kjoler til bryllup
Foto: HBO
Mode

9 ting, du ikke bør tage på som gæst til et bryllup

Af Redaktionen 19/07/2023
Vidste du at visse farver i nogle henseender ikke altid går an?

Bryllupssæsonen er over os, og måske har du et eller flere bryllupper i kalenderen. Selvom du har været til et bryllup før, så er der muligvis nogle uskrevne regler omkring gæsternes påklædning, som du ikke kender til.

Vi guider dig derfor til, hvad du ikke bør tage på til et bryllup.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er naturligvis forskelligt fra bryllup til bryllup, hvad der forventes og kræves i forhold til gæsternes påklædning, men derfor er det alligevel en god idé at få fastslået de mest gængse påklædningsetiketter samt god skik og brug for ikke at træde nogen over tæerne.

Der er selvfølgelig forskellige faktorer, der også har en indflydelse på, hvordan du bør klæde dig. Er det et kirkebryllup, et udendørsbryllup eller en vielse på rådhuset? Holdes bryllupsreceptionen i en have, på et slot eller i et forsamlingshus? Hvilken årstid er det? Alt sammen er spørgsmål, du kan stille dig selv for bedre at kunne afgøre, hvilket outfit, der er passsende til anledningen og om en såkaldt 'regel' gælder eller ej. For selvfølgelig er alt en individuel vurdering, og det er i sidste ende altid op til en selv, at være herre (eller dame) over, hvordan man går klædt..

Nedenfor finder du de mest gængse etiketter og regler for gæstepåklædning til bryllupper.

Den hvide maxikjole
Det absolut mest udbredte regel når det kommer til gæsternes påklædning, er den gulvlange hvide kjole eller et helt hvidt look. Mange brudepar vil opfatte det som direkte upassende, hvis du tropper op i en hvid maxikjole, eller noget der kunne minde om det, til et bryllup. Som hovedregel må der kun være én hvid kjole eller outfit til et bryllup, og det tilhører brudeparret.

Foto: Mega

Det der minder om ...
Det er ikke kun den lange hvide kjole, der er ikke er god skik at have på som gæst til bryllupper. Generelt bør du styre uden om alt, der tilnærmelsesvist minder om hvidt. Det inkluderer lys cremefarvet, meget lys rosa, champagnefarvet og elfenben. Desuden gælder det ikke kun kjoler, for der findes nemlig mange afskygniger af looks for brudepar, så du ved ikke om bruden eller parret, der skal vies, tropper op i en buksedragt, en lårkort kjole eller jakkesæt. Så vær på den sikre side og undgå alt hvidt tøj. Ellers kan du spørge brudeparret, hvad de synes.

Foto: Mega

Bal- og gallakjoler
Måske er du fristet til at genbruge din gamle gallakjole, men det er et bryllup og ikke en Disney-film. Derfor er det generelt en god idé at undgå de helt store skrud, med mindre dresscoden decideret indbyder til det. Ikke alene vil en kæmpe kjole tiltrække unødig opmærksomhed, men du risikerer også at være overdressed i forhold til brudeparret, hvis de har valgt et mere simpelt look.

Foto: John Nacion/AP/Ritzau Scanpix

Gennemsigtigt tøj
Selvom naked dresses er guddommeligt smukke, så er det ikke altid, at det er passende til et bryllup. Er du ude i et transparant look, men er i tvivl om etiketten til brylluppet, så spørg brudeparret om de er ok med dit outfit inden den store dag.

Foto: Olivier Borde/Ritzau Scanpix

Sort tøj
Der er meget delte meninger om, hvorvidt sort er passende til et bryllup. Nogle mener, at sort er helt fint til et bryllup, mens andre mener, at farven er et absolut no-go. Er du i tvivl? Spørg brudeparret, hvad de mener om sort på deres store dag.

Foto: Mega

Dyb udskæring
Selvfølgelig er det meste tilladt, og man kan klæde sig, som man lyster, men en god tommelfingerregel er, at gemme de meget dybe udskæringer til en bytur i stedet for et bryllup. Det er ikke en regel, men nærmere bare god skik. Men det afhænger naturligvis i sidste ende om hvilket bryllup, der er tale om, hvad brudeparrets holdning er og outfittets snit i øvrigt.

Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

Tiaraer og hovedpynt
Du er ikke Rihanna, du er ikke den, der skal giftes, og du er (sandsynligvis) ikke royal. Så lad være med at tage en tiara-lignende genstand på hovedet, når du skal til bryllup. Du risikerer nemlig, at bruden har valgt at have en form for hovedpynt på eller et slør med tiara. Hvis du vil have noget på hovedet, findes der fine alternativer i form af hårbøjler, men undgå for en god ordens skyld blomsterkranse, medmindre du er brudepige.

Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix

For meget af det gode ...
Igen, alt afhænger af, hvilket bryllup, du er inviteret til, og hvad dresscoden siger, for hvis brudeparret eksplicit har udbedt sig, at deres gæster kommer farverigt klædt, så kan denne tommelfingerregel næsten skydes helt til jorden. Men gammel skik foreskriver, at - igen for ikke at trække opmærksomheden fra brudeparret - at man undgår neonfarver, dyreprint, for mange palietter, vovede kjoler etc.

Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Farven rød
Nogle mener, at farven rød bør undgås til et bryllup. Ikke fordi, der er noget galt med rød, men fordi en postkasserød kjole uden tvivl vil fange alles øjne, og du risikerer derved at blive omdrejningspunktet frem for dem, der bliver gift. Du kan eventuelt vælge en bordeaux eller en mørkerød kjole i stedet for.

Foto: Mega

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her