4 champagnecocktails, du skal drikke denne sommer

4 friske, delikate og nemme champagnecocktails, du skal drikke denne sommer
Foto: PR

På ELLE glæder vi os til sommerens mange fester – og særligt til årets største modefest ELLE Style Awards 2017. 

Læs også: Bartenderen: Disse 3 cocktails bliver årets sommerdrinks

Derfor er vi allerede nu i gang med at forberede os til alle de kommende fester, og ingen fest uden den perfekte sommerdrink, naturligvis! 

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi elsker de farverige drinks, der udover at smage godt, også tilfredsstiller vores små "Instagram-hjerter".

Sidste sommer var den det orange Aperol Spritz, vi så alle vegne på de sociale medier. Og selv om vi er vilde med den læskende drink, er vi mere end klar på at prøve kræfter med nogle nye. 

Og hvem bedre at spørge til råds inden for drinks, end en af de lækreste champagnebarer i København; Balthazar Champagnebar. 

Vi har talt med barchef, John Mehr, på Balthazar i København og spurgt ham ind til, hvilke champagnecocktails, vi skal drikke denne sommer.

Champagnebaren Balthazar har netop har fået nyt sommer-cocktailkort, og der er masser af lækkerier - også hvis du tør prøve kræfter med ingredienser som rødbede, citron og ingefær i din drinks. 

Og fire af de bedste drinks fra sommer-cocktailkorteten har John Mehr delt opskriften på sammen med os, og du finder dem alle i galleriet. 

... Men først har vi lokket et par gode tips, når det gælder drinks, ud af John Mehr: 

1.     Når du laver drinks, er det vigtigste, at du smager, inden du hælder drinken i glasset, så kan du nemlig nemt rette drinken til

2.     Skal du på bar så spørg efter en afbalanceret drink - ikke bare en der er sur eller sød, så får du nemlig en meget bedre drink

3.     Hvis du skal lave drinks til mange, så bland en punch med det du bedst kan lide af surt, stærkt og sødt

Så skal du imponere veninderne med lækre drinks i weekenden, så se med i galleriet herunder, hvor du får opskriften på sommerens fire ultimative cocktails à la Balthazar.

Psst... I opskrifterne er der brugt nogle særlige mærker inden for blandt andet gin og rom, men du kan sagtens burge det, som du har hjemme i skabet. John Mehr bruger bare dem, som han synes, passer bedst sammen.

4 friske, delikate og nemme champagnecocktails, du skal drikke denne sommer

ELLE Style Awards banner

Relaterede artikler