Foto: Mega
Celebrity style

Er Joey King Hollywoods næste store stilikon?

af Christoffer Mygind Juul 17/08/2022
Du er måske ikke helt på fornavn med den unge filmstjerne, men det kommer du snart - både på grund hendes talent, men bestemt også hendes seje stil.

Selvom hun bare er 22 år, har amerikanske Joey King allerede spillet overfor nogle af verdens største filmstjerner i en lang række af store Hollywood-blockbusters.

Fra katastrofefilm som 'Independence Day: Resurgence' og 'White House Down' til 'The Dark Knight Rises' og 'Crazy Stupid Love'.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men det var i rollen som Gypsy Rose Blanchard i HBO-hittet 'The Act' fra 2019, der er baseret på den sande historie om en mor, der lider af sygdommen Münchausen by proxy, at King for alvor brød igennem og vandt to nomineringer til henholdsvis en Emmy og en Golden Globe for sin rørerende præstation.

Men på det seneste er det ikke bare hendes talent, hun er blevet anerkendt for. Det er også hendes stil på den røde løber, der har fået folk til at kigge en ekstra gang på den allerbedste måde.

Særligt henover sommeren, hvor skuespilleren har været på tour for at promovere sin nyeste film 'Bullet Train', hvor hun spiller overfor blandt andre Brad Pitt og Sandra Bullock, har hun gang på gang vist sig i looks, der har fået hende til at skille sig ud fra mængden.

Foto: Mega
Til Los Angeles-premieren på filmen 'Bullet Train' ankom Joey King i en smuk, hvis kjole fra designer Cong Tri.

Under presseturen for filmen har Joey King vist en hel ny side af sig selv og sin stil ved at kombinere klassiske silhuetter og sexede detaljer på en underspillet og stærk måde, der har fået alle øjne til at rette sig mod hende.

For det har været med alt fra gulvlange kjoler til mere markante buksesæt, at King har erobret den røde løber på presseturen med tøj fra både verdenskendte designerbrands som Balenciaga og Marc Jacobs og mindre velkendte designere.

Foto: Mega
Det var i et forfriskende anderledes sæt fra Marc Jacobs, at Joey King ankom til London-premieren på 'Bullet Train'.
Foto: Mega
Her er hun i et komplet lædersæt fra det georgiske mærke Materiel, der er særligt kendt for sine sæt og frakker i læder.

King er ikke den eneste stjerne, der på det seneste har fået ekstra opmærksomhed for sit tøjvalg. For det virker som om, at flere stjerner har fået raffineret deres personlige stil.

Som da Hollywood-parret Jessica Biel og Justin Timberlake dukkede op til modeugen i Paris tidligere på året og stjal showet med deres garderober, der fik internettet til at kåre dem som modeugens absolutte it-par.

For slet ikke at tale om Anne Hathaway, der under sit besøg til Cannes filmfestivalen viste en helt ny stil og løb med opmærksomheden for sin fornyede garderobe og smittende udstråling.

Foto: Mega
Til 'Bullet Train'-premieren i Berlin, var King trukket i et enkelt og skarpt sæt fra Balenciaga.

Om Joey King har fået ny stylist i forbindelse med 'Bullet Train' er ikke til at sige. Men der ingen tvivl om, at hendes selvsikre udstråling og elegante garderobe på presseturen med rette har fået opmærksomheden til at vende sig mod hende.

Det er dog ikke kun denne sommer, den unge stjerne har vist sig fra sin allerbedste side på den røde løber. Herunder har vi samlet nogle af de gange, hvor den aktuelle skuespiller også har lignet en million på den røde løber.

Foto: Mega
Her ses hun til premieren på filmen 'Moonfall' i januar i et blåt, quiltet sæt fra Milk White.
Foto: Mega
Her en hun en skulpturel kjole fra Iris Van Herpen til Golden Globes i 2020.
Foto: Mega
Til Screen Actors Guld Awards i 2020 bar Joey King en smuk, sort kjole fra Jason Wu.
Foto: Mega
I et lyserødt sæt fra Oscar de la Renta til Film Independent Sprirt Awards i 2020.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her