Foto: Ritzau/Scanpix
Celebrity style

12 billeder af Katie Holmes, der er den ultimative inspiration til din efterårsgarderobe

Af Rose Maria Boelsmand 4/10/2022
Tænk gode jeans, masser af strik og basislooks, der bare fungerer. Lad roligt Katie Holmes være din muse for dine efterårslooks denne sæson.

Katie Holmes skrev noget nær modehistorie, da hun en solrig septemberdag i 2019 trådte ud på gaden i New York for at praje en taxa. Denne scene er der i sig selv ikke noget odiøst i, men dét, der gjorde øjeblikket uforglemmeligt, var hvad Katie Holmes havde på: Den perfekte cashmere-cardigan med kig til en matchende cashmere-BH under.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det var så underspillet. Så sensuelt. Så casual. Så chikt. Og så rigtigt, at internettet næsten brød sammen i applaus over looket – og alle fór til tasterne for at finde ud af, hvor det bløde sæt mon kunne købes.

Svaret var Khaite, og andre (mere prisvenlige) brands var ikke sene til at kopiere cardigan-sættet – eller Katies look for den sags skyld.

Foto: Mega

Siden da har Katie Holmes knap kunne træde uden for sin dør, førend modeentusiasterne sultne kaster sig over at dechifrere og efterligne det, hun har på.

Hendes fashionable formel består nemlig af solide basisgarderobeelementer, som denim, hvide t-shirts og skjorter, masser af cardigans, blazere, trenchcoats og flade sko. Alt sammen items, der findes i de fleste garderober, men som Holmes formår at sætte sammen i chikke, ukomplicerede nye fortolkninger, der er til at forstå og selv prøve kræfter med.

Og hendes seneste efterårslooks, blandt andet under modeugen i Paris, beviser nok engang, at hun er den ultimative inspirationskilde til gode og anvendelige efterårslooks, der både er smarte og praktiske.

Eksempelvis var hun til Chloé-showet i Paris iført en råhvid læderkjole (fra Chloé) tilsat chunky loafers (også fra Chloé) og en sort blazer over – et look, vi næsten ikke kan vente med at kopiere.

Foto: Ritzau/Scanpix

Og det er netop dét, Katie Holmes kan.

Hun forstår at tage tidens hotteste items; om det er loafers med plateau, cargo-bukser eller et strikket cardigansæt – og gøre dem tilgængelige. Til at forstå. Og nøglen til dette er, at hun ikke makser ud på de trends, hun tager til sig, men i stedet integrerer dem diskret i sin allerede eksisterende, gode basisgarderobe.

Præcis, som vi almindelige dødelige også ville gøre det.

Og det er derfor, hun er et fabelagtigt referencepunkt at skæve til, når man mangler helt almindelig hverdagsinspiration.

Fundamentet i hendes garderobe er og bliver dog jeans og denim i alle afskygninger, men hun har en særlig kærlighed for brede jeans, og dem med lige ben – gerne fra Rag & Bone og Citizens of Humanity.

Med fundamentet i orden sætter hun sine outfits sammen med ofte ét statement; en iøjnefaldende cardigan (som den fra Khaite), en chik frakke eller basis lag-på-lag med skjorte og blazer. Og så underspiller hun sine accessories og går efter diskrete klassikere som en lille Chanel-taske eller en crossbody fra A.P.C eller Chloé. Hun overgør aldrig noget i sin garderobe, og det er netop derfor, hendes stil er så appellerende.

Det er dog særligt om efteråret, at hendes geniale garderobe shiner – for det er her, hun virkelig kan hive al sin lækre strik og arsenalet af gode jeans og frakker frem fra deres sommerhi.

I galleriet nedenfor har vi samlet 12 af Katie Holmes’ bedste efterårslooks, som du kan lade dig inspirere af.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her