Modedokumentar Ny modedokumentar stiller skarpt på it-designeren, der blev glemt: Halston

Foto: Copenhagen Docs

Han var et naturtalent. Altså Roy Halston Frowick, der under navnet Halston i 1970’erne klædte verdens A-listers og samtlige VIP-gæster på, når de dansede natten lang på det legendariske Studio 54 i stramtsiddende kjoler og buksedragter med enkle linjer og skarpe tilskæringer. Men pludselig forsvandt han og brandet gik i glemmebogen.

Nu har verdens måske bedste modedokumentarist Frederic Tcheng dog sat Halston-navnet på agendaen igen med sin nye (meget anbefalelsesværdige) modedokumentar, Halston.

Den franskfødte instruktør Frederic Tcheng står bag nogle af nutidens mest roste modedokumentarer, herunder Dior and I (2014), Valentino: The Last Emperor (2008) og historien om Harper’s Bazaars tastemaker, der definerede begrebet ’chik’ gennem tre årtier; filmen Diana Vreeland: The Eye Has to Travel (2011). Så Tcheng har bestemt sin moderigtige referenceramme i orden, når han nu kaster sig over fænomenet Halston.

ELLE har mødt Frederic Tcheng, da han i forbindelse med dokumentarfilmfestivallen Copenhagen DOCS, besøgte København, hvor filmen havde lokal premiere.

Foto: Christabelle Ann Beaudry Timmermann

Hvad fik dig til at give dig i kast med Halston?

”Efter succesen med Dior and I, havde jeg faktisk besluttet mig for, at det var på tide at kaste mig over et andet emne end mode. Min producer fortalte mig dog om en personlig kontakt han havde til Halstons niece. Jeg vidste stort set ikke noget om Halston andet end at han altid var at finde på Studio 54 og at han var på coke… Så jeg var umiddelbart ikke interesseret. Men jeg besluttede mig alligevel at undersøge ham lidt nærmere, og fandt ud af at der var meget mere til historien, end som så. Og det var en historie, jeg havde lyst til at fortælle,” fortæller Frederic Tcheng.

Og Halstons historie ER interessant. Det er historien om en homoseksuel dreng, der vokser op under depressions-tiden i Des Moines, Iowa (den amerikanske midt-vest), og som genopfinder sig selv som kultiveret og velklædt persona med en raffineret østkyst accent. Han strøg ind på den glamourøse stjernehimmel, altid flankeret af en skare af ekstremt chikke kvinder, der blev kendt som ’Halstonettes’. Han var altså flere årtier forud for Gianni Versace, der ellers tilskrives æren for at have opfundet et glam-squad, der altid bar hans design, ligesom Olivier Routing gør i dag med sin Balmain Army…

Roy Halston var uden diskussion et geni udi tilskæring og han eleverede sine enkeltstømmede styles, der var skåret ud af ét stykke stof og smøg sig om kvindekroppen, til ypperligt attråværdige højder. En af 1970’ernes største modeller, Pat Cleveland siger, at det var Halstons kjoler, der frigjorde kvindekroppen, og designerens sjæleven, skuespillerinden Liza Minelli siger, at hans kjoler ”dansede om kroppen”…

Han var med andre ord den eneste designer, der var værd at blive set i i 1970’erne og starten af 1980’erne, hvis man var eller ville være noget ved musikken.

Læs også: Fra Burberry til Balenciaga: I dag er alle logoer ens - og her er forklaringen

Hans design var alle steder, der var værd at være i 1970’erne. Det hele startede, da han fik placeret den nu ikoniske pillbox hat på Jackie Kennedy, under hendes mands officielle præsidentindsættelse, og det eksklusive New York-baserede magasin, Bergdoff Goodman efterfølgende opkøbte hele hans luksuriøse kollektion. I 1973 skrev han modehistorie under et spektaklært modeshow på Versailles-slottet ved Paris, hvor var den første til at lade 12 sorte modeller gå sit show – et hidtil uset mode-move. Herfra eksploderede hans berømmelse. Han satte efterfølgende salgsrekorder i sin egen shop-in-shop i Bergdorff Goodman, designede uniformerne for de amerikanske OL-atleter i 1976, til stewardesser og NYPD…

Men pludselig var Halston væk. Han blev degraderet til dårlig smag. Og siden blev han glemt.

”Jeg tror, at Halston blev glemt, fordi hans brand blev taget ud af hans hænder og ’stjålet’ af en stor organisation. Selvfølgelig havde organisationen købt rettighederne til navnet, men de forstod ikke at få brandet til at leve videre,” fortæller Frederic Tcheng til ELLE.

Halston-brandet blev opkøbt af highstreetkæden JCPenney, og herfra gik brandet, populært sagt, fra ’class to mass’.  Virksomheden vægtede profil og volumen frem for den artistiske minimalisme og eksklusivitet, som havde skabt Halston-brandet. Dette så modeeliten som et uværdigt skridt i en forkert retning, og de fashionable kunder forsvandt lynhurtigt.  

”Halston var den første highend designer, der lavede et samarbejde med en highstreet kæde, der står for masseproduktion (et fænomen H&M i dag har gjort ekstremt hypet, red.). Det var uhørt i 1984, og så chokerende, at Bergdoff Goodman annullerede hele deres ordre fra den ene dag til den anden. Han krydsede en grænse, markedet ikke var klar til at krydse dengang. Sådan var han på flere fronter; forud for sin tid på mange måder,” siger Fredric Tcheng.

Foto: Copenhagen Docs

Udover brandets degradering var Roy Halston samtidig på en personlig deroute med et turbulent forhold til sin kæreste, kunstneren Victor Hugo, et ekstremt dyrt kokainmisbrug, der ændrede hans personlighed, oveni at han kæmpede med HIV.

Køb billet til årets største modefest - ELLE Style Awards 2019

Hvad ønsker du, at man skal tage med sig, når man har set filmen om Halston?

”Jeg håber, at dem, der ser filmen, får samme følelse af at det betaler sig at sige ’ja’ til livet og prøve at omfavne livet, og de muligheder det bringer med sig. Jeg tror, at det var hvad Halston prøvede på. Det er meget amerikansk og meget håbefuldt – det er det jeg selv elsker ved USA. Jeg har et ønske om, at det positive skal være det fremtrædende i filmen, for Halston var ikke det offer, han bliver gjort til. Han prøvede alt, og det er en smuk ting,” afslutter Frederic Tcheng. 

Filmen Halston, instrueret af Frederic Tcheng kan ses i Empire Bio på Nørrebro i København fredag den 29. marts kl. 17:30 – Læs mere her https://www.empirebio.dk/

Relaterede artikler