Foto: Getty Images
Celebrity style

Glem 00’erne: Med dette outfit gør Hailey Bieber et nyt årti til vores hedeste modedrøm

Af Rose Maria Boelsmand 18/01/2023
Hailey Biebers nyeste look er det stik modsatte af den lavtaljede og meget ungdommelige stil fra 00'erne, som ellers præger modebilledet lige nu.

Uanset om det er smarte negle, store frakker eller lækkert træningsgear skeler vi lystigt til den altid velklædte Hailey Bieber for inspiration.

Hun er nemlig et sandt geni, hvad angår at mikse afslappede elementer med avantgarde items, streetwear med designerbrands og at style sine elegante aftenlooks.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men siden hun stiftede sit eget skønhedsbrands, Rhode Skin, sidste år, trådte hun også ind i rollen som CEO, og det har afstedkommet en helt ny, bossy stil fra modellen. Og hendes seneste look er bestemt ingen undtagelse.

Til et åbningsevent for contentbureauet OBB Studios i Los Angeles den 15. november 2022 troppede den 26-årige model og skønhedsmogul op i et fuldt look fra det genopståede avantgardebrand Schiaparelli.

Outfittet bestod af blosterbrodererede, sorte cigaretbuker, en torso-tæt, langærmet sort top med firkantet, dyb udskæring og en gylden lynlås hele vejen ned af fronten.

Hertil bar Bieber et oversized bælte med et massivt, organisk gyldent bæltespænde, hvorfra der hang charmes i guld, store statement guldøreringe, den ultra-populære, ultra-stramme skrabede knold og knaldrøde læber.

Foto: Getty Images

Looket var på alle måder en hyldest til de opulente 1980’ere, hvor shows som ’Dallas’ og ’Dollars’ samt filmene ’Working Girl’ og ’Desperatly Seeking Susan’ og ikoner som Joan Collins, Whitney Houston og Madonna dominerede moden, der ikke kunne blive pyntet nok.

Foto: Ent_sah29291/Allstar/Ritzau Scanpix
Madonna i 'Desperately Seeking Susan'
Foto: Pierre Guillaud/AFP/Ritzau Scanpix
Yves Saint Laurent, 1988

Og selvom Schiaparelli-brandet lå i dvale i 1980’erne, er den dekadente og overdådige stil langt fra fremmet for det italienske modehus.

Tilbage da Elsa Schiaparelli selv sad ved roret for brandet, var hendes største rival Chanel, men hvor ’Mademoiselle’ havde en klassisk ’less-is-more’-tilgang til sine kollektioner, så flirtede Schiaparelli med surrealisme, visuelt bedrag og fantasifulde former og farver i sine designs.

Derfor er det også kun naturligt, at huset nu, hvor det er genopstået med Elsa originale arv i hævd, formår at genskabe det om muligt mest legende og silhuetfornyende modeårti, vi til dato har oplevet.

Desuden er Schiaparellis ekstravagante ’more-is-more’-æstetik som skabt til at genskabe 1980’ernes detaljer som store øreringe og endnu større bælter – præscis som demonstreret på Hailey Biebers gennemførte look.

Så selvom 1980’erne ofte blive udskældt for at være et af det værste modemæssige årtier, så kan vi alligevel ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over Biebers og Schiaparellis Dollars-inspirererede genistreg, der instinktivt giver os lyst til at forkaste alt det pastelfarvede bling, Y2K-bølgen har oversvømmet os med, og i stedet træde ind i 2023 i 80’er-looks, der er Joan Collins værdig.

Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix
Dollars, 1981

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her