Foto: Diesel
Mode

Diesels SS16-kampagne omfavner den digitale tidsånd og præsenterer Diesel-Emojis!

af Emilie Bech Zerlang 11/01/2016
Med selfies, Diesel-Emojis og referencer til alle sociale medier, herunder Tinders 'swipe'-funktion og Instagram-hashtags, rammer Diesels nye SS16-kampagne alt det, der kendetegner den digitale tidsalder. ELLE har mødt manden bag kampagnefilmen, Nicola Formichetti.

ELLE digitalassistent, Emilie Zerlang, er netop vendt efter en tur til London til lanceringen af Diesels nye SS16-kampagne.

Med masser af selfies, customized Diesel-Emojis og referencer til alle sociale medier, herunder alt fra Tinders 'swipe'-funktion til Instagrams utallige hashtags, rammer Diesels nye SS16-kampagne alt det, der kendetegner den digitale tidsalder, vi lever i.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se også: Dagens drømmekøb... Proenza Schouler-taske

Manden bag Diesels SS16-kampagnefilm er 38-årige Nicola Formichetti, som er Artistic Director hos Diesel.

ELLEs digitalassistent mødte Nicola Formichetti på det eksklusive Brown Hotel i hjertet af London, og fik en lille snak omkring tankerne bag den nye kampagne, herunder hvorfor det er så vigtigt at omfavne den digitale kultur som brand:

"Vi kan ikke undgå det digitale i vores hverdag, og derfor har vi prøvet at lave en sjov kampagne, men som hele tiden tager udgangspunkt i det digitale", lyder det fra Nicola Formichetti.

Læs også: Sådan styler du: Pyjamas-sættet

Dét at Diesel har valgt at lave customized Diesel-Emojis udspringer af det faktum, at Emojis nærmest er blevet et selvstændigt sprog, som alle forstår på tværs af lande, sprog og kulturelle forskelle:

"Vores verden - den online og den offline er fuldstændig flettet sammen. Det digitale univers er nærmest mere ægte end virkeligheden i dag. Emojis er blevet et unvierselt sprog, som er forstået af millioner", fortæller Nicola og fortsætter: "Og i starten var det kun meningen, at de skulle være en del af vores kampagne, men nu er målet helt klart, at de skal kunne downloades og bruges af vores brugere".

Og din personlige favorit-emoji? "Jeg tror, at det er den Emoji, der nærmest græder af grin og den, der sover - for jeg er altid helt vildt træt!", fortæller Nicola Formichetti.

Se også: Video: Sådan blev modeserien 'Scandi Dreams' til

Udover at Diesel forsøger at ramme den digitale generation med de virkemidler, som generationen bruger til dagligt, så vil SS16-kampagnen også blive markedsført på en noget kontroversiel måde.

Kampagnen vil nemlig blive markedsført på en række af de største porno-hjemmesider, herunder PornHub and YouPorn. Hvorfor? Fordi det er der, der er flest brugere at hente:

"Det (PornHub og YouPorn, red.) er de mest besøgte hjemmesider i hele verden, så hvorfor ikke reklamere der? Det er lidt ligesom Times Square - hvorfor vil alle gerne reklamere der? Fordi det er der, at flest øjne kigger hen på daglig basis. Nogen tænker måske, at det er mærkeligt. Men vi er Diesel, og vi vil gerne gøre noget, der er sjovt, nyt og anderledes - og så er der som sagt mange, der besøger disse sider hver dag. Så de hits, vi kommer til at få - og alle de øjne, der kommer til at se kampagnen - de er enorme", fortæller Nicola Formichetti.

Læs også: Dagens stiltip: Sådan gør du et klassisk look interessant

Selvom Diesels nye SS16-kampagne er meget digtial, og Nicola Formichetti selv bruger de sociale medier meget, så er der også del af ham, der savner de "gamle" medier og måder at opleve verden på:

"Jeg kan virkelig se det smukke i det analoge og i ting, der er skrevet på papir - og det savner jeg! Jeg savner den der gamle følelse af at gå ned i en pladebutik og købe en plade. Jeg ville også elske nogle gange at læse en nyhed på print først, istedet for altid bare at google det. Eller dét at tale med folk rigtigt og ikke bare gennem en mobiltelefon eller de sociale medier. Dét savner jeg!"

I forlængelse af Nicolas længsel efter de "traditionelle" medier, fortæller han derfor også, at det sagtens kan være, at det hele bliver vendt på hovedet i Diesels fremtidige kampagner. Nicola beskrivernemlig sig selv som en person, der går den ene vej det ene år, og den anden vej det næste år.

Vi glæder os til at se, hvad Nicola Formachetti finder på i fremtiden, når det gælder Diesel - men én ting står dog helt klart efter mødet med ham i London: det bliver næppe kedeligt!

Nedenfor kan du se Diesels SS16-kampagnefilm:

    I galleriet nedenfor har vi også samlet billederne fra Diesels SS16-kampagne, hvor du blandt andet kan se nogle af de cool customized Diesel-Emojis.

    Psst... Brug pilene eller 'swipe' dig gennem galleriet!

    Sponsoreret indhold

    ELLE anbefaler

    Redaktionens favoritter

    /2023-10-12/dagmar.png

    Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/the-garment.png

    Kjole, The Garment, 2.530 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/manu.png

    Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/lie.png

    Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/second-female.png

    Frakke, Second Female, 2.000 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/opera-sport.png

    Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/agolde.png

    Jeans, Agolde, 2.450 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/rotate.png

    Nederdel, Rotate, 1.600kr.

    Køb her
    /2023-10-12/saint-laurent.png

    Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/atp.png

    Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/corali.png

    Halskæde, Corali, 6.000 kr.

    Køb her
    /2023-10-12/cnd.png

    Neglelak, CND, 130 kr.

    Køb her