Foto: HBO Max
Bæredygtighed

Nu kan du leje din drømmebrudekjole til en brøkdel af prisen

Af Rose Maria Boelsmand 5/07/2022
Drømmer du om at blive gift i en smuk kjole fra Cecilie Bahnsen, Jesper Høvring eller Vivienne Westwood, men har du samtidig heller ikke lyst til, at din kjole sluger halvdelen af bryllupsbudgettet? Det kan det nye koncept Marry Me, Millo muligvis hjælpe dig med.

Der er helt sikkert noget sundt i gære i modeindustrien. Tiden, hvor engangskøb og køb-og-smid-væk var hverdagskost, er heldigvis forbi, og der opstår hele tiden nye muligheder for at købe, sælge og ikke mindst leje tøj.

Men havde du nogensinde forestillet dig, at du kunne leje din brudekjole – og at den tilmed kunne være fra en af de designere, du altid har drømt om skulle skabe netop din kjole til den store dag? Sikkert ikke. Men det er ikke desto mindre blevet en realitet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Veninderne og kollegaerne Emilie Rye Lytzen, 27 år, og Sascha Weismann Lund, 30 år, er vilde med bryllupper, men savnede et bæredygtigt element i bryllupskonceptet.

”En brudekjole anvendes kun en enkelt gang og nogle gange kun i få timer. Vi synes ikke, det resonerer med vores moderne samfundssind. Man er typisk ikke så prisfølsom, når man er brud, budgettet bliver nogle gange lagt på hylden, og det er lidt fjollet. I dag er meget blevet dyrere; alt fra bolig til indkøb. Hvorfor ikke spare penge på brudekjolen, når du nu ikke behøver at gå på kompromis med kvaliteten, brandet og silhuetten?” siger kvinderne.

Og således blev ideen til konceptet, Marry Me, Millo, skabt af de to veninder.

Marry Me, Millo er en Instagram-baseret udlejningsplatform, der henvender sig til alle moderne brude. Man kan hos Marry Me, Millo finde et cool sæt til receptionen, smukke aftenkjoler til slotsbrylluppet, fine og mere afslappede Cecilie Bahnsen-kjoler til rådhuset eller romantiske kjoler til udlandsbrylluppet. De er de eneste i Skandinavien, der udlejer designerbrudekjoler.

Hvor mange brudekjoler har I i skrivende stund - og kommer der flere til?
”Lige nu har vi omkring 20 pieces, men vi køber ind kontinuerligt og er hele tiden på jagt efter den perfekte kjole. Vi har netop lanceret vores første kjoledrop på Instagram, og er i gang med at indkøbe 20 kjoler mere til vores næste drop. Vi har ikke kun brudekjoler, men også brudekåber, smukke jakker, slør og smykker.”

Hvor finder I kjolerne?
”Vi skriver til seje kvinder på Instagram, hvis vi har spottet en smuk kjole. Derudover køber vi gennem Vestaire og Trendsales i og med, vi har det bæredygtige aspekt in mind, men vi køber også nye kjoler via Net-a-Porter, Luisaviaroma og Matches Fashion. Vi har samarbejder med forskellige designere såsom Susse Thorseng Lærche og håber i fremtiden på at lave vores egne kollektioner af brudekjoler med stof fra overskudslagre, igen, fordi vi gerne vil være så cirkulære som muligt.”

Har I nogle krav til stil, stand og brand?
”Ja, i allerhøjeste grad. Alle kjolerne er nyrensede og fremstår med minimale brugsspor. Stilen er high-end designerkjoler fra ind- og udland. Man kan finde alt fra Cecilie Bahnsen til Vivienne Westwood og missionen er, at der er noget til enhver smag.”

Hvilket størrelsesspænd findes kjolerne i?
”I skrivende stund har vi alt fra str. 32-40, men vi udvider vores sortiment løbende, så vi med tiden har kjoler der passer alle højder og drøjder, også med plads til smukke gravide maver.”

Hvordan er man sikker på, at kjolen sidder, som den skal, når den ikke er lavet specielt til en?
”Vi har et showroom i Fiolstræde for at sikre, at vores brude kan se og prøve kjoler og smykker så mange gange de ønsker. For os er oplevelsen i centrum, og bruden skal føle sig ligeså vigtig og speciel som man ville gøre hos en af de kendte brudedesignere. Man kan tage veninderne og mor med, og vi sørger for, at bruden får en fantastisk oplevelse.”

Bryllupper kan jo være vilde, og kjolerne er hvide. Hvordan er alle disse faktorer tænkt ind i lejekontrakten?
”Vores koncept bygger på tillid og sisterhood, hvor hver brud ved, at den kjole, hun har på, muligvis skal bruges igen senere, og man derfor skal passe godt på den, akkurat som havde man lånt den af sin allerbedste veninde.

Vi har et samarbejde med Undo, som er en 100 procent digital forsikring, for at vores brude kan føle sig trygge, og for bare 5 kroner om dagen er de forsikret mod eventuelle uheld. Derudover er der et rensegebyr på 500 kroner, der dækker 1/3 af vores omkostning til rens.”

Hvad er jeres standard lejeperiode og gennemsnitspris?
”Vores standard lejeperiode er fredag-mandag, men vi gør en dyd ud af at skræddersy løsninger til den enkelte brud. Flere af vores brude skal giftes i udlandet og lejer derfor kjolerne i længere tid. Hos os kan man leje en brudekjole til alt mellem 1.000-10.000 kroner, hvoraf nypriserne svinger fra ca. 4.000-60.000 kroner.”

Hvad kunne I godt tænke jer blev næste skridt i jeres forretning?
”Vi har store visioner for Marry Me, Millo. Vi ønsker at skabe et 360 graders bryllupsunivers, hvor vi hjælper brude med at realisere deres bryllupsdrømme, men på en ordentlig og bæredygtig måde. Derudover drømmer vi om at skabe vores egne produkter til bryllupper, og vi arbejder faktisk allerede nu på samarbejdsaftaler med bryllups-venues, personlige trænere, makeupartister og fotografer, så vi kan tilbyde de perfekte rammer for bruden. Vi går også med tanker om at lancere en podcast, hvor vi inviterer inspirerende mennesker ind for at tale om deres bryllup.”

Hvilken brudekjole drømmer I om at tilføje til jeres samling?
”Vi er vilde med Monique Lhuillier Bride, især 'Sophia'-modellen er vidunderlig og står højt på indkøbslisten. Vi synes, deres skulpturelle kjoler har de smukkeste blonder og fineste udtryk, der passer til enhver kvindeform. Cortana Bridal er et af de mærker, vi mener passer bedst til den cool skandi-stil, for eksempel 'Lirio'-modellen, som er en lang, sleek drøm af en kjole med en tidløs silhuet, som smyger sig smukt om kroppen i det fineste silke.

Hvis du vil vide mere om de lejede brudekjole, kan du følge med på på @marrymemillo.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her