Årshoroskop Astrolog forudser: Dette stjernetegn får det bedste 2021

Foto: The Great Gatsby

2020 har for mange af os været et år, der har vendt op og ned på hverdagen. Siden covid-19 meldte sin ankomst tilbage i marts, har mange af os mødt både hudsult og ensomhed og måtte undvære byens dugfriske daiquries og cafeernes varmende caffe latte. 2021 er et nyt år, og med det et nyt smaragd-år. 

Hvis du ikke kender det såkaldte smaragd-år, er det et år, hvor kosmos vil udpege et stjernetegn, der vil blive dets yndling, og hvor Jupiter, planeten for overflod, ekspansion og lykke, vil smile lidt ekstra til til dem, som er født under det udkårne stjernetegn.

I 2020 valgte kosmos stenbukken, som sin himmelfavorit. Men det stjernetegn, der i 2021 kan fejre et smaragd-år, er, ifølge astrolog Susan Miller, vandmanden. Så hvis din fødselsdag falder mellem 20. januar og 18. februar, kan du i år se frem til et astrologisk boost.

Specielt på kærlighedsfronten, vil vandmændene få lidt ekstra medvind. Ifølge wellandgood.com, som er et medie, dedikeret til at skabe indhold relateret til alle former for sundhed og velvære, forudser Susan Miller nemlig, at vandmændene i år har den bedste mulighed for at møde deres eneste ene. Hvis du dertil går og drømmer om, at gøre to til tre, vil året også være en gunstig tid til at få et barn.

Jobmæssigt, spår Susan Miller også, at vandmanden vil stortrives. Vandmændene vil have lettere ved at falde på plads i et arbejdsklima, hvor der til en bred vifte af ting skal findes nye teknologiske løsninger, som følge af den nye verdensdagsorden. Med det sagt, vil det ikke være et problem for den fremadtænkende vandmand, der er det stjernetegn, som er mest klar til at leve i fremtiden.   

Hvis du ikke var en af de heldige, så mist ikke modet. I galleriet herunder kan du nemlig se, hvordan ELLEs astrolog, Felicia Stålkrantz Baurén, spår din januar:

Horoskop januar 2021

Relaterede artikler