Foto: Mega
Den utænkelige tanke

Hvis nu Hedi Slimane kom til Chanel…

af Rose Maria Boelsmand 14/03/2019
Afdøde Kejser Karl er knap blevet kold, før spekulationerne om modehuset Chanels fremtid svirrer. For hvem bliver den permanente frontfigur og chefdesigner for verdens mest kendte modebrand? Og hvad nu hvis det blev en helt anden, end dem, man ellers har spået til at arve kejserdømmet? Og tænk nu, hvis det blev Hedi Slimane…

Kejseren af Chanel, må han hvile i fred, var knap blevet kold i sin kiste, før modebranchen begyndte at pege velmanicurerede finger i retning af Phoebe Philo og Virgine Viard som potentielle tronfølgere til Karl Lagerfeld som chefdesigner for Chanel.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der er ingen tvivl om, at manden med hår så hvidt som elfenben og briller så sorte som ibenholt satte sit behørige aftryk på Chanel igennem mere end fire årtier, og derfor er der høje forventninger til, hvem der skal føre hans arv, og brandet Chanel videre. For hvad kommer en ny chefdesigner til at bringe med sig af genistreger, revolutioner eller komplette omvæltninger?

Mens Karl Lagerfelds mangeårige højre hånd, Virgine Viard, har sat sig som konstitueret regent, gisner vi om, hvad der ville ske med Chanel, hvis valget om den endelige chefdesigner faldt på et uortodokst valg, som ingen hverken har turde tænke, endsige pege, på…

For hvad ville der ske, hvis Chanel faldt i hænderne på en vis Hedi Slimane? Eller Tom Ford? Eller John Galliano?

Tom Ford

Bye-bye tweed. Bye-bye spadseredragter… Hvis Tom Ford kom til Chanel, ville alle Karls moderne fortolkningerne af den klassiske og sofistikerede garderobe givet vis ryge hurtigt ud ad døren på 31 Rue Cambon til fordel for ultra-stramme kjoler, navle-dybe udskæringer og afslørende cut-outs. For Tom Ford, den hedoniske rebel, er indbegrebet af sex. Da han overtog et Gucci-brand i knæ i midt-1990’erne, skrottede han alt, hvad brandet havde stået for hidtil af tækkelige snit, logotasker og silketørklæder, og smed en kollektion, der osede sex, på et podie badet i spotlight. Vogues chefredaktør beskrev kollektionen som ”modens svar på et one-night stand på Studio 54”.

Men hvordan ville Tom Ford i øvrigt give sig udslag hos Chanel? Jo, Karls magiske modemanifester i form af de to årlige og storslåede koncept-modeshows i Grand Palais i Paris, ville blive erstattet af helt rene show-locations kun bestående af et klassisk runway-podie og kraftigt spotlight. Tom Ford vil nemlig have alle øjne på sit tøj. Hos Gucci sagde han: “Jeg sætter tøjet under et spotlight fordi jeg vil have fuld kontrol over rummet. Det lyder måske skørt, men med et spotlight, kan du ikke se dine venner på den anden side af podiet; du kan ikke vinke eller rulle øjne til dem. Dit fokus er på showet.”

Med andre ord ville Mr. Ford nok mene, at Karl Lagerfelds udstyrsstykker af showscenografier (med alt hvad de indebærer af rumraketter, supermarkeder eller snelandskaber) ville være et alt for stort et spektakel, når nu det er designerens tøjmæssige genistreger, der skal være i fokus.

Læs også: Arven efter Karl | Hvem overtager Chanel efter Karl Lagerfeld

John Galliano

Nogle mener, at moden (og haute couture) ændrede sig for altid, da John Galliano sammen med Alexander McQueen indtog husene Dior og Givenchy. Sådan går det jo, når man slipper to arbejderdrenge fra England løs i modens højborg, Paris… McQueen er ikke længere i live, men Galliano derimod kan sagtens stadig lave ravage i modeland – hvilket han aldrig har været bleg for.

Efter sit gevaldige fald fra de højeste haller hos Dior i 2011, hvor han blev smidt ud med øjeblikkelig virkning efter antisemitiske udtalelser, er sandsynligheden for en kommende kroning hos Chanel mindre end minimal. Men hvad nu hvis?

Galliano var blandt de første, der satte chefdesigneren for et brand i centrum og gav designeren den ’rock star’ status, som de har i dag. Vi nævner i flæng Olivier Routing, Karl Lagerfeld, Phoebe Philo, Alessandro Michele… Og der skal dermed ikke herske tvivl om, at Galliano ville køre selviscenesættelsen ud i yderste led, hvis han indtog tronen hos Chanel. Med sin ovenud grandiøse personlighed ville han med garanti gøre de halvårlige modeshows i Grand Palais udtalt teatralske oveni den overdådige showscenografi. Med Galliano vil mer’ nemlig altid have mer’, og hvis Karl kunne mestre ’vildt’, ville Galliano sætte sig for at demonstrere ’vildere’.

Det samme ville ses i Chanels kollektioner: Galliano er blevet betegnet 'gentleman-sigøjner', og hans design har altid været uforudsigeligt bortset fra, at det for hver ny sæson synes vildere og mere storladent og flamboyant… Og altid med en snert af ærke-ægte britisk punk. Gad vide hvordan en Chanel taske ville tage sig ud med sikkerhedsnåle som pynt?

Hedi Slimane

First things first: Det allerførste Slimane ville gøre ved Chanel, ville være at ændre navnet. Vi har allerede odds ude på enten ’Cha’ eller ’Chanḝl’ - eller måske ville han anvende den apostrof, han franarrede Céline, og skabe ’Chánel’? Uanset hvad, kan man ikke adoptere Slimane uden at barnet får et andet navn (R.I.P. Yves Saint Laurent og Céline).

Det næste, der ville ske for Chanel under et Slimane-vælde, ville være, at Chanels kollektioner ville komme til at ligne alt andet Hedi Slimane nogensinde har lagt streg til: lårkorte kjoler, pufærmer, skinnede materialer, en variation af sort, rød og metal tilsat bikerboots båret af tvært udseende androgyne modeller med punkede frisurer og vaskebjørnsøjne.

For det er hvad Hed Slimane gør. Han designer ikke for Saint Laurent, Celine eller Chanel; han designer for Hedi og med sin egen DNA in mente frem for det brand, han fører pennen hos. Men måske vil det klæde Chanel med et androgynt punk-makeover a la Saint Laurent… Undskyld Celine… Eller – vi kan ikke kende forskel, når Hedi har været inde over!

Uanset, Slimane udtalte inden sit debutshow for Céline i sommeren 2018: “Du kommer ikke ind i et modehus for at imitere din forgænger, og slet ikke for at overtage essensen af deres arbejde. Målet er heller ikke at gå i den modsatte retning. Det ville være misforstået. Man udviser respekt ved at bevare integriteten og anerkende de elementer der tilhører forgængeren med ærlighed og god dømmekraft.” … Faktum er, at Hedi Slimane gjorde det stik modsatte hos Celine.

Vi gyser lidt ved tanken om hvor hurtigt han ville kunne optrævle samtlige af de DNA-strenge Karl Lagerfeld har spundet for Chanel og blæse dem til atomer, hvis han fik magten…

Læs også: Er du team Slimane eller tem Philo?

Nuvel, efter denne fiktive gyserhistorie kan vi lune os ved tanken om, at det sandsynligvis bliver enten Philo eller Viard, bliver endeligt kronet hos Chanel, når konklavet er færdige med at votere… Og det er, trods alt, en meget fortrøstningsfuld tanke…

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her