Modeugen

ELLE interviewer... Julie Brandt på photo shoot med sine veninder

af Laura Lawaetz 17/01/2014
Designeren Julie Brandt laver lookbook med sine veninder som modeller - ELLE var med på fotoskydningen og fik sig en snak med den danske designer

Den danske designer Julie Brandt, har i forbindelse med sin AW14 kollektion, valgt at skyde sin lookbook på en helt utraditionel måde; nemlig med sine bedste veninder ved sin side.

ELLE var med på fotoskydningen i sidste uge, hvor Julie poserede i eget design sammen med sine veninder Sarah Zobel (forfatter og coach), Anne Langkilde (ELLEs tidligere webredaktør der er gift med Nikolaj Lie Kaas), Mette Skjærbæk (ejer af Karmameju), Louise Amstrup (stylist) og Tina Svedahl Nielsen (designer og assistent for Julie Brandt).

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hør Julie fortælle om ideen til shoot'et, hvad veninder betyder for hende og hvorfor hun lige netop har valgt at involvere disse 5 kvinder i fremvisningen af sin kollektion...


Hvad har været inspirationen til at skyde lookbook'en på denne utraditionelle måde?

Min efterårskollektion hedder "Opposites Attract", og det er netop det der inspirerer mig. Det elegante og det rå, det formelle og det afslappede, det feminine og det maskuline. Dualiteten i stil og personlighed. Hver af mine veninder er meget forskellige, og de inspirerer mig meget, på forskellige måder. De er levende eksempler på at forskelligheder mødes, og den positive energi der kan opstå.


Kan du beskrive de kvinder du har valgt at tage med på fotoskydningen i dag? Hvad betyder de for dig som veninder?

Sarah (Zobel, red.) har jeg kendt siden barndommen. Vi har en usagt forståelse fordi vi har kendt hinanden så længe. Og så er der hendes spirituelle side, der fascinerer og inspirerer mig meget.

Louise (Amstrup, red.) og jeg er ungdomsveninder. Louise har benene solidt plantet på jorden og så er hun meget opmuntrende og støttende som veninde.

Mette (Skjærbæk, red.) har jeg kun kendt i et par år, men det føles som at jeg har kendt hende hele livet. Mette er jo også entrepreneuer (stifter og ejer af Karmameju, red.), så vi har meget tilfælles. Vi siger altid at sagtens kunne strande på en øde ø sammen. Dét ville ikke være kedeligt.

Og så er der Anne (Lie Kaas, red.), som jeg også kun kendt i et par år, men vi er hurtigt blevet meget tætte. Anne er meget ægte og meget medfølende.

Og Tina (Svedahl Nielsen, red.) har været min assistent og kollega gennem to et halvt år nu. Tina er min trofaste "partner in crime". Tina har den evne at hun kan krybe ind i min hjerne og fortolke det jeg tænker. Tina griber alle bolde og er blevet en uundværlig del af mit liv.


Du snakker meget om det er forskelligheder der mødes - hvad har de til fælles de kvinder du har valgt at tage med på shootet i dag?

Alle er meget passionerede! Det kan jeg sige generelt for alle pigerne. De gør ikke noget halvt. Jeg er selv en ildsjæl, der ikke gør noget halvt, og jeg elsker når folk er passionerede og gør sig umage. De forventer noget af livet, de forventer noget af sig selv. Og de er også parate til at give noget. Ordet ambitiøst bliver hurtigt tørt - jeg mener at de alle er nogle cool kvinder, der vil have noget ud af livet.


Hvordan vil du beskrive din personlige stil og den kvinde du designer til?

Jeg designer langt hen ad vejen til mig selv. Jeg tager i hvert fald meget udgangspunkt i mig selv, mine veninder og hvad jeg har lyst til. Og selvom vi alle (Julie og hendes veninder, red.) er omkring de 40, er vi alle meget ungdommelige i vores sind. Samtidigt med at vi er ansvarsfulde osv. selvfølgelig. Dét inspirerer mig meget. Det er den dualitet som jeg gerne vil have frem i kollektionen. Jeg synes at det er vildt sjovt at se min guddatter på 18, der suser rundt i mit tøj og elsker det. Så mit design appelerer i virkeligheden nok ret bredt fordi jeg egentlig selv har den dualitet i min stil og i mit sind.

Julie Brandts kollektion "Opposites Attract" lander i butikkerne til august.


Se backstage billeder fra fotoskydningen i galleriet nedenfor

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her