Smykkehistorie Her er hele historien om Cartiers Love Bracelet

Foto: PR
”Det er det armbånd, der ikke kan tages af, ikke?” spørger lufthavnens security-medarbejder med en slet skjult opgivelse i stemmen, når metaldetektoren bipper. Og jo, det er lige netop det, det er. Cartiers Love Bracelet er, til trods for at være udbredt kendt som det største problem i lufthavnssikkerhedsproceduren, et af de mest ikoniske smykker, der nogensinde er skabt – og tilmed også et af de mest populære: I 2016 var kærlighedsarmbåndet det mest googlede smykke verden over. Historien om Cartiers Love Bracelet begynder dog for over 50 år siden, nemlig i 1969 i New York, hvor den italienske smykkedesigner Aldo Cipullo skabte armbåndet for det hæderkronede smykkehus.
 
 
Det, der gør Cartiers Love Bracelet til noget helt særligt, er lukkemekanismen. Det kan nemlig ikke tages af efter forgodtbefindende, men består af to C-formede dele, der skrues sammen om håndleddet med en særlig miniatureskruetrækker, der følger med i æsken til hvert armbånd. Det er inspireret af det middelalderlige kyskhedsbælte og ideen om, at kærligheden mellem to mennesker er for evigt og ikke et koncept, man skal tage let på. 

Make love, not war 

Selv om armbåndet er mindre drastisk end sin middelalderlige pendant, er symbolværdien stadig ikke til at tage fejl af. ”Kærlighed”, har Cipullo sagt, ”er blevet alt for kommerciel, men stadig er et liv uden kærlighed ingenting – et stort nul. Det, moderne men nesker vil have, er kærlighedssymboler, der ser semipermanente ud – eller i det mindste kræver et trick at fjerne. I sidste ende burde alle symboler på kærlighed hentyde noget eviggyldigt”. Armbåndet er i tråd med den tid, det blev skabt; New York var i 1969 høj på hippie-vibes, og Aldo Cipullo så en generation, der var opslugt af ’make love, not war’-ideologien. Det var samtidig en generation, der var åben over for nye måder at gøre tingene på, ting, der brød med konventionerne og nye kærlighedssymboler, der adskilte sig fra de traditioner og udtryksformer, som blomsterbørnene så ivrigt forsøgte at løsrive sig fra. Det var med andre ord en tid, der var moden til at gøre op med klassiske forlovelsesringe, der diskret signalerede ’optaget’ til potentielle bejlere. Cartier benyttede sig af 1970’ernes svar på ’influencere’ til at udbrede budskabet om det nye, romantiske symbol og forærede det nye armbånd til tidens mest aktuelle it-par, der hver især repræsenterede kærligheden; hertugen og hertuginden af Windsor, der havde opgivet den engelske trone i kærlighedens navn; femtegangsbruden Elizabeth Taylor og Richard Burton samt Lovestory-stjernen Ali MacGraw og Steve McQueen, som alle satte sig selv – og hinanden – i kærlighedslås med armbåndet, der blev skabt til både mænd og kvinder. Cartier introducerede med armbåndets lancering samtidig en politik om, at det udelukkende kunne købes som gave til en, man elskede, og altså ikke til eget brug. 
 
 
 

Kærlighedshåndjern

Da skruetrækkeren, der er det eneste middel til at åbne armbåndet, oprindeligt skulle overgives til en anden end den, der bar armbåndet, fik Cartiers Love Bracelet hurtigt kælenavnet ”modern love handcuffs”. Det forlyder dog, at visse hospitaler i New York har en skruetrækker, som kan låse armbåndene op, til patienter, der kommer ind og har brug for at få det fjernet, så lægerne kan komme til, og så kærlighedsbåndet ikke skal ødelægges med voldsomme midler. Da armbåndet er så svært at få af, siges det, at Cipullos Cartier-design har ændret måden, det moderne menneske interagerer med smykker på. 1960’erne og 1970’erne var på mange måder en brydningstid i forhold til alt, hvad der hed traditioner. Hvor smykker for de foregående generationer altid havde været noget, man pyntede sig ekstraordinært med for at komplementere et outfit eller reflektere en særlig anledning, så var hele grundtanken med Cartiers Love Bracelet, at det skulle bæres hver dag, altid, og således blev highend-smykker et fast indslag i hverdagsgarderoben – både for kvinder og mænd.
 
Foto: PR
 

En universitetsuddannelse om armen

Det var ikke kun, da armbåndet blev lanceret for over 50 år siden, at det havde celebre fans. Den dag i dag ses armbåndet ofte om håndleddet på kendisser – uanset om de er på den røde løber eller på vej til yoga. Armbåndets popularitet, eller rettere opmærksomheden om det dyrebare håndjern, eksploderede dog helt i 2016, da den dengang 18-årige Kylie Jenner delte en historie på sin Snapchat om, hvordan hun havde været låst fast i sit Love Bracelet i mere end fire år, uden at hverken hun selv eller personalet i Cartier kunne dirke låsen op. Det afskrækkede dog ikke den unge mangemillionær fra at supplere samlingen om håndleddet med et halvt dusin yderligere armbånd, hvilket fik internettet til at slå digitalt flikflak, da nogle regnede sammen, at den akkumulerede værdi lænede sig op ad et beløb, der svarede til udbetalingen for et semester på en Ivy League-universitetsuddannelse. I 1969, da armbåndet blev lanceret, lå prisen på omkring $250, svarende til 1.400 kr. I dag koster det 31.600 kr. i sin reneste form: 18 karat guld med en bredde på 3,65 mm, men prisen fortsætter helt op til 440.000 kr. for et enkelt armbånd og stiger i takt med valg af ædelmetal og diamanter. Den høje startpris og det enkle design har skabt et enormt marked for kopier, så Cartier har indført en signatur på indersiden af hvert armbånd med et unikt serienummer, der også registreres i Cartiers kartotek, så man altid kan bekræfte ægtheden. Kærlighedens ægthed siger nummeret dog ikke noget om ... Efter Kylie Jenners Cartier-gate i 2016 blev armbåndet ikke overraskende det mest googlede smykke samme år, og antallet af søgninger er siden fortsat med at stige støt hvert år – ligesom prisen på et armbånd. I dag er Cartiers Love Bracelet et anerkendt, underspillet statussymbol, og Cartier har – heldigvis – lempet på reglerne, så alle kan købe et armbånd, uanset om de agter at give det videre eller låse det om eget håndled som det ultimative symbol på selvkærlighed. 

Relaterede artikler