Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Mode

Ingen Kardashians og færre gæster: Alt, du skal vide om årets Met Gala

af Christoffer Mygind Juul 24/03/2023
Der er allerede godt gang i rygterne om årets største modebegivenhed, der måske ender med blive noget anderledes, end den plejer at være.

Når vi rammer første mandag i maj, er det ikke bare for alvor forår, det er også tid til årets allerstørste modebegivenhed: Met Gala.

Den notoriske begivenhed markerer åbningen af den årlige modeudstilling på The Metropolitan Museum i New York, hvor nogle af verdens største stjerner og modens mest prominente personligheder møder op i de vildeste gevandter, som har gjort begivenhedens røde løber til verdens mest kendte.

Og det bliver særligt spændende i år, hvor udstillingen og dermed aftenen er dedikeret til den kendte, tyske designer Karl Lagerfeld, der var tætte venner med Vogue- og Met Gala boss Anna Wintour.

Derfor har udstillingen fået titlen ‘Karl Lagerfeld: A Line of Beauty’ og vil hylde designerens massive aftryk på moden gennem hans imponerende karriere som kreativ direktør og chefdesigner for modehuse som Chanel, Fendi, Chloé og Balmain.

Foto: Francois Mori/AP/Ritzau Scanpix
Anna Wintour og Karl Lagerfeld til Chanel Haute Couture FW13.

Derfor er det heller ikke så underligt, at årets udstilling også er støttet af netop Karl Lagerfelds eget brand, Chanel og Fendi. Og det leder os naturligvis hen til årets røde løber - for netop det kan være ensbetydende med, at den ikke bliver helt, som den plejer.

Hvor tidligere års udstillinger som ‘Camp: Notes on Fashion’ i 2019, hvor Lady Gaga ankom ved at skifte tøj hele tre gange op ad den ikoniske trappe, eller ‘China: Through the Looking Glass’ i 2015, hvor Rihanna skabte modehistorie med sin massive, gule kreation af designer Guo Pei, har været oplagte koncepter for aftenens dresscode, kan vi regne med en mindre tematiseret rød løber i år.

Man kunne eksempelvis forestille sig, at der vil være mere stilistiske fortolkninger af Karl Lagerfelds signaturer fra hans forskellige æraer samtidig med, at vi med stor sandsynlighed vil se mange - særligt vintage - looks fra netop Chanel og Fendi, som designeren var knyttet til siden henholdsvis 1983 og 1965 og frem til sin død i 2019.

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Lady Gaga ankommer med designer Brandon Maxwell til Met Gala 2019.

Dermed har gæsterne altså forholdsvis frie tøjler i år.

Og når nu vi er ved gæsterne, så har gæstelisten til årets Met Gala den seneste måned været genstand for stor spekulation.

Ifølge mediet Page Six har kilder hos Vogue, der arrangerer festen, nemlig fortalt, at man i år har valgt at indskrænke antallet af gæster markant.

Det betyder blandt andet, at Kardashian/Jenner-familien højest sandsynligt ikke får en invitation. Det har en kilde tæt på reality-familien dog afvist, mens Vouge ikke har kommenteret på rygterne.

I 2022 var det ellers første gang, at hele familien var med samlet til Met Gala, hvor det tidligere kun har været Kylie Jenner, Kendall Jenner og Kim Kardashian, der har repræsenteret dynastiet ved festen. Særligt Kim Kardashian er blevet kendt for sine vilde looks, der hvert år overgår sig selv - behøver vi overhovedet nævne sidste års Marilyn Monroe-kjole, som stjal showet og skabte heftig debat?

Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Kim Kardashian til Met Gala i 2022.

Heldigvis er den evige Met Gala-queen Blake Lively fast inventar på den røde løber, hvor hun aldrig skuffer med sine veludførte looks. Derfor vil hun med stor sandsynlighed også være at finde blandt gæsterne i år.

Mens skuespilleren før har været vært ved den store aften sammen med sin mand Ryan Reynolds, tilfalder rollen i år skuespiller Michaela Coel, skuespiller Penélope Cruz, tennisstjernen Roger Federer og popstjernen Dua Lipa, som alle vil være med til at sætte deres præg på alt fra gæsteliste og indretning til stemning og blomster.

Hvis rygterne taler sandt, kan vi altså forvente en del færre gæster, der sidste år skulle af med godt 240.000 kroner for en billet, til de store trapper - og måske endda undvære Kardashian/Jenner-familiens evne til at skabe opmærkomhed med deres vilde kjoler.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her