Nyt magasin ELLEs februarnummer + SS21-Trendbibel er på gaden

Foto: Ceen Wahren

ELLEs februarnummer, der er på gaden nu, har fokus på den nye modesæson, der står lige for døren. Vi kigger mod lysere tider og klæder dig på til den nye modesæson med ELLE Trendbibel: 24 ekstra sider med det bedste fra SS21-modeugerne og de spritnye kollektioner, trends og detaljer, vi vil byde foråret velkomment i.

Dyk ned i månedens modeserier, der inspirerer til et moderne kontorlook anno 2021, som både flirter med 1980’ernes Wall Street-inspirerede powerlook og mere feminine tangenter i form af farver og accessories.

I månedens ELLE møder du også 25-årige Josefine H.J, der er blandt de allerstørste influencers herhjemme. I skrivende stund har hendes instagramprofil @josefinehj 1,1 million følgere, som hver dag tjekker ind i hendes æstetiske univers, der startede som en rejsedagbog. Trods de mange øjne, der følger med, bærer Josefine et indadvendt sind – og hvordan balancerer man dét med jobbet som influencer? Det har vi talt med Josefine om i denne måneds ELLE.

Kom med backstage til fotoskydning med Josefine H. J i videoen her:

Vi lader os inspirere af modige Generation Z-kvinder, der besidder unikt gåpåmod, og ikke bare tør – de gør! Kom blandet andre tæt på 18-årige Isabella Laybourn, der bare er 18 år, men allerede har 18 ansatte i sit modefirma, der startede med, at hun solgte smykker på Instagram.

Du kan også tage et smugkig hjemme hos Melissa Bech, der er medstifter og medejer af danske Blanche, og gå på opdagelse i model Barbera Egholms fortryllende skosamling.

I disse mundbindstider er øjenmakeuppen mere i fokus end nogensinde. Derfor bliver du opdateret i månedens magasin på, hvilke 10 mascaraer, der er de allerbedste på markedet lige nu.

Dossier får du også med i denne måned, og Dossier sætter fokus på skæbneåret 2020, og hvad det har betydet for en lang række personligheders professionelle liv – blandt andre skuespiller Nikolaj Coster-Waldau.

I galleriet kan du få et smugkig på, hvad du får med i ELLE i denne måned.

God læselyst!

Nyt februarnummer af ELLE på gaden + SS21-Trendbibel

Relaterede artikler