor de vil klæde lytterne på med viden om mode. Podcasten hedder Afklædt og udkommer på Podimo den 18. februar 2020. Læs med her, når vi tager en snak med Mads og Anne Christine om deres nye podcast.

Hvad kommer podcasten Afklædt til at handle om?

ACP: "Den kommer til at handle om mode. Vi vil i vores podcast gerne give jer masser af viden om modebranchen set med både kulturelle, samfunds- og samtidsmæssige briller på og debattere nogle af de udfordringer, branchen står overfor, men også kigge nærmere på modens fascination. Hvad er det, der gør mode interessant og spændende. Planen er at føre jer med om bag kulisserne i en til tider ellers lukket branche og introducere jer til de personer, der udgør og skaber modebranchen."

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Foto: PR
Mads Nørgaard og Anne Christine Persson.

Hvordan fandt I på idéen til podcasten?

MN: "I 2018 udgav vi bogen Dansk Modeleksikon på Gyldendal. Bogen gav et billede af dansk mode før og nu via den mere leksikale fra A til Å, men vi havde også lokket nogle af de klogeste og skarpeste personer fra modebranchen i Danmark og udlandet til at skrive essays om mange relevante og spændende emner indenfor mode. Vi havde begge en lyst til at arbejde videre med bogen og hinanden, og vi talte meget om at følge den op med et sjovt – og nyt – format. Og det er lykkedes os at få flettet både den leksikale del og essays ind i vores podcast."

ACP: "Det er dejligt traditionelt og old school at forfatte og udgive en bog. Det var en kæmpe oplevelse for os begge. Efterfølgende havde vi også lyst til at prøve noget nyt og anderledes. Podcastens samtale- og debatformat passede godt til os begge, men i særdeleshed også til det vi gerne vil fortælle og dele om modens verden."

Hvad kommer titlen Afklædt af?

ACP: "Vi joker lidt med, at vi med podcasten vil klæde branchen af for at vise, hvordan den ser ud bag kulisserne - for så at klæde lytterne på med viden. Det kan måske lyde, som om vi vil afsløre en masse beskidte hemmeligheder, men det er egentlig mest for at fortælle, at vi tager jer med bag scenen, så I kan få en fornemmelse af, hvor branchen er lige nu, og hvordan den hænger sammen."

Får I relevante gæster på besøg i jeres podcast?

MN: "Vi vil i hvert program invitere sjove og vidende gæster med i studiet til at diskutere overordnede emner som influencere, modeuge, journalistik og bæredygtighed. Det kunne sagtens bare være os i samtale med hinanden, hvilket der også er, men vi har også lyst til at have de dygtigste personer fra modens verden med i studiet til at give jer – og os – ny viden. Men vi tager også på visit hos nogle af de personer, der har været med til at gøre dansk mode til, hvad det er i dag og stiller dem 20 spørgsmål. Fx til moderedaktøren/influenceren/designeren osv."

Har I en stor tro på podcasts generelt?

MN: "Det har vi i den grad. Der er sket meget med podcastmediet over de sidste par år og i især indenfor det seneste år er der blevet investeret midler og tid i at udvikle gode podcasts. Platforme som f.eks. Podimo, hvor vi udgiver Afklædt, har givet mulighed for, at der bliver produceret endnu flere kvalitetspodcasts."

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her