Barbara Potts og Cathrine Saks: "Når vi er alene, skal vi nok skrige, når vi ser Rihanna i vores tøj”

// Dette interview blev først gang bragt i ELLEs augustnummer 2019 //

Både Barbara Potts og Cathrine Saks ser ud til at blive overrasket over interviewaftalen. Det er ellers kun tre timer siden, de begge to bekræftede over SMS, at de så frem til interviewet, men der kan nå at ske meget på en formiddag på Saks Potts-kontoret i Bredgade i Indre København. Så meget, at det kun er de proppe­de iPhone-kalendere, der kan holde styr på aftalerne. Heldigvis gør de to unge designeres smilende velkomst det let at tilgive forglemmelsen.

”Der har bare været så mange folk her til formiddag,” forklarer 26-åri­ge Cathrine Saks.

”Vores sale startede i går, og det er bare gået helt crazy,” siger 25-årige Barbara Potts.

En farverig myretue med højt til loftet

Kontoret minder om en blanding af en herskabslejlighed med højt til loftet, et showroom med farverige tøjstativer over det hele og en my­retue med summende aktivitet. I køkkenet sidder en nystartet design­praktikant og arbejder på en jakke, i det fælles kontorrum er der indret­tet en kontor-ø til seks mennesker, der er fuldt besat, og på lageret er en anden ny praktikant i fuld gang med at organisere et tøjstativ. Hun fortæller, at der var én kunde, der købte hele tre dunjakker, da udsalget startede i går. Den voldsomme interesse hænger formentlig sammen med, at Saks Potts har valgt at starte udsalget med 50 procent på alle varer, men de er alligevel overvældede af, at så mange mennesker har opsnappet nyheden om udsalg ud fra en enkelt Instagram-story.

Samtidig er Saks Potts-teamet i gang med de sidste rettelser til deres nye kollektion, og sideløbende er der også et show under Københavns modeuge, der skal forberedes. Derfor får de løbende prøver hjem, som skal rettes til. Deres fittingmodel? Barbara Potts.

”Sådan har vi altid gjort det. Vi tænker, at det må være meget dyrt for folk, hvis de skal hyre modeller ind til det, så vi bruger bare hinanden som fittingmodeller,” griner Barbara, før Cathrine tilføjer:

”Jeg er jo meget høj og lidt mere bredskuldret, så det passer meget godt med, at jeg er en størrelse to, og Barbara er en størrelse et. Og vi har jo kun to størrelser, så på den måde passer det meget godt.”

”Faktisk startede vi med én størrelse, og så gik vi over til to, og i en­kelte styles opererer vi med tre størrelser. Helt til at starte med var vi meget grønne, vi var 19 og 20 år, og vi forstod ikke, at der var så mange størrelser, sæsoner og regler,” siger Barbara.

”Jeg tror, vi havde brug for at forsimple måden, tingene blev gjort på. Men det er ikke, fordi vi siger, at vi ikke får størrelse et, to, tre og fire på et tidspunkt – og måske en størrelse nul til det asiatiske marked,” siger Cathrine.

Der går ikke nødvendigvis lang tid, før de får brug for at tilpasse sig det asiatiske marked. Deres virksomhed er nemlig blevet ”et rigtigt voksen-firma”, som de selv siger, og nu kommer der for første gang Saks Potts-støvler i handelen i form af brandets samarbejde med sko-mastodonten Ecco. Men der skal stadig være plads til at være barn­domsveninder, finde inspiration i kurbade og olympiske åbningscere­monier og skrige, når Rihanna har deres tøj på.

Med i den kreative indercirkel

Barbara og Cathrine siger selv, at de er lidt trætte efter i går aftes, men det er ikke til at se. De ser begge to lysvågne og skarpe ud – Cathrine i et underspillet outfit i form af sort flæsetop og sorte jeans, Barbara i en hvid, tætsiddende logo-top fra Marine Serre og sorte oversized Dickies-bukser. Men de har altså været ude, forsikrer de over en kop kaffe og te.

Deres veninde Dree Hemingway, model, skuespiller og oldebarn til Ernest Hemingway, er i Danmark til åbningen af en udstilling, og derfor har de været ude at spise to aftener i træk. I forgårs på La Banchina på Refshaleøen og i aftes på Babylons terrasse ved Peblinge Sø, på det engang hånede, men nu københavnersmarte Søpavillonen. Med til middagen var blandt andre kunstneren Jesper Just, Ganni-stifterne Nicolaj og Ditte Reffstrup og model og ven af Saks Potts-huset Rosemarie Vind.

Det lyder måske som en ret vild sammensætning af mennesker, men når de to Saks Potts-stiftere henkastet fortæller om det, får de det nærmest til at lyde som en folkeskole-reunion. Den kultu­relle all star-middag har ikke engang ændret på mødetiden i dag. Cathrine har været oppe at træne før arbejde (selv om hun under­streger, at det er en sjældenhed for hende), og de har haft møder si­den klokken 09.

”Vi har en kæmpe ansvarsfølelse over for vores arbejde, derfor tager vi også typisk tidligere hjem fra store arrangementer, hvis vi skal op på arbejde næste dag,” siger Cathrine, der sidder med rank ryg og albuerne på bordet og retter på sine fingerringe, mens hun taler.

Barbara, der sidder med begge fødder oppe på stolen og på en eller anden måde får det til at se både behageligt og elegant ud, tilføjer: ”Men jeg synes også stadig, vi er gode til at udnytte, at vi er selv­stændige, så vi nogle gange forkæler os selv og starter dagen med en god morgenmad.”

Æstetik & business

Veninderne har hængt sammen, siden de mødtes i skovbørnehave som femårige.

Cathrine var et genert barn, der var flyttet til Skovshoved fra Hør­ning lige uden for Aarhus. Barbara var mere udadvendt og havde boet i Paris, til hun var fem. Efter børnehaven gik de to hverken i folkeskole eller gymnasiet sammen, men alligevel sås de hver uge og arbejdede endda sammen som vaskepiger i en frisørsalon i Hellerup.

”Fordi vi elskede at arbejde sammen, spurgte vi nogle gange, om vi måtte dele vores vagt og være to på arbejde, hvilket så betød, at vi fik nærmest ingenting i timen,” siger Cathrine. Hun har altid været draget af iværksætterprojekter, fortæller hun:

”Da jeg var helt lille, solgte jeg nogle sjove tyggegummier, jeg havde købt på en ferie, videre i skolen. Og da jeg kom i gymnasiet, lavede jeg et lille smykkefirma, der bare hed Cathrine Saks Smykker. Jeg startede med at sælge til veninder, men så gik det helt vildt hurtigt, og så blev det solgt i Lot#29 og nogle andre butikker i København og Europa. Så brugte jeg faktisk mit sabbathår på at lave smykker og drive den lille business.”

Barbara stiftede sin første virksomhed sammen med Cathrine, da de to fandt ud af, at der manglede en farverig pels, der ikke kostede på den anden side af en studerendes månedlige husleje. Til gengæld har hun altid været kreativ.

”Jeg var et socialt barn, der altid havde mine egne projekter. Min dansklærer sagde altid, at jeg havde brugt mere tid på, hvordan mine stile skulle se ud, end på indholdet. Det var ’Barbara-lækkert’, som han kaldte det. Men jeg er også vokset op i et hjem, hvor man altid har gået op i det æstetiske – hvilken stol man sidder på, og hvad der hænger på væggen. Min mormor var uddannet skrædder og har altid syet, og min mor har altid været draget af det æstetiske. Så for mig er det ikke kun tøj. Jeg bliver lige så draget af et pænt sæt bestik og af kunst. Det var også derfor, jeg valgte at læse kunsthi­storie,” siger hun.

I dag er rollefordelin­gen, at de to designer sammen, mens Cathri­ne står for produktio­nen, og Barbara står for marketing og PR.

UPS-mandens nummer hænger på døren

Dagens frokost består af en buffet med rug­brød, laks, avocado, parmaskinke, en salat med vandmelon og feta og en salat med tomat og mozzarella, der bli­ver sat op i kontorets køkken. Generelt er Cathrines og Barbaras ansatte omkring deres egen alder, og det bli­ver understreget af, at frokostbordet er besat af 10 kvinder i tyverne. Der er kun to mænd fastansat i firmaet, og den kønsfordeling kan godt medføre, at der bliver fniset, når den lækre UPS-mand kom­mer forbi (hans telefon­nummer hænger på en post-it på døren til køk­kenet), men det skaber også et sammenhold.

Til dagens frokost bliver den nye praktikant introduceret til de nye kollegaer, der alle sammen forklarer, hvad de arbejder med til daglig. En medarbejder fortæller, at hun er del af PR- og marke­tingafdelingen.

”Ja, sammen med mig. Den afdeling er forresten kun halvanden må­ned gammel,” tilføjer Barbara med et grin.

Godt nok gik der kun et år, fra Saks Potts startede op, til mærket blev solgt i butikker som den legendariske og nu lukkede parisiske Colette, men det er først på det seneste, at efterspørgslen er blevet så stor, at de har været nødt til at udvide teamet omkring brandet.

Stor popularitet kommer dog også med nye udfordringer. For eksem­pel kopivarer.

”Vi har været ude for, at vi måtte tage ud til en fabrik, der lavede præcis de samme ting som os. Så måtte vi stå med hende, der er vo­res kontaktperson hos vores leverandør, og bruge hende som tolk. Så måtte jeg stå og snakke med ham, der havde fabrikken, for at prøve at få destrueret de varer, de havde lavet. I starten stod de lidt og gri­nede ad os, mens vi prøvede at forklare dem, hvor alvorlig situationen var. Heldigvis gik de med til at destruere varerne til sidst, da vi tru­ede dem med kinesiske advokater,” fortæller Cathrine. De årlige ture til Asien er ellers en stor inspiration for de to.

”Vi har blandt andet produktion i Shanghai i Kina, og der tog vi ud for første gang for fire år siden, og vi blev fuldstændig draget af byen, stemningen, energien, menneskerne og kulturen. Ikke bare Kina, men vi er lige så fascine­rede af Japan og Korea,” siger Barbara og tilføjer: ”Og vi søger rigtig meget det lokale, når vi rejser. Om det er i Paris, i Kina eller New York, går vi ikke helt lige så meget op i at finde andre dan­skere. Vi søger lokale, så vi kan lære, hvordan de arbejder, og dykke ned i kulturer.”

For at finde lokale ven­ner bruger makkerpar­ret især Instagram til at spørge, hvad de skal se i nye byer.

”Men jeg ville heller ikke have mod til at udforske verden på den her måde, hvis ikke jeg havde Catty,” siger Barbara, før Cathrine tager over: ”Vi giver hinanden helt vildt meget power.”

”Tryghed og power,” si­ger Barbara.

”’Power’… Er det egent­lig ikke sådan et Sanne Salomonsen ’X Factor’-udtryk?” griner Cathrine.

Inspireres af OL og rodeoryttere

Først på eftermiddagen kommer Rosemarie Vind forbi kontoret. Modellen har været med til at gå shows for Saks Potts lige fra deres første show, hvor hun endte på forsiden af både Berlingske og Copenhagen Fashion Weeks egen avis.

Hun blev halvanden times tid længere end veninderne på Søpavil­lonen aftenen før og er ikke på toppen i dag. Mange ville nok få røde knopper af at se deres tømmermændsramte venner troppe op på de­res arbejdsplads, men Rosemarie bliver budt velkommen med store kram og det sædvanlige kontrollerede overskud, Cathrine og Barbara også udviser, når de arbejder og bliver interviewet (artikler i bl.a. Vogue, i-D og Paper Magazine har været med til at medietræne duo­en). Så der skal meget mere end en uanmeldt gæst til at ryste dem.

Uden at tøve tager de en pause og går med Rosemarie over og sætter sig på en bænk i solen ved Esplanaden. De tre kan ikke huske, hvor de kender hinanden fra, men de har væ­ret veninder i en 10 års tid, og det første billede nogensinde på Rose­maries Instagram er faktisk af Barbara og Cathrine i Kongens Have.

Rosemarie har lavet mange forskellige ting i modeverdenen, men der er ikke noget, der kan sammenlignes med at gå show for veninderne, fortæller hun.

”Jeg kommer aldrig til at være nervøs til et jobinterview, for der er ikke noget, der overgår det. Hvis jeg fucker op der … Det er jo ikke bare et job. Jeg går så meget op i det. Det er så uhyggeligt! Jeg har aldrig været så nervøs som første show, vi lavede. Jeg kastede op af nervøsitet.”

”Ej, hvor er du sød,” siger Barbara.

Snakken rykker hurtigt fra modeshows til olympiske åbningsce­remonier, og hvordan de har inspireret Saks Potts, bl.a. til det S/S 2019-show, som de vandt en ELLE Style Awards-pris for. Rosemarie fortæller om en film om kvindelige brydere og rodeoryttere i USA. Pludselig virker det ikke så underligt, at Saks Potts finder nye, over­raskende temaer til hver kollektion. I det hele taget kigger de helst andre steder end i modeverdenen efter inspiration.

”Hele forståelsen af brugskunst og kunst generelt har været en rig­tig stor inspiration for os. Vi får mere inspiration af at gå over på for eksempel Designmuseet, end hvis vi gik ind i en dragtafdeling på Nationalmuseet. Selvfølgelig kigger vi også på andre designere og tøj generelt, men vores største inspiration ligger uden for fashionverde­nen og mere i kunst- og designverdenen,” siger Barbara.

”Vi er ikke et kæmpestort firma med kæmpestore budgetter, men vi elsker at skabe et univers. Det er også derfor, vi elsker at lave mo­deshows – om det er i Østerbro Sportshal med vores Olympia-tema eller på et spasted i Paris,” fortsætter hun.

Ikke så overraskende er processen med idéudvikling en ret snørklet én af slagsen. Saks Potts-designerne skal helst gå i gang nogle uger i forvejen, når de skal beslutte temaet for næste kollektion.

”Tit synes den ene, at idéen er der, men den anden synes det ikke. Så argumenterer vi begge to for vores side af sagen, og tit ender vi med at bytte om, og så synes vi det modsatte. Men vi snakker meget om det, så vi bliver enige, og på den måde kommer begge vores styrker til sin ret,” fortæller Cathrine.

Det er det tætteste, de to kommer på at fortælle om uoverensstem­melser i deres samarbejde. Det lader ikke til, at de går hinanden på klingen særlig ofte, men selv hvis de gjorde, ville vi andre ikke høre noget om det. ”Vi går ikke hjem og snakker med vores kærester eller veninder om: ’Gud, hvor er hun dog irriterende,’” siger Cathrine.

”Der er ikke nogen andre, der skal snakke om vores indbyrdes for­hold ud over os to. Hvis jeg har et problem med Catty, så snakker jeg med Catty om det,” siger Barbara bestemt.

Ikke sådan at imponere

Indtil videre kan Barbara og Cathrine stadig lukke døren til deres eget kontor. De mange nye medarbejdere har brug for plads, og der­for kan det være, at de bliver nødt til at omdanne deres kontor til et rum, der kan bruges af designafdelingen. Men for nu kan de stadig lukke døren, når de har behov for arbejdsro, og for tiden er Barbara i gang med at tale med stylisterne for sangerinderne Jorja Smith og Rosalía, da Saks Potts måske skal klæde dem på til deres koncerter på Roskilde Festival.

Det er langtfra første gang, den danske designduos tøj bliver vist frem af internationale berømtheder, så de har efterhånden styr på processen.

”Vi plejer helst at sende noget fra kollektionen, og hvis det skal være lidt mere specielt, kan vi godt kreere et custom outfit til den enkelte person,” forklarer Barbara. ”Men der er ingen garantier. Og den kjole, Emily Ratajkowski havde på til Marc Jacobs’ bryllup for to måneder siden, var tænkt til et event for lang tid siden, og så er den lige blevet fundet frem,” siger Cathrine om den engelske model og skuespillerinde med 23 mio. Insta-følgere.

De to unge danskere virker ret uimponerede over de store navne, men Cathrine forsikrer, at der er øjeblikke, hvor de ikke kan fatte, hvor langt deres tøj er nået ud: ”Trust me, når vi er alene, skal vi nok skrige, når vi ser fucking Rihanna, der har vores tøj på.”

Yin & yang og Ecco-sko

For de fleste unge brands ville der nok være rigeligt at se til med en kommende kollektion, et modeshow i København, en præsentation under den parisiske modeuge og opgaven med at klæde nogle af verdens største musikere på, men Saks Potts har brugt det meste af brandets levetid på at sætte en fed, pelsbeklædt streg under, at de ikke er ligesom de fleste andre unge brands. Så hvorfor ikke også være i gang med et par store samarbejder?

Et af de samarbejder er en capsule collection lavet i samarbejde med den store canadiske webshop Ssense, der udkommer til oktober. ”Capsule collections er meget, meget populært. Alle forhandlere skal jo være unikke og have nogle specielle styles, så man skal finde ud af, hvad man kan overskue at tage ind,” siger Barbara.

Det andet samarbejde er dansk. Til det kommende modeshow i Kø­benhavn er Saks Potts nemlig gået sammen med Ecco om at produ­cere 10 forskellige par sko, hvoraf to kommer i handelen i to forskel­lige farver. Resultatet er to par støvler, der ligger meget langt fra den sædvanlige fodformede Ecco-æstetik.

”I løbet af designprocessen tror jeg, at de nogle gange har tænkt: ’Hvad er det lige, der sker her.’ Men grunden til, at de har valgt at samarbejde med os, er jo, at de gerne vil udfordres på designdelen,” siger Barbara med et smil.

Cathrine tilføjer: ”Ecco går lige så meget op i kvalitet som os og bruger også læder rigtig meget. Det har været sjovt for vores lil­leput-firma at komme ind i sådan en stor virksomhed og arbejde sammen med de dygtige designere derinde. Det har givet os et me­get stort råderum.”

Store milepæle, nye udfordringer og proppede kalendere bliver altså taget med et smil hos Saks Potts. Især fordi designduoen finder ro i at være hinandens yin og yang.