Juleinterview Karla Alajdi: ”Her er mine største juleønsker i år”

Instagram @karla_alajdi & PR

Der er ingen tvivl om, at julen er en tid, som er forbundet med massevis af traditioner og julehygge på højt plan. Men julens mange traditioner kan i den grad være forskellige fra familie til familie - og det samme kan juleønskerne og julegaverne.

Har du fået klaret alle dine julegaveindkøb, eller mangler du stadig inspiration til, hvad du skal forkæle din mor, søster eller måske dig selv med?

For at hjælpe dig på vej, har ELLE været så heldige at fange influencer, Karla Alajdi, til en snak om juletraditioner og juleønsker.

Hvis du endnu ikke er bekendt med Karla Alajdi, kan du finde hende på Instagram, hvor hendes feed emmer af inspirerende billeder, der udstråler hendes personlige, farverige og legende stil.

Læs også: 20 spørgsmål til Karla Alajdi

Er du nysgerrig på, hvad Karla ønsker sig i julegave, eller vil du gerne vide, hvad hun synes, det bedste ved julen er? Så læs med herunder, hvor ELLE har fanget Karla til 5 hurtige julespørgsmål. 

Hvad synes du, er det bedste ved julen? 

”Det bedste ved julen må være, at alle får en lille påmindelse om at huske at hygge lidt ekstra om hinanden.”

Har du og din familie nogle særlige juletraditioner? 

”På min mors side af familien har vi en helt særlig tradition juleaften. Midt på aftenen holder vi nemlig en kæmpe pakkeleg, og her går energiniveauet altid fra 0-100 fordi, at alle går lidt for meget op i det - det er meget underholdende.”

Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har fået? 

”Det første jeg kommer til at tænke på, var dengang, hvor jeg fik et par splinternye Timberland-støvler. Dem blev jeg nemlig vildt glad for, og de slap ikke mine fødder, før de blev for små.”

Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har givet? 

”Det må være nogle af alle de hjemmelavede ting, som jeg producerede, da jeg var yngre. Her lavede jeg alt fra hæklede fingerringe til skulpturer af min familie. Der var bare noget helt særligt over at give gaver dengang.”

Hvad ønsker du dig til jul? 

”Siden jeg flyttede hjemmefra, så har mine ønskelister kun bestået af en række praktiske ting, som jeg aldrig selv får købt. I år har jeg dog valgt at spice den lidt op.”

Du kan se alle Karla Alajdis fine juleønsker i galleriet herunder.

Karla Alajdis juleønsker

Relaterede artikler