5 minutter med

Line Rix, kvinden der har skabt et unikt strikkeunivers ...

af Rebecca Laudrup 15/11/2019
Line Rix har startet brandet Kit Couture som laver workshops til kvinder der vil lære eller blive bedre til at strikke og hækle. Hun har også et online-univers, hvor du kan købe hendes yndige ting - alt fra puder, til trøjer, huer og mere ...

Line Rix er 48 år og står bag brandet Kit Couture, der laver smuk strik med CSR-certificeret garn fra Italien. Ikke nok med, at du kan købe strikkede, hæklede og tøj samt interiør med broderi på, så skaber hun oveni købet også workshops til kvinder i hele landet - en perfekt måde, at slappe af på og samtidig skabe dit eget. Ja, vi er især vilde med ideen om at dygtiggøre sig, være kreativ og så måske give en lidt mere 'hjemmelavet' julegave i år. Derfor, har vi stille Line Rix fem spørgsmål ... Psst, hendes flagship butik åbner i dag på Vesterbrogade 165 i København!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan opstod ideen til Kit Couture? Idéen til Kit Couture opstod, da jeg skulle på vinterferie til Indien for nogle år siden og gerne ville have et håndarbejde med til solstolen. Jeg ledte efter håndarbejde, som var grafisk, flot og med skandinavisk funderet design, men jeg kunne intet finde - hverken online eller i de gængse håndarbejdsbutikker. Og så blev jeg nysgerrig. Meget hurtig kom idéen derfor om et moderne håndarbejdsunivers, hvor det skulle være muligt at få håndarbejde, som var lækkert, flot og tilgængeligt. Min store passion for design og håndarbejde, krydret med teknologi, kunne pludselig forenes i en branche, der mildest talt var meget gammeldags.

Hvor og hvornår er workshopsene, og hvad består det af, og hvem kan deltage? De fleste af vores workshops foregår i vores nye Flagship Store på Vesterbrogade 165, og vi har mange forskellige workshops inden for strik, hækling og broderi med forskellige sværhedsgrader, så alle kan deltage. Der er både workshops for dem, der gerne vil i gang med at lære at strikke – eller de mere erfarne, som gerne vil dygtiggøre sig inden for nogle særlige teknikker såsom flerfarvestrik. Ofte ligger vores undervisning om aftenen, så alle kan være med.

Har du altid selv elsket at stikke, hvis ja, hvorfor? Siden jeg var barn, har jeg været meget optaget af håndarbejde. Jeg er meget fascineret af designudviklingen, men også selve processen, hvor man fordyber sig og finder roen. Håndarbejdet er også en interesse, som man kan dele på tværs af generationer. Særligt i dag, hvor strik igen er blevet en hobby for mange unge, der pludselig kan lære af deres bedstemødre og lignende.

Du åbner en ny Flagship Store på Vesterbrogade, hvorfor havde du lyst til det? Vi vil gerne skabe et moderne univers både online, men i lige så høj grad i den fysiske verden. Håndarbejde er meget socialt, og man vil ofte gerne mærke garnkvaliteterne og opleve farverne, inden man kaster sig ud i det. Med den nye Flagship Store åbner vi en butik, som er nytænkende og anderledes i forhold til, hvordan man skaber en inspirerende og eksklusiv oplevelse med strik, hækling og broderi i smukke omgivelser. Butikken udfordrer det gængse og løfter forståelsen af det klassiske håndarbejde til et nyt niveau med fokus på design, og det har været vigtigt for os.

Hvorfor er strik, hækling og broderi en perfekt julegave at give eller få? Uanset hvilken type håndarbejde, der er tale om, er det altid en meget personlig gave, hvor der er lagt både tid, kræfter og opmærksomhed i. Den er lavet særligt til lige præcis den person, og undervejs er der blevet tænkt meget på glæden, den vil skabe efterfølgende. Derfor er det også en gave, som de fleste elsker at få.
Hos Kit Couture kan man også give et håndarbejdskit med alt, hvad du skal bruge, hvilket gør det let at komme i gang for den, som måske ikke har strikket eller hæklet før, eller som bare trænger til at genopfriske. Vores garn er afmålt præcis til dét enkelte design og mål, ligesom opskrift etc. også følger med. Det handler derfor bare om at komme i gang.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her