

Her er årets budgetvenlige brudekjole
Normalt er et showpiece noget, der kun er lavet til at blive vist én eneste gang på catwalken under et modeshow, og er som regel lavet for at vise en hel kollektions stemning og stil i et samlet look.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det var egentlig også meningen med Asta-kjolen fra danske Skall Studio, da den ramte catwalken under brandets præsentation af SS22-kollektionen til sidste sommers modeuge i København.
Den gulvlange kjole med smukke broderier og fine ballonærmer fangede alle gæsters opmærksomhed og blev kollektionens helt store showstopper. Og det forstår vi godt, for den er det perfekte bud på en budgetvenlig brudekjole til et afslappet og chik sommerbryllup.

Er du også blandt dem, der er vilde med den fine kjole, er du heldig. For netop grundet den store interesse for kjolen har gjort, at Skall Studio har besluttet at sætte den i produktion.
Kjolen er produceret i 100% økologisk bomuld og er perfekt enten til sommerens mange festligheder eller som den ultimative brudekjole til dit boheme-bryllup, der med en pris på 3.400 kroner endda vil være en prisvenlig en af slagsen.

Kjolen kan købes i begrænset antal online på Skall Studios hjemmeside fra mandag den 21. marts i mærkets egen butik på Store Strandstræde 19B i København og i få, udvalgte butikker.
Er du ikke til den hvide kjole, så vil den også være at finde i en sort version, der er mindst ligeså smuk og brugbar, som den hvide.


Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler

Fra prinsesse Diana til Bella Hadid: De smukkeste looks fra Cannes Film Festival gennem tiden

Caroline Bille Brahe: "Jeg er mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk"

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Bedst i test: Disse natmasker udfører arbejdet, mens du sover

Ny favoritcafé og bukser i forårstriber: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen
