Foto: Mytheresa
CPHFW AW2020

Buying Director hos Mytheresa spottede nye trends blandt de danske brands AW20-kollektioner

af Amalie Takahashi Christiansen 5/02/2020
Buying Director hos Mytheresa, Tiffany Hsu, var på udkig efter nye tilføjelser til den famøse webshop under Copenhagen Fashion Week, hvor hun spottede flere nye trends og tendenser blandt de danske brands AW20-kollektioner. ELLE har taget en snak med Tiffany Hsu, hvor hun peger på modeugens bedste shows, og alt hvad de indeholdt.

Copenhagen Fashion Week løb af stablen fra tirsdag den 28. januar til fredag d. 31. januar 2020, og den københavnske modeuge er blevet et fast inventar i Buying Director hos Mytheresa Tiffany Hsus kalender, der igen ved dette års AW20-modeuge aflagde København et besøg.

Webshoppen Mytheresa skal købe ind fra de mest attraktive kollektioner til efteråret og vinteren 2020, og Tiffany holdt skarpt øje med sine skandinaviske favoritdesignere ved de mange AW20-shows.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

ELLE har taget en snak med buying director, Tiffany Hsu, om modeugens store og små øjeblikke, og Tiffany svarer på, hvordan de skandinaviske mærker klarer sig på den luksuriøse webshop. Læs med her: Kan du nævne to eller tre upcomming brands, du har set i København som du finder overbevisende? Vores nyeste skandinaviske tilføjelse til Mytheresa er det danske power-brand Cecilie Bahnsen, som vi har indledt med SS20-kollektionen, og som har vist sig at være meget succesfuld blandt vores kunder. Vi forelskede os straks i Cecilies AW20-kollektion, hvor hun er forblevet tro mod sit æstetiske udtryk ved at inkludere sine silkeorganzakjoler. Ikke desto mindre har hun opdateret sit sortiment med udførlige striktrøjer, som er perfekte udover hendes oversize kjoler eller til et par kropsnære jeans. Det præsenterede samarbejde med det britiske mærke Mackintosh gav hendes kollektion et fokus på overtøj, som indbefattede trenchcoats med flæser og boxy regnfrakker.
Foto: CPHFW
Stand Studio debuterede på Mytheresa med deres AW19-kollektion – en perfekt start for deres vovede fake-fur jakker, fluffy tasker og lædernederdele og er derfor en fed tilføjelse til vores sortiment. Et upccomming talent, som også har været på min rader, siden han startede, er Michael Olestad. Jeg ser virkelig frem til følge med i hans udvikling i de kommende sæsoner. Hvad var dine tre favoritshows under den københavnske modeuge? Selvfølgelig vil Copenhagen Fashion Week ikke være komplet uden det danske mærke Ganni. Det aktuelle brand af det stærke par Ditte og Nicolaj Reffstrup, er muligvis en af de mest succesfulde herkomster fra Skandinavien. Vi elskede de store kraver, der var på næsten alle kjolerne, trøjerne og jakkerne, og det er helt bestemt en trend, som er kommet for at blive. Deres snit i monokrome tern i beige og sorte vil med sikkerhed blive et hit hos vores kunder. Læderbukserne, kjolerne og jakkerne vil blive en spændende tilføjelse til enhver garderobe og løfte hvilket som helst outfit. Kærlighedsbarnet, Rotate, af Thora Valdimars og Jeanette Madsen, som er gået fra influencere til modedesignere, er blevet godt etableret på Mytheresa i de sidste to sæsoner. Deres moderigtige kjoler til en fornuftig pris, er elsket af vores kunder. Ligesom sidste sæson, hvor Rotates AW20-show var en stor fest med modeller spankulerende ned af catwalken til tunge toner. Kollektionen var spækket med deres vovede og spændende festkjoler. Det absolutte højdepunkt var en glinsende ternet kjole med en farlig slids i siden og et holografisk jakkesæt, som øjeblikkeligt var en eye catcher. Stjernen i denne sæson var dog Cecilie Bahnsen – hun viste sin FW20-kolletion i en gammel og mørk industrihal, som var et vidunderligt samspil med kollektionens romantiske referencer i monokrome farver.
Foto: CPHFW
Hvilke trends har overbevist dig mest til Copenhagen Fashion Week? Copenhagen Fashion Week har været kendt for at vise nogen af de mest farvestrålende kollektioner i de sidste par år – denne sæson markerer en afvigelse til en mørkere farvepalet. Cecilie Bahnsen viste sin kollektion i et monokromt fire-farvet sortiment med sort som den mest fremstående farve. Ganni, som også er et mærke kendt for sine farvefyldte prints, var nedtonet til mørkere farver denne sæson. Et fedt materiale, som gik igen i alle kollektioner, var læder – ligemeget om det var kalv eller vegansk, var det vist i alle mulige sammensætninger. Gannis åbning var et outfit med en figursyet læderkjole med pufærmer, som var stylet med en hvid bluse med stor krave – et fantastisk outfit! Især Stand Studio havde nogle stærke designs, og de er kendt for deres frakker og nederdele i vegansk læder. Læs også: Danske brands allierer sig med hækle- og strikdesignere på AW20-catwalken. Hvilke danske brands som allerede nu sælges på Mytheresa, har især været succesfulde blandt kunderne? Ganni fortsætter med at være det stærkeste brand på Mytheresa efterfulgt af Baum und Pferdgarten og Rotate. Skandinaviske brands er kendt for at være moderigtige, tilgængelige og mere og mere bæredygtige – derfor er de skandinaviske brands elsket af kunderne og er ved at blive en del af Mytheresas identitet. Vores nyeste udvidelse med Cecilie Bahnsen og smykkemærket Elhanati er en fed tilføjelse til vores nøje udvalgte brandportefølje og tilbyder unikke items til vores kunder, der er på udkig efter styles, som skiller sig ud. Nogle af Cecilie Bahnsens designs har været konstant udsolgt på siden lige efter lanceringen af brandet. Psst! I galleriet herunder kan du se nogle af Mytheresas nyeste varer fra Tiffanys danske yndlingsbrands:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her