Prinsesse Diana kjole auktion
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Celebrity style

Ikonisk Diana-kjole solgt på auktion til svimlende rekordbeløb

Af Marie Emilie Hofman 20/12/2023
Salgsprisen er over 11 gange højere end kjolens estimerede værdi.

Det kan være svært at sætte en pris på Prinsesse Dianas popularitet.

Ikke mindst som stilikon, hvor hendes mange ikoniske looks af blandt andet 'the revenge dress', kitschede sweatshirts og elegante pantsuits for længst har sikret hende en plads i verdens modekanon.

Alligevel viser en auktion nu præcis, hvor dybt folk er parat til at gribe i lommerne, når det kommer til at erhverve sig noget 'Lady Di' har iklædt sig.

Det amerikanske auktionshus Julien's Auctions har nemlig netop solgt en festkjole, som Diana bar tilbage i 1985. Og prisen? $1,15 mio., Altså hvad der svarer til 7,9 millioner danske kroner. En pris, så høj, at den er mere end 11 gange højere end auktionshusets anslåede værdi af kjolen.

Den bryder dermed også med tidligere rekorder, hvor den hidtil højeste pris for en af prinsesses kjoler blev solgt for 4 mio. kr.

Foto: Juliens Auctions/Jlppa/Ritzau Scanpix

Kjolen er designet af den morrokanske-britiske designer Jacques Azagury og har et perlebesat overstykke i velour med sorte og blå perler i et stjernemønster, mens underskørtet er udført i et puffet tylskørt i elektrisk blå.

Kjolens detaljer med de markante skulderpuder og den lave kjolesøm indkapsler den velkendte 80'er mode. Samtidig blev kjolen, med sit balletinspirerede underskørt, designet som et nik til prinsessens kærlighed til dans og repræsentation af det britiske balletkompagni 'The English National Ballet', lyder det i auktionshusets beskrivelse af kjolen.

Prinsesse Diana bar første gang kjolen på et officielt besøg i Firenze i 1985 og året efter til en koncert med Vancouver symfoniorkester i Canada.

Det var imidlertid ikke den eneste gang, Diana bar kreationer af designeren, der gennem årene har iført sig en lang række kjoler og rober fra Azagurys hånd.

Heraf vil mange nok især genkende den lyseblå cocktailkjole, som hun bar i 1997 til en balletforestilling på Royal Albert Hall.

Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Princess Diana
Princess Diana til balletopvisningen 'Svanesøen' på Royal Albert Hall, 1997.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her