Foto: Friends
Astrologi

Du har ikke et, men hele tre stjernetegn. Find ud af hvorfor her

af Rose Maria Boelsmand 11/04/2019
Hvis du tror, at du ’bare’ er fisk, løve eller skorpion, så tro om igen. Du har nemlig hele tre stjernetegn, som alle har noget at sige om din personlighed, og hvilke sider du viser af dig selv i specifikke situationer. Find dine tre stjernetegn her

Hele mit liv har jeg været fisk. Jeg er født i første uge af marts, så derom hersker der ingen tvivl. Og jeg har levet som fisk i en herlig distræt/kreativ boble, omgivet af akvamariner og altid tæt på havet. Jeg har været i mine følelsers vold (for sådan er fisk) og har tilpasset mig situationer uden gnidninger, præcis som mit fleksible vand-tegn foreskriver, at jeg kan og skal… Og dog, for Fiskens tegn er nemlig ’kun’ mit soltegn, og dem, der virkelig studerer stjerner og planeter ved, at der er langt mere mellem himmel og jord end solen…

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For en uge siden fandt jeg nemlig ud af, at jeg ikke kun er fisk (indsæt passende ramaskrig). Jeg er også løve (gisp! Det er jo et af de være matches for en fisk) og vægt (hvordan kan det passe for en, der ofte spurter ud ad en tangent?). Men ikke desto mindre er det sandt, for jeg har nemlig to ekstra stjernetegn, og to andre sider af min personlighed, som egentligt forklarer en del, når man sætter sig ind i stjernesagerne.

via GIPHY

Det er nemlig ikke for sjov, at man ofte nævner sol, måne og stjerner i sammenhæng: Alle tre himmelske elementer har nemlig befundet sig i en helt unik position i forhold til hinanden, den dag, det minut og det sted, du blev født. Og det betyder, at der er flere nuancer til din stjerneprægende personlighed end som så.

Du har i alt tre stjernetegn – eller tre personligheder, om man vil – der hver er defineret ud fra din fødselsdag, -tid og -sted, og som hver kommer op til overfladen i forskellige situationer. Du er nemlig komplekst sammensat af både et soltegn, et månetegn og et opstigende tegn.

For at mindske forvirringen, kommer her den uddybende forklaring, som, hvis du tror på den slag, måske både vil være en ahaoplevelse og samtidig en lettere sindsoprivende opdagelse, når du finder ud af, at du måske også er jomfru, skorpion eller skytte…

Dit soltegn:

Solens placering i forhold til jorden ændrer sig langsomt, og derfor er soltegnet det mest overordnede stjernetegn: Der findes 12 soltegn; vædder, tyr, tvilling, krebs, løve, jomfru, vægt, skorpion, skytte, stenbuk, vandmand og fisk, der udelukkende er sat ud fra den dag, du er født – uanset årstal og sted. Dit soltegn er den side af din personlighed, som er åbenlys for alle, altså det, der er fremme i lyset. Soltegnet er det tegn, der har mest at sige om den du er, og det er uden tvivl i soltegnet, du finder flest ligheder mellem din personlighed, og de generelle træk, der kendetegnet tegnet. Men, der også den side af dig selv, der er fremme, når du er helt i kontrol. Ligeså snart du lader paraderne falde, eller bliver presset til at forsvare dig selv, træder din soltegn i baggrunden til fordel for dit måne- eller opstigende tegn.

Du finder dit soltegn baseret på din fødselsdato:

21. marts – 20. april: Vædder

21. april – 20. maj: Tyr

21. maj – 20. juni: Tvilling

21. juni – 20. juli: Krebs

21. juli – 20. august: Løve

21. august – 20. september: Jomfru

21. september – 20. oktober: Vægt

21. oktober – 21. november: Skorpion

21. november – 20. december: Skytte

21. december – 20. januar: Stenbuk

21. januar – 20. februar: Vandmand

21. februar – 20. marts: Fisk

Læs også: Dit stjernetegn fortæller hvilken morgenmad, du skal vælge

Dit månetegn:

Månen bevæger sig langt hurtigere end solen, og månes placering er derfor forskellig afhængigt af hvor på kloden, du blev født og på hvilket eksakt tidspunkt. Det er de samme 12 tegn, som soltegnet, der styrer dit månetegn. De skifter blot langt hurtigere end soltegnet – nogle gange flere gange om dagen. Månetegnet er med andre ord mere unikt for din personlighed end dit soltegn. Dit månetegn er den side af din personlighed, der lurer lige under overfladen. Freud ville kalde det dit ’id’ og andre ville sige, at det er dit alter-ego eller din skyggeside. Det er den personlighed, der kommer frem, når du giver slip på alle dine hæmninger, som når du er sammen med dem, der kender dig allerbedst – eller, når du er beruset. Derfor kommer din måneside oftest frem, når du er hjemme eller i trygge rammer og kan lade paraderne falde, og det er ofte månen, der har det sidste at skulle have sagt, når du skal udtrykke de inderste følelser eller handler på instinkt.

Læs mere om månetegn her

Udregn dit unikke månetegn her

Dit opstigende tegn

Det opstigende tegn (ascendenten) er, ligesom månetegnet, defineret af dit specifikke fødested og -tidspunkt og udregnes i forhold til solens unikke placering i forhold til den østlige horisont, altså der, hvor solen står op. Astrologer mener, at det opstigende tegn repræsenterer den side af en persons bevidsthed, der bliver vakt til live, når man bygger parader omkring sig selv, og derved fungerer som en maske eller et skjold for ens sande natur. Det betyder, at det er dit opstigende tegn, der kommer frem som en forsvarsmekanisme, når du står i utrygge, uvante eller ubehagelige situationer. Fordi beregningen af det opstigende tegn er så unik for hver enkelt person, mener nogle, at det er dette tegn, der har allermest at sige om vores personlighed.

Læs mere om de opstigende tegn her

Udregn dit opstigende tegn her

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her