Foto: IMAXtree
Mode

Dansk brand i vildt samarbejde med Balenciaga

af Christoffer Mygind Juul 7/07/2022
Det populære luksusmærke står bag flere af tidens mest eftersøgte tasker. Mon denne, der har et dansk islæt, bliver en af dem?

Der er få ting så gode som dem, der gemmer på flere funktioner i én. Tag bare en spork, der er en krydsning mellem en ske og en gaffel, en reversable jakke, der giver dig to stilarter i én eller de smarte sneakers med gemte hjul under, som alle ville have fingrene i i tween-årene.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nok har de fleste af de førnævnte ting en vis gimmick over sig, men det holder dem ikke fra at være populære. Og nu har verden set en ny taske, der tager to-i-én-betegnelsen til et helt nyt niveau.

For da modehuset Balenciaga onsdag viste deres couture-kollektion i Paris, selvfølgelig med en stjernespækket catwalk, viste huset samtidig det nyeste af chefdesigner Demnas vilde påfund.

Modellerne bar nemlig på en særlig taske, der også fungerer som en højtaler, og den er allerede blevet døbt 'Beaker'. Den specielle taske er et samarbejde mellem modehuset, der er grundlagt i Spanien i 1919, og danske Bang & Olufsen, der er kendt for deres eksklusive kvalitetshøjtalere og -fjernsyn.

Foto: Ritzau Scanpix

Selvom det måske er svært at tro, så er der i den transportable højtaler og taske plads til at rumme dine mest essentielle ting til en dag på farten som telefon, pung og nøgler.

Tasken fås både i sort og hvid, og er lavet i aluminium, der er blevet perle-blæst og håndslæbet for at give den en helt særlig finish, der ligner satin.

Swipe i postet herunder for at se, hvordan højtalertasken fungerer.

Men du skal skynde dig, for tasken kommer i første omgang kun i 20 eksemplarer. Og så skal du til Paris for at fingrene i den, for den sælges kun i modehusets nyligt åbnede couture-flagskibsbutik i den franske hovedstad. Og så er den nok heller ikke helt prisvenlig.

Med en designportfolie, der indebærer nogle af de mest eftertragtede produkter som 'Hourglass'-håndtasken, 'Le Cargole'-skuldertasken og skoene 'Tripple S', mon så ikke tasken går over i modehistorien som et af Balenciagas mest vilde produkter?

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her