Foto: Copenhagen Fashion Week
Mode

Dansk modepris fejrer 10 år og skifter navn: Her er årets 4 nominerede

af Christoffer Mygind Juul 2/11/2022
Siden prisen blev stiftet i 2012, er den blevet en af de mest prestigefyldte i Norden med vindere, der er siden er blevet store navne på modescenen. Nu løftes sløret for dette års nominerede.

De fleste kender nok Magasin du Nord for sit store varehus på Kongens Nytorv, der siden 1869 har været en yndet destination for danske og internationale modeelskere.

Derfor gav det også mening, da varehuset på initiativ fra Wessel og Vetts Fond i 2012 stiftede modeprisen 'Magasin du Nord Fashion Prize', der skulle støtte op om entreprenørskab og kreativitet i den branche, som Magasin unægteligt har sat sit aftryk på gennem tiden.

Siden da har flere designtalenter været nomineret i prisen, der efterfølgende er blevet etablerede navne. For eksempel Cecilie Bahnsen, der nu viser sine kollektioner i Paris, Emilie Helmstedt med sit farverige og poetiske univers og Mark Kenly Domino Tan, der er kendt for sit minimalistiske, skræddersyede univers.

Foto: Kavian Borhani
Det var designer Emilie Helmstedt, der i 2018 løb med hovedprisen. Her ses hun med sin datter Blå.

Nu er turen kommet til et nyt kuld af nominerede talenter, der siden august har været under mentorskab hos nogle af modebranchens mest indflydelsesrige personer som blandt andre Nicolaj Reffstrup fra Ganni og Cos'-skaber Rebekka Bay.

Men alt er ikke, som det plejer. For i anledningen af prisens ti-års jubilæum, er den blevet omdøbt til 'Wessel og Vetts Fashion Prize', opkaldt efter Magasins stiftere, Theodor Wessel og Emil Vett.

Men hvem er de heldige, der i med kapløbet om at vinde den prestigefyldte pris, når hovedpræmien på 500.000 kroner bliver uddelt den 9. november 2022 af Kronprinsesse Mary? Det er blot fire designere og brands, der er blevet indstillet til at vinde den eftertragtede pris.

Birrot
Bag brandet, der er stiftet i 2018, står designerne Kyeongmin Kim og Seyoung Hong, der begge har en forkærlighed for skandinavisk og koreansk design. Det ses tydeligt i deres kollektioner, der kombinerer den klassiske, nordiske minimalisme med klare farver og tekstiler skåret efter koreanske og japanske principper.

Foto: Birrot
Birrot AW22.

Iso.Poetism by Tobias Birk Nielsen
Tobias Birk Nielsens pseudonyme brand Iso.Poetism har trods sin unge alder allerede høstet stor ros for sit originale og veludførte univers. Designeren har en fortid hos blandt andre tøjbrandet Wood Wood, og da brandet i august debuterede på showkalenderen under modeugen i København, var det også tydeligt at se hans flair for skulpturelt streetwear.

Foto: Copenhagen Fashion Week
Iso-Poetism by Tobias Birk Nielsen SS23.

Sophia Khaled
Strikdesigner Sophia Khaled er hurtigt blevet en stjerne på den danske strikkescene. Med sine farverige og kreative strikkreationer skaber Khaled visuelle fortællinger, der trækker på referencer fra aktuel popkultur til hendes eget følelsesliv, mens det samtidig kombinerer en barnlig æstetik med en til tider dyster undertone.

Foto: @sophia_khaled
Strikkjole af Sophia Khaled.

Nicklas Skovgaard
Når stylist og designer Niklas Skovgaard skaber sine to årlige kollektioner, er det på en gammeldags væv for at skabe unikke og håndlavede tekstiler. Hans kreationer bærer tydeligt præg af hans fascination for det gamle håndværk, der peger mod en ny retning ved at kombinere elementer som blonder og strik med interessante silhuetter.

Foto: @nicklasskovgaard
Nicklas Skovgaard kollektion 05.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her