Triumph
Foto: Alana Ocano
Annonce

Hvordan har du det? Fire kendte kvinder giver det helt ærlige svar

Af ELLE Native, Annonce for Triumph 20/04/2023
Det er spørgsmålet, vi stiller alle på vores vej. Naboen, kollegaen, veninden. Det er paradoksalt, hvordan et af de nemmeste spørgsmål at stille også er et af de sværeste spørgsmål at besvare. I denne artikel har vi sammen med Triumph spurgt fire cool kvinder, hvordan de har det – altså sådan rigtigt.

’Jeg har det fint – hvad med dig?

Det er som oftest svaret, vi giver, når vi bliver spurgt, hvordan vi har det. Både fordi det er svaret, der forventes af spørgeren, og fordi det er det nemmeste svar at give. Men det betyder sjældent, at det er den fulde sandhed.

I virkeligheden er det et spørgsmål, der inviterer til refleksion, ærlighed og erkendelse, men i samfundet er der en helt klar forventning om, hvordan spørgsmålet skal stilles, og hvordan det skal besvares. Derfor dykker vi sjældent ned i de nuancer, spørgsmålet også rummer.

Netop dét vil Triumph sætte fokus på i den nye kampagne ’How do you feel?’. Som individer har vi forskellige følelser på forskellige tidspunkter; nogle gange uforklarlige nedture, andre gange helt ekstreme glædesrus.

I denne artikel går skuespiller Sus Wilkins, artist Flame Faire, sekretariatsleder i SAGA Naima Yasin og influencer Rebecca Laudrup forrest og bryder frivilligt med den polerede facade, når vi spørger dem, hvordan de virkelig har det. Både med sig selv, sin krop, karrieren og livet.

Triumph

Triumph er et familieejet brand, som siden 1886 har specialiseret sig i at lave undertøj til den moderne kvinde. Kvinden, der vil være fri, og som føler sig allermest tiltrækkende uden snærende bånd. Hos Triumph finder du alt lige fra det sporty fit til blonde-lingerie og den anvendelige sorte bh. Fælles for alle styles er, at undertøjet er udformet med den rette pasform, så både bh og trusser passer netop din kropstype.

Læs mere på Triumph.dk.

Foto: Alana Ocano

Sus Wilkins, skuespiller, model og influencer

Hvordan har du det lige nu?



Jeg har det godt, når jeg mærker efter. Men som skuespiller er jeg i en branche med både op- og nedture. Det ene øjeblik kan jeg have det store drømmejob, og det næste venter jeg spændt på en ny mulighed. Det kan nogle gange give en følelse af tomhed. Det kan være en udfordring at navigere i en branche med så stor usikkerhed, men det er også en del af charmen ved skuespillerfaget. Jeg træner mig selv i at holde modet oppe og blive ved med at forfølge mine drømme.




Hvordan plejer du dit mentale velvære?



Jeg prøver at nyde livet. Jeg elsker at spise god mad, være sammen med dem, jeg elsker, og at slippe mig selv fri. Jeg forsøger at holde min krop aktiv og prioritere wellness: En lækker creme eller ansigtsmaske. Jeg passer også på mit mentale helbred ved at holde min gejst for det legende ved live: Jeg ’leger’ tit musikvideo, når jeg er alene hjemme. Det får jeg det godt af.



Jeg prøver at fokusere på de ting, jeg kan kontrollere – og glemme det, jeg ikke kan ændre. Det vigtigste er, at jeg gør mit bedste – og at jeg er god nok. Uanset hvad der sker. Jeg skal fortsætte med at arbejde hårdt og tro på mig selv. Og så finder jeg succes på min helt egen måde.




Foto: Alana Ocano

Sus Wilkins føler sig modig, når hun springer ud i nye ting, og fri, når hun tillader sig at elske, præcis som hun har lyst.

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give 15-årige Sus et råd, hvad ville du så sige?



At jeg er god nok. Da jeg var i starten af 20’erne, følte jeg nogle gange, at jeg skulle være på en bestemt måde for at passe ind. Det kan lyde banalt, men nu, i en alder af 34 år, har jeg fundet ud af, at jeg skal være kompromisløst og oprigtigt mig selv. Det er det, jeg kommer længst med.

Hvornår er du mest stolt af dig selv og din krop?



Det er, når jeg føler mig modig. Jeg er stolt af mig selv, når jeg tør kaste mig ud i nye ting. Da jeg kastede mig ud i skuespillet, eller da jeg startede ud som DJ. Jeg er stolt af, at jeg har mod til at sige min mening og stå op for de ting, jeg tror på.

Hvordan er dit forhold til undertøj?



Når det kommer til undertøj, er det helst noget, jeg skal glemme, jeg har på. Jeg elsker at være spontan og have det sjovt, og det skal jeg gerne i mit undertøj kunne mærke. Det skal føles frit – præcis som at have ingenting på. 



Hvad er frihed for dig?



Jeg føler mig mest fri, når jeg kan gøre det, der gør mig glad. Når jeg ikke er bundet af forpligtelser eller ydre omstændigheder. Når jeg kan elske den, jeg elsker, helt ubetinget.

Triumph Flex Smart

Flex Smart-serien fra Triumph er undertøj, som Sus Wilkins foretrækker det: Komfortabelt, støttende og passende til enhver anledning. Både bh’er og trusser er lavet af genbrugsstof med masser af stretch, som tilpasser sig netop din krop, så du helt glemmer, at du har undertøj på. Bh’erne fås i en række forskellige styles og har aftagelige stropper. Trusserne er seamless og fås i en maxi-model og som en brasiliansk trusse.

Læs mere og find Flex Smart-serien lige her.

Foto: Alana Ocano

Naima Yasin, sekretariatsleder i ungdomsorganisationen SAGA og podcastvært i A Seat At The Table

Hvordan har du det lige nu?

Jeg er taknemmelig for mit liv, for mine venner, for mine bedrifter og for, at foråret og sommeren snart er her. Det faktum, at det ikke er mørkt, når jeg vågner om morgenen, eller når jeg er færdig for dagen på arbejdet, giver mig så meget glæde.

Hvad siger du til dig selv, når du er glad for dig selv?

Jeg minder mig selv om, at jeg er lykkedes med rigtig mange ting. At jeg har skabt dette liv for mig selv, som giver mig glæde hver dag.

Hvad siger du til dig selv, når du er vred på dig selv?

Jeg vil ikke sige, at jeg som sådan bliver vred på mig selv, men nogle dage har jeg sværere ved at acceptere mig selv. Selvaccept kan være en udfordring generelt, tror jeg, fordi vi bliver bombarderet med billeder og produkter hele tiden, som vi får at vide, vi har brug for, for at være vores bedste selv.

Derfor gør jeg meget ud af at være venlig over for mig selv. Hvis det ikke er lykkes mig at træne en uge, forsøger jeg til gengæld at give mig selv gave i form af ordentlig nattesøvn, mad, der gør mig glad, og opkald til mine venner, inden jeg går i seng. Og jeg prøver at minde mig selv om, at mine tanker ikke kontrollerer mig – at jeg har kontrollen, og at de altså bare er tanker.

Foto: Alana Ocano

Lyse dage, gode venner og et meningsfuldt job. Naima Yasin fortæller, hun har mange ting at være taknemmelig for.

Hvad er frihed for dig?

Frihed er for mig personlig. Den handler om at finde den faktiske frihed i min krop ved at opdage styrke og aspekter af fitness, bevægelse og spisning, der fungerer for netop mig.

Foto: Alana Ocano

Rebecca Laudrup, PR & SoMe-ansvarlig hos modemessen CIFF

Hvordan har du det lige nu?

Jeg føler mig glad for det sted, jeg er i mit liv. Jeg er i slutningen af 20'erne, og jeg har en masse spændende og interessante ting i gang. Jeg udvikler mig og arbejder på min karriere, uden at gå på kompromis med det vigtigste: Nemlig mig selv og min familie. Så er jeg også ved at lære at være min bedste ven. De senere år har jeg forsøgt at prioritere mig selv og er på nogle måder blevet lidt mere egoistisk. Min tid er dyrebar, og derfor vil jeg kun bruge den med dem, der også er der for mig i de dårlige tider.

Hvad siger du til dig selv, når du er tilfreds med dig selv?

At jeg er heldig, men absolut også hårdtarbejdende. Jeg er meget bevidst om, at jeg har et privilegeret liv, og det tager jeg ikke for givet. Når det er sagt, så arbejder jeg hårdt, ikke kun når det gælder mit arbejde, men også i mit privatliv. Jeg arbejder for at få et sundt ægteskab, for at mine drømme og mål kan gå i opfyldelse, for at være den bedste mor for mit barn.

Hvordan passer du på dit mentale velbefindende?

Det kræver en masse arbejde. Jeg kan være rigtig hård ved mig selv, og jeg taler ikke altid pænt til min krop. Det vil for altid være en arbejdsproces for mig. Når det fylder, fortæller jeg min mand eller mine veninder, at jeg har det dårligt, og de er gode til at hjælpe mig igennem det. Jeg prioriterer også mit mentale helbred ved at være aktiv: Jeg træner pilates og boksning og laver yoga på mit køkkengulv i min frokostpause, hvis jeg arbejder hjemme. En gang om måneden forkæler jeg mig selv med en massage eller en ansigtsbehandling, og så tager vi op til vores sommerhus, så ofte vi kan. Det er en fantastisk måde at slappe af i sindet.

Foto: Alana Ocano

Rebecca Laudrup føler sig selvsikker og glad, når outfittet sidder i skabet. Hun understreger, at hun klæder sig på for sig selv – ikke for andre.

Hvordan afspejler dit tøj din sindstilstand?

Når jeg føler mig godt tilpas i det, jeg har på, føler jeg mig selvsikker og glad. Jeg klæder mig ikke på for andres skyld, men for min egen skyld. Jeg ved, hvad jeg kan lide, og hvordan jeg kan style det på min måde. Et gå-i-byen-look giver mig lyst til at møde nye mennesker, en blazer kan få mig til at føle mig stærk, en pyjamas får mig til at slappe af, og det perfekte sæt undertøj får resten af mit outfit til at føles rigtigt.

Hvad er frihed for dig?

Jeg føler mig fri, når solen skinner, og musikken er høj i bilen. Jeg føler mig fri på sommernætter og i mit sommerhus, når jeg løber rundt i haven og puster sæbebobler med min datter. Jeg føler mig fri, når jeg er på rejse med min mand eller drikker vin mine bedste veninder. Jeg føler mig fri, når solen går ned, og der er fuldstændig stilhed.

My Triumph 

Som medlem af Triumphs kundeklub, My Triumph, får du adgang til en lang række af medlemsfordele, besked om gode tilbud og præmier, du kan vinde, ligesom du bliver inviteret til eksklusive arrangementer – og sidst, men ikke mindst: Fri fragt, når du shopper på triumph.dk.

Læs mere og tilmeld dig My Triumph lige her.

Foto: Alana Ocano

Flame Faire, musiker

Hvordan har du det lige nu?

Jeg har det godt og fredfyldt. De seneste måneder har været ret ’zen’ for mig. Jeg har gjort noget ud af at strukturere og prioritere min tid, og det, kan jeg mærke, har gjort en stor forskel.



Hvordan plejer du dit mentale velvære?

Jeg er en ret introvert person, så nogle gange kan større sammenkomster godt være drænende for mig i længden. Derfor husker jeg på at finde tiden til at være mig selv, så jeg rigtig kan lade op.

Når jeg har mange følelser i spil, dealer jeg bedst med det hele ved at skrive mine tanker ned, og senere skrive en sang om, hvordan jeg havde det. Det er generelt den bedste måde for mig at håndtere ting på. Jeg er ikke den bedste til at vise følelser og snakke om dem, og det er derfor, jeg ofte bruger min musik til at kanalisere alt det, jeg har på hjerte, ud.



Hvordan reflekterer dit tøjvalg, hvordan du har det?



Jeg er helt klart typen, der klæder mig, som jeg har det. Jeg kan godt lide at være komfortabelt klædt på, men det komfortable valg er ikke altid for mig det rigtige valg, forstået på den måde, at jeg nogle gange godt kan føle mig mest tilpas i en kort kjole og høje hæle. Men når jeg er doven, består mit outfit oftest i joggingtøj eller lounge wear. Det hele handler om mit humør.



Flame Faire elsker et behageligt outfit. Her er hun iklædt et sporty og cool look til hverdagen.

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dit 15-årige jeg et godt råd, hvad ville du så sige?

Just do it. Hvis du venter på, at frygten går væk, kommer din drøm for altid til at forblive en drøm.

Hvornår føler du dig mest fri?



Det må være, når jeg lever i nuet og gør det, min krop har lyst til. Jeg tror, det for mig handler om, at jeg aldrig rigtig ved, hvad der kommer til at ske i mit liv. Men det betyder også, at dagene bliver fyldt med overraskelser – for det meste af den gode slags. Det elsker jeg virkelig.

Shop Triumph Flex Smart herunder.