lotte-freddie-elle-dk
Foto: Sif Meincke
Fem minutter med

Modeskribent Lotte Freddie: ”’Den lille sorte’ vil altid være comme il faut, men det er ikke opfindsomt”

af Maria Frederikke Munch Thorgaard 1/02/2019
Modeskribent Lotte Freddie deler sine tanker og meninger om god stil og stilikoner.
Skribent Lotte Freddie er en helt uundgåelig aktør i den danske modeverden og selvfølgelig ikke mindst til modeugerne, hvor den københavnske A/W-2019-modeuge netop nu synger på sidste vers. Også i ELLE-universet er hun uundgåelig, hvor hun fast bidrager hver måned med det store dansk design-interview. Martsnummeret, der er på gaden nu, har stort stilikon-fokus og i den anledning spurgte vi Lotte Freddie om … Hvad er god stil? ”God stil er at klæde sig til lejligheden. Man klæder sig ikke alene på for at tage sig bedst ud, men for at klæde sig bedst/pænt på til ære for sin vært/værtinde. Hellere for meget end for lidt. Der er en tendens til ikke at klæde sig festligt til en fest, især blandt unge piger, der møder op i shorts eller jeans - det er en fornærmelse overfor værtsparret og festens midtpunkt. Det er desuden god stil at bære noget, man har fået i gave af den man besøger, hvilket jeg synes, er meget vigtigt, at mødre lærer deres børn.”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Og har det ændret sig gennem tiden? ”Stilen har ændret sig fra det accepterede klassisk noble til et trendy miks af lange kjoler og nederdele brugt med nittebesatte korte støvler og korte kjoler med lange støvler. Alt kan lade sig gøre – hvis det gøres rigtigt - looket kan nemt ende fuldstændigt kikset. Desuden er DAMEtøj helt yt. Bortset fra hotpants er der ikke mere alder på tøj. Man klæder sig i det, der klæder, men med selvkritik. ’Den lille sorte’ (kjole, red.) vil altid være comme il faut, men det er ikke opfindsomt - eller morsomt - at drukne i et Sortehav af alle de andres sorte kjoler.” Læs også: Lotte Freddies guide til Paris Hvilke stilikoner har du? ”Jeg har ikke nogen specifikke stilikoner, men nogle kvinder, jeg kender, har særligt god stil. Cath Danneskiold-Samsøe er ikke til at komme udenom. Hun er den åbenlyse stilfortolker; hun formår at nedtone sine flotte Dior- og Chanel-outfits med sneakers, mules, ballerinaer, bomberjackets og huer til trendy street style. Også Kronprinsesse Mary er et indlysende valg. På trods sin position og mange forskellige fremtrædener er prinsesse Benedikte aldrig almindeligt, nobelt klædt. Hun er i besiddelse af forbilledlig god smag og farvesans, hun elsker kulører, som hun tør sammensætte i opsigtsvækkende, frække konstellationer, der klæder hendes flotte skikkelse og ditto raceben. Sangerinden Stine Bramsen har via sin modeforståelse forvandlet sig fra naboens datter fra landet til en stærk, sexet kvinde med egen modeopfattelse og sensuel, personlig stil, der veksler mellem det legesyge og det forførende. Min chef, Cecilie Ingdal, er lige udadlelig afslappet i alt fra overall med klap, sort smoking og flade sko, til rosa Stine Goya-kjole og lang Ole Yde couturegallakjole. Gerne i farver, gerne sjovt, altid rigtigt og ALTID perfekt. Min unge veninde, marketing- og designteknologistuderende Emma Krab, er verdensmester i at finde fantastiske ting i genbrugs- og secondhandbutikker. Hun har en original, nyskabende smag og talent for at sætte de mest outrerede ting sammen til et super sjovt og frækt, kunstnerisk og individualistisk hele.”

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her