Nyhed Med Rotates nyeste designsamarbejde går alle vores skodrømme i opfyldelse

Foto: Kavian Borhani

Det nye skosamarbejde mellem danske Rotate Birger Christensen og tyrkiske Manu Atelier giver dig lyst til at danse til langt ud på sommernatten.

Vi har snakket med de fire stilfulde damer bag: Thora Valdimars og Jeanette Madsen fra Rotate og søstrene Beste og Merve Manastir fra Manu Atelier.

Hvorfor har I kastet jer ud i en skokollektion?

Thora og Jeanette: ”Vi har altid gerne ville udvide Rotate-universet, og sko har altid været prikken over i’et for os på vores outfits, når vi går ud, så det var virkelig en dream come true for os at få mulighed for at skabe en kollektion af Rotate-sko i samarbejde med det seje Manu Atelier team! Det der virkelig inspirerede os i processen, var at samarbejde med Manu Atelier om at skabe de perfekte og mest flatterende sko. Det var vigtigt for os at sikre sko, der får benene til at syne længere eller er super flatterende og sexede på andre måder. Som vores lakstøvler der fitter tæt på benet på den helt rigtige måde, og vores pumps som har den perfekte dansehæl. Vi blev også inspireret af, hvordan vi begge bruger skoene på forskellige måder i vores outfits og det funktionelle aspekt, f.eks. vores sandaler som kommer med aftagelige snører, så du enten kan snøre dem op ad benet eller bære dem uden snøre som en mere simpel sandal.”

Læs også: 15 fine og trendy sommerkjoler til både dag og nat

Fortæl om samarbejdet med Rotate-pigerne?

Beste og Merve: ”Det hele kom ret naturligt, vi har altid elsket hinandens arbejde og har den samme stil og æstetik, og ønskede at arbejde sammen om et unikt projekt. Vi er rigtig glade for samarbejdet og resultatet, der er den perfekte fusion af begge vores brands; vores minimalistiske retro med Rotates feminine, legesyge stil. Det er vores allerførste samarbejde, så det var vigtigt for os at det var med det rigtige brand, og Rotate er det perfekte fit fordi vi deler de samme værdier, både personligt og professionelt.”

Hvad er jeres personlige favoritter?

Jeanette: ”De hvide pumps! Jeg har en ting for hvide accessories, og jeg elsker kontrasten mellem den simple form og materialet som er hvidt kroko-præget læder. Super chikt og sexet.”

Thora: ”De sorte lakstøvler! De er sexede og rå på samme tid.”

Merve: ”Jeg elsker også de knælange støvler, for deres retroæstetik og chunky to-farvede hæl. Jeg vil bruge dem med en vintage Miu Miu-nederdel. Og hvis vi nogensinde kan gå ud igen bliver det i sandalerne med snører, der er perfekte til en sommer getaway.”

Beste: ”Pumpsene er min favorit, de er et godt statement til dit outfit og du kan nemt bruge dem fra dag til aften.”

Læs også: Kim Kardashian har kastet sin kærlighed på dansk smykkebrand

Skoene kommer til at blive forhandlet hos henholdsvis Browns Fashion og Rotatebirgerchristensen.com, og du kan se hele det nye, seje skosamarbejde mellem Rotate Birger Christensen og Manu Atelier i galleriet herunder.

Rotate Birger Christensen x Manu Atelier

Læs også: Det er slut med Victoria's Secrets ikoniske engle

Relaterede artikler