Foto: Copenhagen Fashion Week
Tendens

Danske brands allierer sig med hotte hækle- og strikdesignere på AW20-catwalken

af Amalie Christiansen 5/02/2020
Stærke statements og bæredygtige løsninger sås i flæng på catwalken til dette års AW20-modeuge, hvor danske brands som Helmstedt, Soulland og Baum und Pferdgarten allierede sig med hotte hækle- og strikdesignere. ELLE har taget en snak med hækledesigner Laura Takahashi Christiansen, om passionen for det farvestrålende hækleunivers.

Dette års AW20-modeuge løb af stablen fra tirsdag den 28. januar til fredag d. 31. januar 2020, hvor de bedste danske og skandinaviske designere viste deres bud på en efterårs- og vinterkollektion.

Og under modeugen så vi, hvordan "hjemmestrikken" var et håndværk, der viste sig som en tendens på catwalken blandt mange danske brands heriblandt Helmstedt, Soulland og Baum und Pferdgarten.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hos Helmstedt så vi hæklede items med romantiske referencer, flæser og sirlige hæklemønstre til AW20-kollektionen, der var skabt i samarbejde med hækledesigneren Laura Takahashi Christiansen.

Også strikdesigner Laura Dalgaard var repræsenteret på catwalken hos Baum und Pferdgarten med flerfarvestrik med frynser, mens hækledesigneren Lulu Kaalund gav AW20-kollektionen hos Soulland et twist med sine usystematiske og geometriske udtryk til Soullands ellers normcore styles.

Læs også: Moderedaktørens 10 februarfavoritter.

Det hæklede og strikkede håndværk er en tendens, der ikke kun har sneget sig ind på catwalken, men som også dominerer Instagrams feed. Lad dig for eksempel inspirere hos Josefine Dyring og Signe Nørtoft, der flittigt poster deres hjemmestrik.

Strikmærkerne Lærke Bagger og Deima Knitwear er også to eksempler på cool kvinder, som har taget det genopståede håndværk til sig, og det er populært blandt mange. Den danske model Caroline Bille Brahe pryder her feedet på Deima Knitwear iført strikkede huer og cardigans.

Til Helmstedt AW20-kollektionen så vi alt fra hæklede kraver og veste til små finurlige tasker og hatte, der i samspil med Helmstedts brede farvepalet fyldte de herskabelige lokaler på Den Franske Ambassade under showet den 29. januar 2020.

Det er den 24-årige unge hækledesigner Laura Takahashi Christiansen, der står bag de hæklede items til Helmstedt AW20-kollektionen. Lauras Instagram-feed er mindst lige så farvestrålende som hendes outfits i alle regnbuens farver, og hendes forkærlighed for farver går igen i hendes designs. Vi tog en snak med hækledesigneren, der står bag de lækre designs, vi alle dåner over lige nu.

Hvor kommer din passion for hækling fra?

”Min mor hæklede en del i min barndom, men det var først, da jeg var omkring 15 år, at min egen interesse for hækling begyndte at spire. Jeg sad en sommer i mine bedsteforældres varme bil på vej til Italien og fulgte nysgerrigt med i min mormors hæklerier på forsædet, og jeg fik pludselig selv lyst til at prøve. Fra den dag af har hækling været mit go to.”

Hvad skal dine designs udstråle?

”Jeg kan godt lide, at min personlighed skinner igennem, i de ting jeg laver. For mig handler det om, at inspiration kommer mange steder fra – alt fra farvekombinationer, kunst, interiør og tekstildesign. Men jeg kopierer aldrig, for det er ikke sjovt. Inspiration handler om at tage en brøkdel af noget og gøre det til sit eget, og en stor del af det, er umagen jeg lægger i de timevise stunder, jeg bruger på hækling."

Hvordan kommer dit design til udtryk i Helmstedt AW20-kollektionen?

”Som krymmel på isen til det fantastiske teselskab af et AW20-show. Mine hækledesigns er tiltænkt som showpieces til Helmstedts AW20-show, men jeg synes helt klart, at de hæklede detaljer tilføjede noget ekstra til kollektionen som helhed – De hæklede elementer i samspil med Helmstedts silkekjoler, quilt og print var bare virkelig magisk.”

Hvorfor er det blevet hot at hækle?

”Jeg tror, at hækletrenden er affødt som et modsvar på masseproduktionen. Kernen i min passion er helt klart kreativiteten og evnen til at kunne skabe noget, ingen andre har eller kan købe sig til - eksklusiviteten i at kunne fremstille et håndværk, der ikke spyttet ud af en maskine. Desuden kan hækling noget helt andet end strik rent udtryksmæssigt, og jeg tror, at vi kommer til at se meget mere af det på den danske modescene.”

Hvis du vil se mere til Lauras hækleunivers, kan du finde inspiration på hendes Instagram-profil HER.

Se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af de hæklede og strikkede styles fra AW20-catwalken i et galleri:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her