zendaya promo tour Dune 2
Foto: Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix
Celebrity style

Se de vilde looks: Zendaya i regulært stilskift til promovering af 'Dune 2'

Af Marie Emilie Hofman 6/02/2024
Skuespilleren turnerer i øjeblikket på pressetur med nye film 'Dune 2', og det kan i den grad ses på skuespillerens garderobe, der har fået et dramatisk nøk opad

Til Haute Couture-modeugen tilbage i januar hvilede alles øjne på Zendaya, da hun ankom i et helt nyt look til Schiaparelli-showet.

Her var det særligt Euphoria-stjernens nye hår, der med sine 'micro-bangs' (ultrakort pandehår red.) og dramatisk friserede lokker gav en hel futuristisk vibe. Det fik folk til at gisne, om vi mon kunne se frem til et helt nyt (sci-fi)-look i forbindelse med skuespillerens aktuelle rolle i filmen 'Dune 2', der får premiere til marts 2024.

Og efter at have set de første looks fra den verdensomspændende pressetur må svaret dertil være ja.

I hvert fald har Zendaya i de sidste par dage vist to spektakulære looks, der i den grad rimer på skuespillerens rolle som ørkenkrigeren Chani, der kæmper for overlevelse i det rå og golde fremtidsland i 'Dune'-universet.

Foto: Mega
Zendaya ankommer til Jimmy Kimmel show, februar 2024.

Først blev Zendaya spottet i et fuldt læderensemble, da hun ankom til talkshowet Jimmy Kimmel Live! Sættet var sammensat af tætsiddende læderbukser og en ditto opknappet jakke, der gav et sexet kig til skuespillerens bare mave. Og blev fuldendt med spidste sorte støvler og en gylden bronzemakeup, der understregede lookets dramatiske effekt.

Foto: Mega
Zendaya til verdenspremiere på 'Dune 2' i Mexico City, februar 2024.

Det var dog Zendayas optræden til verdenspremieren i Mexico, der for alvor understregede, at verdensstjernens presselooks er nøje kurateret med filmens plot.

Her ankom hovedrolleindehaveren i en dramatisk draperet kjole fra den britiske designer Torishéju. Kjolens var sammensat af flerfarvede stofstykker, der var sporadisk knyttet i runde slangelignende formationer og lignede dermed også den slags 'overlevelseoutfit', man kunne finde i 'Dune'-universet, hvor tøj er en mangelvare.

Foto: Mega
Florence Pugh til Jimmy Kimmel Show.

Zendaya spiller i efterfølgeren 'Dune 2' igen over for skuespiller Timothée Chalamet, mens skuespiller Florence Pugh er ny på rollelisten.

Hun spiller rollen som den graciøse Prinsesse Irulan, der udgør en både romantisk og politisk rival til Zendayas rolle som Chani. Disse modpoler var da heller ikke gået stylisterne henover hovedet.

Foto: Mega
Florence Pugh til verdenspremiere på 'Dune 2' i Mexico City.

For mens Zendaya er blevet iklædt dramatiske looks af læder og draperinger, har Florence Pugh optrådt i elegant hvid og glimtende spejlkjole. Og dermed sat et romantisk delikat modstykke til hendes co-star, der fint understreger skuespillernes rivaliserende roller.

Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til et spektakulært show uden for det store lærred, når skuespillerne de kommende måneder skal promovere den storslåede film. Og vi spår, at vi slet ikke har set det bedste endnu.

Foto: Alfredo Estrella/AFP/Ritzau Scanpix
Til premiere i Mexico City

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her