Derfor er vi besatte af tv-serien ”Skam”

Serie-successen ”Skam” har bragt den norske tv-kanal NRK langt udover de norske fjelde, for selvom Skams målgruppe er de 16-årige, rammer den os alle med sin ærlige og virkelige skildring af følelser.

Måske har du allerede krummet tæer sammen med Eva, der i første sæson ydmygt møder op til gymnasiefest alene, efter at hun har såret sin veninde og må tage til takke med opmærksomhed fra gymnasiets andre outsiders Noora, Vilde, Chris og Sana? Eller du har følt den samme usikkerhed, der er på spil i Evas mave, når tre dansende prikker kommer til syne på kæresten Jonas’ messenger-app – er det en anden pige, han skriver med?

Instruktør Julie Andem står bag NRK-serien og for at indfange karakterernes tanker og følelser, rejste hun Norges gymnasier tynde for at speedinterviewe gymnasieelever. Hun ville vide alt: Fra hvad tid de står op om morgenen, til hvad de drømmer om og frygter allermest.

Læs også: Her er 5 nye serier, du skal se i efteråret

Men Skam er mere end genkendelsen af usikkerhed, og skammen der følger med. Uanset om du tilhører den snævre, 16-årige målgruppe eller ej, appellerer dens humoristiske og virkelighedstro skildring bredt.

Trend forecaster Sara Ingemann lever af at opsnuse trends og forudsige, hvad der bliver det næste store hit. Hun har set serien og siger, at Skam på mange måder har ramt et momentum, fordi den på ”dritt kool vis” skildrer, hvordan det er at være teenager i dag. Sara Ingemann er desuden dedikeret fan af serien:

”Jeg får lyst til at være teenager igen, altid gå med rød læbestift, være idealistisk og politisk og tro på at jeg kan ændre verden, blande stærke cocktails, få black-outs og flirte,” lyder det fra Sara.

22-årige Anna er studerende og med gymnasietiden i frisk erindring, rammer hun målgruppen spot on. Hun var hurtig til at opdage Skam og er en af de tusindvis af danskere, der allerede har taget serien til sig:

”Det der fangede min interesse ved ”Skam” er helt klart, at handlingen er så virkelighedsnær. Det er rigtig nemt at relatere til sine egne teenageår og gymnasietid: Karaktererne har bumser, uglamourøst tøj og helt almindelige teenageproblemer.”

Se også: Sådan dikteres kvindeidealet

Én ting der adskiller seriens teenagefans fra resten af dens fanskare, er imidlertid forældrene - i hvert fald for de fleste nogle-og-tyve-årige eller sågar nogle-og-halvtreds-åriges vedkommende. Det dér med at bo hjemme og ikke gide, at ens forældre følger med i ens liv. For at undgå netop dette, fortæller Sara Ingemann, at instruktør Julie Andem lod de unge finde serien på de sociale medier:

”Julie Andem har brugt nye medier som en del af den visuelle stil, ladet serien hovedsagligt leve sit liv på nettet og sociale medier, brugt humor og ingen moraliserende voksne til at beskrive en tid, jeg ikke havde regnet med, at jeg ville genopdage og relatere til igen.”

På Instagram kan vi altså følge med i Evas, Vildes og alle de andre karakteres fiktive hverdagsliv på en helt ny måde, som om de var en del af vores egen venindegruppe. Ifølge Sara Ingemann bevirker det, at serien får sit eget liv på nettet og de sociale medier:

”I forhold til de sociale medier rammer serien endnu bredere end blot de episoder der kan streames eller ses på TV. Klart flest har streamet serien. Ved at lægge små ekstra klip og opdateringer ud på Facebook og Instagram, får serien en ekstra dimension og lever sit eget liv på nettet,” siger Sara Ingemann.

De 12 afsnit af første sæson blev set af 524.000 seere i gennemsnit, hvoraf størstedelen så den på nettet.

Læs også: Lena Dunham viser sin uretoucherede krop frem i ny undertøjsserie

I første sæson af Skam fulgte vi Evas op-og-ned-ture, hendes kamp for at få nye venner og kæresteproblemer med Jonas. Den cool Noora er hovedpersonen i sæson to, pigen der går med læbestift for sin egen skyld, kan gennemskue fyrene, og vil blæse på hvad andre tænker om hende. Karaktererne repræsenterer generation Z, som er født i begyndelsen af 1990erne til begyndelsen af år 2000, og spørger man Sara Ingemann eksperimenterer denne generation med at transformere sin identitet:

”Som ung bliver der eksperimenteret med at transformere ens identitet, og generation Z har ikke behov for at definere sig ud fra de klassiske opfattelser af, hvordan man eksempelvis skal være som teenagepige. Det mest interessante er disse nye velinformerede mini-feminster. De er feminister af natur ikke nødvendigvis ideologi. Der er en kollektiv co-spirit energi i gruppen, hvor samarbejde, deltagelse og handling beskriver dem.”

Sara Ingemann mener også, at de samfundsrelevante emner som Skam tager op, er med til at gøre serien interessant og relevant:

”De unge i Skam diskuterer emner som kapitalisme, hævnporno, kroppen, spiseforstyrrelser og flygtningekrisen. I Skam er det forfriskende at se den stærke muslimsk pige Sana, der kommer med spydige kommentarer og sætter den norske hverdags-feminisme i perspektiv. I Skam mærker man friheden, tvivlen, usikkerheden og mangfoldigheden.”

Når NRK til efteråret er klar med sæson tre, er Jonas' ven Isak hovedpersonen. Jonas og Eva er kærester, og Eva tror, at han er forelsket i hende. Hun finder dog ud af, at det måske ikke helt forholder sig sådan. Hvad der videre sker senere, ja det må vi vente og se indtil 3. sæson rammer skærmen.

... En ting er sikkert: her på ELLE-redaktionen er vi fan af den cool norske serie, og hvis du endnu ikke har set 'Skam', anbefaler vi dig at tune ind på NRK og se første og anden sæson her.

Swipe dig igennem galleriet og lær nogle af karaktererne fra Skam at kende.