Derfor er Taylor Schilling et stilikon
Foto: All Over Press
Celebrity style

Derfor er Taylor Schilling et stilikon

Af 0 13/06/2016
Hun har været med i serie-successen Orange Is The New Black, og så har hun kysset med Zac Efron. Det er svært at forestille sig, men Taylor Schilling var engang en kikset teenager med lavt selvværd, og nu har hun en skuespilkarriere, der kører på skinner med adskillige priser i bagagen. Blandt andet derfor er Taylor Schilling et stilikon, og du kan møde hende lige her.

Hun er nok mest kendt for sin hovedrolle som Piper Chapman, i den prisvindende Netflixserie ’Orange Is The New Black’, men hun har også haft hede elskovscener med flotte Zac Efron og spillet over for både Ben Affleck og Meryl Streep på det store lærred. Med sin forholdsvis korte karriere som skuespillerinde, har Taylor Schilling vist, at hun er kommet for at blive. Derfor har vi valgt at give hende titlen som et vaskeægte stilikon.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvem:

Taylor Schilling, født den 27. juli 1984 i Boston, Massachusetts - USA.

Derfor skal du kende hende:

Hun beskriver sig selv som introvert i sine teenageår, hvor hun følte, at hun skilte sig meget ud og var en såkaldt ’outsider’. Følelsen af at være uden for, har hun dog kunne bruge aktivt i sit erhverv som skuespillerinde.

Det kræver nemlig en hvis idé om, hvad det vil sige at være den undertrykte part, når man skal spille den eneste hvide overklassepige i et kvindefængsel.

Ud over at kunne kanalisere sine barndomsoplevelser ind i sit skuespil, så har hun også udviklet en stor empati for alle, der er ’anderledes’. Derfor støtter hun 'Time For Change Foundation', der hjælper børn, som har det hårdt, med at opnå deres mål. Selv mener hun nemlig, at hendes oplevelser og hårde barndom har hjulpet hende til en bedre forståelse af livet.

Taylor Schilling har i et interview med InStyle fortalt, at hun var kikset i highschool med dårligt hår og akne, men nu er verden en ganske anden for Schilling, hvor hun jævnligt betræder den røde løber klædt i skønne designerrober. Hun har i det hele taget god stil og tilbage i 2013, var hun på forsiden af Canadisk ELLE, hvor hun så blændende godt ud, selvom hun bare var iklædt jeans og skjorte. Det kræver sin kvinde at rocke en forside iført denim fra top til tå!

Læs også: Derfor er Alexa Chung et stilikon

Taylor Schilling er ikke kun aktuel og har god stil, hun har også et ægte talent. To gange har hun været nomineret i kategorien ’Bedste skuespillerinde’ til Golden Globe Awards, og to gange har hun vundet prisen for 'Bedste skuespillerinde' til Sallite Awards, hvilket bevidner om hendes talent for skuespil.

Til InStyle har Taylor også fortalt fortalt, at hun går meget op i, hvad andre tænker om hende, men på trods af det, har hun siden sin karrieres start i 2006 bevist, at hun tør at gå egne veje.

Taylor giver den gas både i serier og spillefilm, og vi er meget begejstrede for, at vi fortsat kan se hende i rollen som Piper Chapman i sæson fem, seks og syv af Orange Is The New Black.

Hvad der kommer i fremtiden, venter vi på i spænding. Få et overblik over Taylor Schillings korte, men imponerende, karriere nedenfor.

Højdepunkter:

2006: Får sin bachelorgrad i Arts (skuespil) fra Fordham University

2007: Har sin filmdebut i dramaet Dark Matter, hvor hun spillede over for Meryl Streep

2009 - 2010: Har hovedrollen i dramaserien Mercy (der kun varede kun én sæson)

2012: Er aktuel med filmen The Lucky One, hvor hun spiller over for Zac Efron

2013: Er aktuel i filmen Argo, hvor hun spiller over for Ben Affleck

2013 (juni): Er på forsiden af canadisk ELLE

2013 til nu: Har hovedrollen som Piper Chapmann i Netflixserien Orange Is The New Black

2013: Vinder prisen ‘Bedste skuespillerinde’ (TV-serie, musical eller komedie) til Satellite Awards og Webby Awards

2014: Er nomineret til prisen ’Bedste skuespillerinde’ (Tv-serie drama) til Golden Globe Awards

2015: Er igen nomineret til en Golden Globe Awards i samme kategori

2015: Er aktuel med filmen The Overnight

2016: Vinder prisen ‘Bedste skuespillerinde’ (TV-serie, musical eller komedie) til Satellite Awards

2018: Er aktuel i filmen 'The Titan'

Bonusinfo:

Det var først til premieren af filmen The Lucky One i 2012, at Schilling for alvore følte, hun havde fået et gennembrud som skuespillerinde.

I galleriet kan du både se Taylor Schillings ELLE-forside og billeder af hende på den røde løber.

Psst... Klik eller swipe dig igennem galleriet.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her