

Irina Shayk tager hævn-kjolen til helt nye højder med et (næsten) afklædt look i Cannes
Bedst som vi troede, at Julia Fox var dronningen af at stille alt til frit skue, smed Irina Shayk et sandt spar es i puljen.
Til en fest for britisk Vogue i Cannes ankom modellen nemlig i det, der må være årtiets bud på en hævnkjole (dit tab, Bradley Cooper) – hvis man altså kan kalde ensemblet, der her er tale om, for en kjole.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Looket bestod nemlig bare af et delikat to-delt lingeri-sæt (en trekants-BH og g-strengs trusse i sort Gucci-logo blonde), som var ’dækket’ af en spindelvævstynd, komplet gennemsigtig sort mesh-kjole.
Hertil havde modellen sat knæhøje, sorte nylonstrømper, som paradoksalt nok skulle vise sig at være det mest tildækkede ved hele looket, tårnhøje hæle, lange, gennemsigtige operahandsker, og nok diamant-lignende sten om halsen til at gøre Tiffany’s misundelige.

Og det var altså ikke første gang under den sydfranske filmfestival i år, at Shayk valgte at klæde sig mere som Kejseren i eventyret om de nye klæder, end som folk klæder sig flest.
Til premieren på filmen ’Firebrand’ ankom modellen nemlig i en læderkjole, med ikke umiskendelige bondage-referencer i overdelen, som i al sin afslørede enkelhed bestod af to krydsende læderbånd over modellens bryst, og derved efterlod hele torsoen bar.

Mon Shayk og Fox har koordineret deres outfits til filmfestivalen i år? De synes i hvert fald begge to at være på en mission om, at vise så meget hud som muligt. Men det er måske også på tide at ruske lidt op i den ellers strikse galla-dresscode?

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler

Her er Rihannas bedste looks fra hendes anden graviditet

Kylie Jenner er den seneste kendis, der tager ’quiet luxury’-stilen til sig

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Katie Holmes har fundet en helt ny version af far-sandalen – og du vil elske den

Disney i stærk modvind for Ursulas makeup i 'Den Lille Havfrue'
